Af Phillip Steen Dyssegaard
September 2019
Hvilke antagelser om menneskets psykologi bygger økonomiske regnemodeller på? Det spørgsmål havde jeg brugt næsten et år på at besvare, da jeg sidste forår afleverede mit speciale i psykologi med titlen ’Mennesket i økonomien’. I specialet lavede jeg en videnskabsteoretisk undersøgelse af de regnemodeller, det danske Finansministerium bruger, når de skal rådgive regeringen om effekten af politiske reformer.
Read MoreAf Johanna Mariam Madsen, stud.psych.
September 2019
At tage på udveksling som psykologistuderende hvor der er minimal mulighed for frit at vælge, hvilke fag man vil have, kan være en stor udfordring. Men hvis man alligevel kaster sig ud i at få det store puslespil af studieordninger, forhåndsgodkendelser, merit og SU til at gå op, venter der store oplevelser forude. Her kan du læse om, hvad du bl.a. kan opleve ved at tage på udveksling i Wellington i New Zealand.
Read MoreAf Henning Pape og Niels Mohr, medstiftere af Indput
Juni 2019
"Bryd professorvældet! Medbestemmelse nu!" stod der på en husgavl i Studiegården den 21. marts 1968, hvor de psykologistuderendes fagråd havde indkaldt til demonstration. De studerende var utilfredse med de umoderne undervisningsformer og det forældede pensum samt den antikverede kultur, der herskede på universitetet og specielt på Psykologisk Laboratorium.
Read MoreAf Nina Kjar og Sebastian Tobias-Renstrøm
Juni 2019
Føler du også, at du lider under en søvndyssende falsk bevidsthed, så giver vi her sommerens opkvikkende kur. Konstant kritisk opmærksomhed på normer og regler er det nye sort, og vi gør oprør til en permanent livsform med disse 10 gode råd. Vi ved jo godt at du, kære læser, har en sassy stemme i baghovedet, der siger: ”Bitch please, nu kan det fandme være nok!”.
Read MoreAf Ingolf Ibus, cand.psych.
Juni 2019
Jeg vil se 50 år tilbage og beskrive mine oplevelser af tilblivelsen af Indput. Når jeg på denne måde dykker 50 år tilbage i tiden, kan det ikke blive andet end mine personlige oplevelser. Andre kan have nogle anderledes oplevelser som jeg håber, man vil byde ind med.
Read MoreAf Niels Bagge og Kim Borreby
April 2019
Cyklens styr hægtes på cykelstativets fangarm, der griber cyklen usikkert dinglende. På brostene foran indgang 3 på Københavns Universitet Amager, Njalsgade 94, ser man Eva og Nils Koppels hæslige institutionsbyggeri opført i årene 1972-1979…
Read MoreAf Emma Elise Møller
Juni 2019
Det tidlige forår. Solen strejfer lige akkurat tagryggen overfor. Jeg vågner ved, at fuglene kvidrer hysterisk. Det orangerøde kastet tilbage fra de øverste vinduer. Vores kroppe i forlængelse af hinanden. Skyggerne strækker sig ind i værelset, den skrå fra taget. I nat steg verdenshavene.
Read MoreAf Cecilie Bildstedfelt og Frederik Bjerre Andersen
Juni 2019
Det er ikke mere end få årtier siden, at en psykolog ofte blev associeret med noget semi-spirituelt og alternativt. I dag er virkeligheden dog en anden. Psykologi som fagfelt er blevet mere synlig i debatten og fået en tydeligere fagpolitisk stemme.
Read MoreAf Anne Brouw Iversen & Roselil Aalund
Juni 2019
Sexologi bliver ofte sidestillet med useriøse indslag og fredagsunderholdning i Danmark. Det er blevet noget, vi fniser af. Psykologer uddannes ikke til at tage hånd om den sexologiske del af mange psykiske problemstillinger på grund af nedprioritering fra universiteternes side. Vi har i den forbindelse interviewet Nina Lildal-Schrøder, specialist i psykopatologi og forperson for Psykologfagligt Selskab for Klinisk Sexologi, for at få indblik i hendes syn på sagen.
Read MoreAf Amanda Aaboe Bell
Juni 2019
Valgkampen er helt uofficielt skudt i gang. Når det kommer til, hvor krydset skal sættes ved det forestående folketingsvalg, er sundhed det vigtigste emne for danskerne. Somatisk og psykisk sygdom er kommet på dagsordenen, og plæderer man for en ligestilling af områderne, byder et spørgsmål sig nødvendigt: Hvordan vil de forskellige partier prioritere psykiatrien og psykologernes rolle i sundhedsvæsenet efter valget?
Read MoreAf Oliver Hundahl, stud. psyk.
Juni 2019
Jeg lovede jer, for efterhånden mange måneder siden, at jeg ville komme ind på konspirationsteoriens psykologi. Det ved jeg ikke, om I kan huske. Jeg ved ikke engang, om nogen læser de her artikler. Jeg ved kun, at konspirationsteorier findes. Hvad der sker i en persons hoved, siden de finder en dybt bizar idé fornuftig, må jeg gætte mig til.
Read MoreAf Isabel Sidenius, stud.psych.
Juni 2019
Bachelorprojekt. Man kan drage en skelnen mellem filosofi og videnskab, hvor filosofien adskiller sig fra videnskab ved ikke at have et empirisk grundlag. Samtidig hviler en række af psykologiens videnskabsteoretiske og metodologiske principper på filosofiske antagelser, der guider de empiriske undersøgelser. Så hvordan skal man egentlig forstå relationen mellem psykologi og filosofi? Denne diskussion blev afsættet for mit bachelorprojekt, hvor jeg gav mig i kast med at undersøge, først og fremmest hvad fænomenologi egentlig er, i sin oprindelige filosofiske udformning, og hertil hvorvidt den er forenelig med en empirisk psykologi.
Read MoreAf Alexander Gjerding
Juni 2019
Klaus Holzkamp (1927-1995) kan med rette betragtes som den førende skikkelse inden for den retning af kritisk psykologi, der betegnes Berlinerskolen, og som særligt har haft sin udbredelse i Danmark og Tyskland.
Read MoreAf Amanda Frees og Anne Marie Kristensen
Juni 2019
Før man ved af det, går forårssemesteret på hæld, og eksaminerne banker på døren. Psykrådet og Studienævnet har været i fuld sving, mens solen har bagt udenfor. Her kan du blive klogere på, hvad der har været på dagsordenen på det sidste, hvem der er med, og hvordan du selv kan være med til at forme vores uddannelse og vores vilkår som studerende.
Read MoreAf Anne Marie Kristensen og Stine Karstoft
Både Rie og Stine var 12 år gamle, da de mistede en forælder. Men måske ophører lighederne også her; hvor Stine mistede sin far pludseligt til en hjerneblødning, døde Ries mor efter et længere kræftforløb. Og hvor Stine blev boende med sin mor og søskende, flyttede Rie i plejefamilie. I denne artikel svarer Rie og Stine på nogle fælles udarbejdede spørgsmål om, hvordan sorgen og omsorgen har sat sine spor i deres tilgang til verden i dag.
Read MoreAf Isabel Sidenius, stud.psych.
BOGANMELDELSE. Svend Brinkmann har forfattet en teoretisk velunderbygget og indlevende analyse af sorgens væsen, der beskriver sorg som et almenmenneskeligt grundvilkår. Bogen udfolder, hvordan sorg er en kærlighed, der gøres hjemløs, hvordan sorgen manifesterer sig både psykisk, kropsligt og kulturelt, og hvorfor man bør være varsom med at definere sorg som psykisk lidelse. Alt i alt et anbefalelsesværdigt værk.
Read MoreAf Anne Marie Kristensen og Stine Karstoft
Både Rie og Stine var 12 år gamle, da de mistede en forælder. Men måske ophører lighederne også her; hvor Stine mistede sin far pludseligt til en hjerneblødning, døde Ries mor efter et længere kræftforløb. Og hvor Stine blev boende med sin mor og søskende, flyttede Rie i plejefamilie. I denne artikel svarer Rie og Stine på nogle fælles udarbejdede spørgsmål om, hvordan sorgen og omsorgen har sat sine spor i deres tilgang til verden i dag.
Read MoreAf Oliver Hundahl og Maja Bergen
Døbt Generation Snowflake, bliver såkaldte Millennials dagligt kastreret af de ældre generationer, skulle de vove at udtale sig om sociokulturelle problemstillinger. En kollektiv ækvivalent til når et spisebordsskænderi ender med en forvisning til skammekrogen; børn skal holde kæft, når de voksne snakker.
Read MoreJeg har mødt Ester Holte Kofod, psykolog og forsker på Sorgens Kultur, til en snak om sorgens kulturelle dimensioner, samt mulige konsekvenser af den nært forestående sorgdiagnose. For hvad kommer det til at betyde for den sørgende, at sorg i stigende grad betragtes som behandlingskrævende? Og hvad siger det om vores samfund, at vi har behov for en diagnose for sorg?
Read More
