Sprogets forførende magt

Af Cecilie Maria Lundsgaard, stud.psych. 

Jeg er i øjeblikket praktikant hos Narrative Perspektiver (NP), hvilket allerede har bragt meget læring med sig på vejen. Jeg oplever det som en stejl læringskurve gennem en god kombination af teori og praksis indenfor den narrative tilgang, idet vi tre praktikanter både deltager på kurser, supervision og har egne klientforløb. Hverdagen som praktikant hos NP er meget varieret og bærer præg af frihed under ansvar i form af at skulle organisere meget selv og rummer af samme grund derfor også stor fleksibilitet. Jeg vil i denne artikel uddybe arbejdsopgaverne hos NP og grundideerne ved den narrative terapeutiske tilgang med henblik på at præsentere stedet blandt andet for potentielle nye praktikanter.  

Sprogets forførende magt  

Mit praktikophold hos NP har givet en større bevidsthed omkring sprogets forførelse. En opmærksomhed, der blot blev skærpet, da jeg til en supervision fik at vide, at jeg snakkede direkte ind i taget-for-givet antagelser med min klient ved gennem dialogen at bekræfte, at jeg vidste, hvad hun mente. Det blev altså klart for mig, hvor meget vi bliver forført af sprog i vores dagligdag, og hvor hurtige vi er til at antage, at vi forstår, hvad den anden person i en samtale mener, særligt når vi snakker i abstrakte termer såsom følelser. Det er i særdeleshed vigtigt at have fokus på dette i en terapeutisk kontekst, hvis man opererer ud fra en narrativ tilgang. Her antager man nemlig, at det ikke er givet på forhånd, at vi har den samme forståelse af eksempelvis et begreb som ”bekymring” eller ”lykke”. Som terapeut må man derfor forholde sig nysgerrigt til brugen af ordene og spørge ind til det konkrete udtryk denne følelse måtte have for denne person og udfolde de konkrete kontekster, hvor denne følelse kommer til udtryk.  

Arbejdsopgaverne  

Vores hverdag består typisk af en eller to dage med enten kurser, autorisationsgruppe-hold (som er supervisionshold for nyuddannede psykologer) eller familieterapeutuddannelse. Her er vores rolle at deltage på en ydmyg facon – forstået på den måde, at der skal være plads til kursisterne. Vi hjælper desuden til med de praktiske opgaver. De andre dage bliver brugt på supervision for os selv, egne klientforløb og observation samt bevidning hos psykologernes klienter. Vi er tre praktikanter, som følger hinanden i alle processer. Vi er med til at observere hinandens samtaler med klienter og bevidner hos hinandens klienter. Bevidning er et terapeutisk greb indenfor den narrative tilgang, som kan bestå af fire trin, nemlig; hvad man har lagt mærke til, har været særligt vigtigt for klienten, hvilket billede dette skaber af klienten (eksempelvis i form af en metafor), hvad det minder om fra ens eget liv, samt hvad man vil reflektere videre over efter sessionen. Her er det terapeutens opgave at interviewe bevidnerne. Vores oplevelse med bevidning har været, at klienterne har følt en almengørelse af deres problematik, haft en samhørighedsfølelse samt følt sig genkendt. Det er særlig værdifuldt, hvis bevidnerne formår at gengive klientens sætninger ordret, da det fordrer, at klienten føler sig set og genkendt. Personligt synes jeg, det kan være svært nogle gange at afgøre, hvad man skal bringe ind fra sit eget liv, som resonerer. Særligt i forhold til at vurdere, hvad der giver mening for klienten at høre fra mit liv, uden at det bliver for sårbart for mig – idet klienten ikke selv har tavshedspligt overfor os. Generelt set er det dog meget lærerigt at få lov til at bevidne hos hinandens klienter og følge hinanden på tæt hold. Vores klientsamtaler bliver filmet for egen lærings skyld. Derved har vi mulighed for at arbejde sprogligt med os selv. Vi udvælger et klip på fem minutter og transskriberer, hvilket danner udgangspunkt for supervisionen. Til supervisionen kan vi derved arbejde på at omformulere sætningerne. Endeligt har vi også deltaget i supervision på arbejdspladser og derved fået et indblik i, hvorledes den narrative metode kan drages til nytte i et arbejds- og organisationspsykologisk perspektiv. Her har vores rolle også været at bevidne ved fx at bidrage med en metafor, som beskriver arbejdspladsen. 

Det narrative sprog og diskurser 

Den narrative teori og metode har sin oprindelse fra australieren Michael White og har særligt øje for individets narrativer, som dækker over fortællinger, man skaber sprogligt om sit eget liv. I terapeutisk øjemed anser man klienten som en kompetent medspiller og som eksperten på sit eget liv. Terapeuten forsøger at anlægge en terapeutisk decentret men indflydelsesrig position. Dette vil sige, at terapeuten ikke ønsker at være handlingsanvisende men gennem nysgerrigheden åbne op for nye perspektiver. Den narrative tilgang har særligt øje for sprogets betydning og de diskurser, vi skaber gennem sproget. Derved bliver det blandt andet terapeutens opgave at gøre klienten klar over, hvad der eksisterer af diskurser i klientens liv, og hvad der på den anden side er værdier for klienten selv. Formålet er, at klienten bliver bevidst om sine handlemuligheder og kan stille sig i position til diskurserne for at leve et liv i overensstemmelse med egne værdier og kunne realisere håb og drømme. Diskurserne kan anspores i sproget hos klienten, hvis der fx bliver sagt noget i retning af; ”Det bør man gøre” eller ”Der eksisterer en forventning omkring…”. Her er det essentielt som narrativ terapeut at anlægge det nysgerrige perspektiv og fx spørge åbent ind til, hvorfor at dette anses som en taget-for-givet sandhed, fx ved at spørge: ”Hvor kommer denne idé fra?”. Her kan faren være, at man som terapeut måske selv lever med disse diskurser i sin hverdag og hurtigt kan blive forført af klientens sprog omkring en problematik, hvorfor det kan være vanskeligt som terapeut at stille sig i en ny position til det sagte – og derved åbne op for en revurdering af situationen. Foruden diskurser er der øje for sprækker i problemfortællingen. Ved at fremhæve sprækkerne, som betegner nogle undtagelser fra problemfortællingen, fordrer det, at klienten i samspil med terapeuten kan skabe en alternativ fortælling. Her er det centralt, at problemet anses som problemet og dermed ikke som en del af personen selv. Derved er der både fokus på at identificere problemet, folde det ud men ligeledes også at forstærke fokus på den alternative ønskede livshistorie. Dette gøres blandt andet gennem brug af positionskortet, som er et centralt redskab indenfor narrativ terapi. Her arbejder man ud fra fire trin: Navngivning af problemstilling, effekterne af problemet, vurderingen af effekten samt begrundelsen for vurderingen. Ønsket med positionskortet er blandt andet at eksternalisere problemet, således at dette adskilles fra personen. Dette muliggør en proces, hvor klienten kan forholde sig refleksivt til problemet og opleve en større følelse af agenthed omkring sin egen rolle i forhold til problemet. Her bliver sprogets magt igen tydeliggjort. 

Hvorfor vælge praktik hos Narrative Perspektiver?  

Vi var enige om, at det var lidt spændende og en lille smule angstprovokerende (på en god måde), at vi blev kastet for løverne første uge ved at skulle have klientsamtaler selvsamme uge. Omvendt følte vi os holdt godt i hånden, da vi allerede på første introdag fik kendskab til positionskortet, som var et trygt rammesættende udgangspunkt for vores første samtaler. Desuden har vi i udbredt grad lært at anvende en tavle i terapeutisk øjemed ved at notere klientens sætninger ordret og anvende tegninger for at anskueliggøre problematikken. Dette har virket yderst gavnligt og er noget jeg i særdeleshed har taget med mig videre i mit frivillige arbejde med klienter. Personligt er jeg kun blevet bekræftet i, hvor spændende det er at arbejde terapeutisk med klienter, og hvor meningsfuld tilgangen til klienter indenfor den narrative tilgang er for mig. NP er altså et sted, man kan søge, hvis man har brug for hands-on erfaring med terapi men også synes det er spændende at få glimt af A&O (i form af supervision på arbejdspladser) indenfor den narrative ramme. Foruden egne og medpraktikanters klientforløb, er det autorisationsgruppehold for nyuddannede psykologer, som fylder mest, hvilket vi virkelig har værdsat. Det er meget inspirerende og lærerigt at høre nyuddannede psykologer tale om problematikker på deres arbejdspladser og har opildnet til en begejstring over vores fag og dets opmærksomhedspunkter. Derudover er det utroligt givende at have sådan et tæt samarbejde med de andre medpraktikanter – det har det i hvert fald været for vores vedkommende.