TORBEN BECHMANN – BOGMÆRKET

Af Marie-Louise Olsen, stud.psych.

Illustration af Anna Sofie Andersen, stud.psych.

Under ekkoet af eskapismens tema har Indput erkendt, at efter utallige fortællinger om hvide, ældre, ciskønnede mænd, er det denne gang på sin plads at rette blikket mod en nulevende stemme − en, der forstår eskapismens skønhed til fulde. Nemlig Torben Bechmann Jensen.

Torben Bechmann Jensen (f. 1962) er lektor i socialpsykologi ved Københavns Universitet, hvor han nok bedst er kendt for sine vinglas med vand, som han desværre endnu ikke har formået at lære at lave til rødvin. Hans akademiske arbejde kredser om tematikker som ungdom, marginalisering og socialpsykologiens mange facetter, men hans liv uden for auditoriet er præget af en særlig sans for det ekstraordinære i det ordinære.

Med en forkærlighed for ritualer og overraskelser insisterer han på at gøre hverdagen til noget særligt. Et vinglas på katederet er ikke bare en æstetisk detalje, men en påmindelse om, at der er mere i livet end pligt og produktivitet. Livfilosofisk tilskriver han sig Dan Turrels: ”Mest af alt holder jeg af hverdagen”, men fordi den byder på overraskelser midt i det forventede. Og pladsen til det uventede, er noget, som Bechmann både giver plads til, om det gælder undervisning eller livets små øjeblikke. Det der altid er skønhed i det nære og det uforudsigelige, i anerkendelsen af den anden og det fælles, og ikke mindst også i muligheden om, altid at kunne stikke af – om så bare i dagdrømmene eller i romantikken, hvor Bechmann er lidt af en romantiker.

For Bechmann er eskapisme ikke blot en idé, men en levet praksis i hverdagens eskapisme. Det manifesterer sig blandt andet i hans passion for biler – fra den ikoniske get-away-car, en Subaru Impreza STI ProDrive fra 2008, der altid er klar til at bringe ham væk fra hverdagens trivialiteter, til den nostalgiske Triumph 2000 MKII fra 1972, også kendt som ”Mandekirken”, som er et venskabeligt samlingspunkt gennem 25 år. Disse biler er mere end blot transportmidler; de er porte til en anden virkelighed, en rejse tilbage i tiden eller ud i friheden med høj musik og vind i hatten.

Bechmann bor til hverdag på en gård sammen med sin hustru og deres to katte, og deler landskabet med både fasaner, hjorte og ugler. Her nydes særligt godt af pladsen til venner og familie, når de kommer på besøg. Og særligt det landlige liv, er et, som giver tid til både fordybelse og det spontane, til strukturen i hverdagen og de små bevidste greb, der giver tilværelsen en ekstra dimension: Som en eksklusiv italiensk rødvin på en tirsdag, høj musik i bilen eller inspirationen til et par bemærkelsesværdige sko, eller en ekstravagant læderjakke til forelæsningen, der får de studerende til at stoppe op et øjeblik.

For ham handler eskapisme ikke kun om at flygte fra hverdagen, men om at forvandle den, gøre den rigere, mere nuanceret. I den forbindelse, vil hans råd til den profane eskapisme være: Åben sindet, øjnene, ørerne og dine sanser der hvor du er: Se, lyt og vær nysgerrig efter hvad andre mennesker gør og udstrål selv venlighed, imødekommenhed, høflighed, måske usædvanlighed og smil – så er det nemmere at håndtere både dagligdagen og livet – det ku´ ende med at blive sjovt.