ESKAPISMEN I MØDET MED DEN FREMMEDE

Af Marie-Louise Olsen, stud.psych.

Illustrationer af Ursula Teodora Skov Moeran, stud.psych.

Nytårsaften er ikke bare en fest. Det er et ritual, et kollektivt forsøg på at afbryde hverdagen og indtræde i en midlertidig frizone, hvor alt er til forhandling. Vi lover os selv forandring, vi skåler på nye begyndelser, men ofte er det ikke os selv, der initierer denne forvandling – det er mødet med det uventede.

Det første møde; vibecheck

Vores aften havde startet som mange andres; tre-retters menu, formaliteter, traditionens tro og omgivet af blot de tætteste venner. Aftenen havde budt på alt fra nytårstale-banko, til get-together kahoot og finsk cover musikquiz. Trygt, omringet af bekendte. Der var latter og højtidelige skåltaler, men også en næsten umærkelig uro, som om natten kaldte på noget mere. Efter midnat, da vi havde skålet i champagne til lidt over ét, og krudtrøgen havde lagt sig og råbene var blevet til latterens efterklang, var vi klar til at tage springet ind i det ukendte. Gruppen brød, nogle skulle hjem, andre vil til efterfest på et kollektiv, men vi havde en klar mission om at skulle tillægge vores elskede studiemagasins redaktion et lille visit. Natten var stadig ung, og da vidste vi slet ikke, hvilket eventyr, at de kommende timer vil byde.

Kort efter, at vi havde ønsket vores elskede redaktionsmedlemmer godt nytår, mødte vi det uventede. Nemlig et spontant rave, afholdt af DisKog – kognition og datavidenskabs festforening, som byder på mantraer fra “Hvis jeg ser en sort kat gå over vejen, følger jeg efter den. For evigt” til “I tilfælde af brand (også hvis den er forårsaget af de mistænkelige rygende grønne pærer rundtomkring i stamlokalet), er det mit eget ansvar ikke at fucking dø”.

Gæstfriheden ville ingen ende tage – enhver fremmede, med den rette energi, var en ven. Og det første møde bød på en lang nat med dans og fællesskab med ligesindede, der endnu var fremmede venner. I dette spontane fællesskab var der ingen krav, ingen forventninger. Kun musikken, rummet og os. Der, i rytmens trance, faldt de sociale masker. På nær Indputs berygtede hestemaske, som på freudiansk vis, hurtigt skulle blive en del af festen (hvad skal man ellers have på, når man lytter til horsegiirL??). Mennesker blev til energier, til muligheder. Dansegulvet, skrålende med alt fra Morgan Seatrees remix af Say My Name, til Deutschland (mit ikkimel) af Ski Aggu og Ikkimel, som tilmed er lidt af en national anthem for DisKog. Og vi fik endda set den famøse svømmehal, som ifølge rygtet skulle have været anvendt en form for fysioterapi, hvis der var patienter med dårligt blodomløb på det gamle Kommunehospital, som trængte en grundig vandmassage med spule.

Det første møde med det fremmede blev blot en lille appetizer på en mystisk verden, med hvem som vi senere skulle finde ud af, var psykologis – måske – onde tvilling. Eller måske endda psykologis Yin til vores Yang. Denne aften blev vores første date med den anden, og dermed kan det første møde med det fremmede siges at være en form for vibecheck. Og vi var begge ikke et splitsekund i tvivl om, at den anden date var nødvendig for at grave dybere ned i vores komplementære kontraster og stærke ligheder, som skulle ende med at få psykologerne til at forelske sig dybere i de hidtil ukendte Kognitions- og Datavidenskabere.

Men hvem er de så, og hvad er Kognitions- og Datavidenskab?

I virkeligheden er afstanden fra psykologi til kognitionsog datavidenskab ikke så lang. Hverken fysisk, hvor deres stamlokale egentlig blot er placeret knap 100 meter længere nede ad gangen end Indputs lokale.

Men også akademisk er forbindelsen tydelig – de deler en fælles fascination af menneskets kognitive apparatur. Hvor psykologien primært dissekerer sindets mekanismer med spørgeskemaer, eksperimenter og kvalitative analyser, går kognitions- og datavidenskaben skridtet videre med hardcore modellering af tænkning som algoritmer og netværk.

Forestil dig psykologien som en opmærksom forsker med notesbog og briller på næsetippen, iagttagende og analyserende menneskets tanker og følelser. Ved siden af står kognitions- og datavidenskaben som en nysgerrig programmør, der omdanner de samme tanker og følelser til data, neurale netværk og matematiske modeller. Lighederne? Begge studieretninger er optagede af perception, opmærksomhed, hukommelse og beslutningstagning. De stiller spørgsmål som: Hvordan lærer vi? Hvordan træffer vi valg? Hvorfor husker vi noget og glemmer andet? Forskellene? Psykologien har sine rødder i filosofi og humanvidenskab, hvor subjektiv oplevelse og klinisk praksis stadig spiller en rolle. Kognitions- og datavidenskab er derimod matematisk funderet og leger med AI, maskinlæring og computational modeling. Hvor psykologen måske interviewer en testperson om deres oplevelse af en visuel illusion, vil en kognitions- og datavidenskaber måske kode en simulering af, hvordan illusionen opstår i hjernen.

Det er forskellen på at undersøge en labyrint ved at gå igennem den eller ved at programmere en robot til at finde vejen ud. Begge dele kan føre til dyb indsigt – og måske, i sidste ende, i samarbejde give en bedre forståelse af, hvad det vil sige at være menneske.

Andet møde: Eskapismen i mødet med den anden

Vi blev inviteret på anden date. Aftenen begyndte stille og afslappet. I en hyggelig lejlighed nær søerne, omringet af kaktusser og blafrende levende lys, lod vi vin og alkohol glide ned. Vi var på besøg hos Mikael, hvor gæstfrihed og næstekærlighed var kernen i alt. Ulrikke, der kom direkte fra en 11-timers vagt og med en tom mave, fik hurtigt serveret en velsmagende nødret, så de mange drinks ikke ville tage overhånd for hende. Samtalerne flød let, og langsomt blev vi klogere på hinanden. Hvad lærte vi af de gutter, vi tilfældigt havde mødt nytårsaften? Først og fremmest lærte vi, hvad det vil sige at ‘ice’ nogen. Hvis vores kære læser er lige så uvidende om konceptet, som vi var, går ’icing’ ud på at placere en Smirnoff Ice et sted – for eksempel på badeværelset, i et jakkeærme eller i køkkenet – og den første, der finder drinken, skal bunde den. Uanset hvor. Derudover lærte vi også at kende deres kerneværdier. Tre gutter med hjertet på det rette sted, dog med en tendens for at havne i de forkerte situationer nogle gange. Og ja, vi kom lidt sent til deres røgelsesprojekt, som næsten endte i politiinvolvering med opium, men lad os nu bare sige, at de har en mystisk interesse i olier og krydderier, og at det må være en god historie, du kan få til deres næste fest.

Samtalerne blev i løbet af aftenen både husket og glemt på samme tid. Forvirrende emner som seksualitet, familieslægt og eksistens blev rodet sammen i vores hukommelser, indtil vi til sidst ikke længere kunne skelne mellem, hvad der var blevet sagt, hvem der sagde hvad, og hvad der ikke var. Måske skyldtes det, at når man ikke kan rumme alle de mange indtryk, har man en tendens til ubevidst at fortrænge dem, indtil nogen bringer dem frem igen. Fortrængning, vil kære Freud måske have kaldt det, hvorimod vores onde tvilling vil tilskrive det begrænset opmærksomhedskapacitet og selektiv hukommelse (shoutout til TVA <33). Men det gjorde egentlig heller ikke noget, om det vi huskede, var en falsk erindring, ønsketænkning, virkelighed eller et forsøg på at udfylde huller i vores opfattelse. Aftenens magi lå netop i eskapismen fra virkeligheden, i at vi alle tillod os at glide væk fra forudsigelige og i stedet omfavne det uvisse. Med dette fulgte friheden til bevidst at undgå at efterlade spor, som kunne lede os tilbage til hverdagens stringente virkelighed. Det var en aften, hvor vi gav os selv lov til at lade fantasien og nuet flyde frit, uden at kræve orden eller sandhed, og det gjorde oplevelsen endnu mere uforglemmelig på sin egen flygtige måde.

Et andet samtaleemne var ligheder i og uligheder i vores to valgte karrierevej. Ligesom os er de kognitionsmennesker. Eksekutive funktioner, hjerneskader, neurotransmittere og hardcore behavorisme all the way. Deres studie repræsenterer dog dele af psykologien, som vi ikke er helt vilde med; Marie, der elsker at dykke ned i psykoanalysen, fænomenologien og eksistentialismen, og Ulrikke med interesse i socialpsykologi, psykotraumatologi og kønsstudier. Søde Mikael, indehaveren af den lejlighed vi var i, kom dog med en masterplan om et inside-job; at ændre naturvidenskabsmenneskers forståelse af psyken ved at bruge deres egne midler mod dem selv. Spionage bag fjendens linjer. Måske sagde han det, fordi han kunne fornemme, hvilke psykpiger han stod over for, eller måske han oprigtigt havde en masterplan?

Hvad vi lærte om modet, eskapisme, og vores modsætning

Uventet blev netop nøgleordet for vores nytårsaften. Hvad der begyndte som en tryg aften med traditioner, kendte ansigter og festlige lege, udviklede sig til en nat, hvor grænser blev udvisket, og det velkendte blev erstattet af spontanitet. Det, vi troede var slutningen på en festlig aften, var i virkeligheden begyndelsen på noget langt større – en rejse ind i et nyt fællesskab, hvor vi, uden helt at vide det, tog det første skridt mod at bygge en bro mellem to verdener.

For der, blandt DisKogs pulserende bas, mystiske ritualer og uventede gæstfrihed, åbnede sig en ny mulighed: En forbindelse mellem os psykologer og vores – måske – akademiske modsætning – eller onde tvilling – kognitions- og datavidenskaberne. Mødet var ikke blot en aften i ekstase og dans, men en første date med en ukendt tvilling, en anden, der både spejlede og udfordrede os.

I sidste ende er det netop denne brobygning, der gør mødet med den anden så værdifuldt. I eskapismen finder vi ikke kun flugt, men også transformation – og i det fremmede finder vi os selv. Nye oplevelser og bekendtskaber ville være svære at opnå uden eskapismens ånd – selvfølgelig med en smule hjælp fra vores gode ven, alkoholen. Eskapisme kan derfor ses som en åbning mod empati og forvandling.

Hvad har vi ellers lært om eskapisme? I modsætning til hvad man måske tror, er eskapisme ikke nødvendigvis destruktivt. Det er snarere en nødvendighed – et tiltrængt afbræk fra virkeligheden og dens forpligtelser, som giver os mulighed for at trække vejret. Essensen af eskapisme ligger i de løse tråde, det ufuldkommene og det forventningsfrie. For at opsummere, og som et godt råd til vores kære læser: Tag ud i byen og glem dit liv. Det er faktisk en form for selvudvikling at møde den Fremmede.