Udveksling i Bergen

Af Asta Ingemann Jensen, stud.psych.

Min beslutning om at tage på udveksling til Bergen var temmelig spontan. Tømmermændene der fulgte med afslutningen på året 2017 havde knapt nok fortaget sig, før jeg få dage inde i januar befandt mig til Universitetet i Bergens velkomstceremoni, der skulle markere begyndelsen på forårssemesteret og mit kommende udvekslingsophold. Jeg havde ikke nået at gøre mig de store overvejelser om, hvor jeg skulle hen, og hvad jeg skulle lave. Jeg vidste, at jeg gerne ville til et sted, der hverken var for stort eller for langt væk, og at Bergen nogenlunde overholder de kriterier. Men udover nogle rygter om en masse regn, var min viden om stedet rimelig begrænset. Da jeg mødte op på universitetet den første dag, var det derfor med rigeligt af sommerfugle i maven og med få forventninger, til hvad der ventede mig.

Velkomstceremonien bød på en introduktion til norsk kultur; til myseost og vafler, til skiløb og trolde, til norsk drukkultur og ikke mindst til ostehøvlen – en nationalkær norsk opfindelse. Der var quiz om det norske folkefærd, norsk historie og norske traditioner. Det hele kulminerede i en timelapse-video af Bergens naturskønne omgivelser med dubstep-underlægningsmusik og med samtlige professorer hujende og klappende iklædt punab; den norske nationaldragt. Jeg krøb en smule sammen på min klapstol, der var foldet ud ved siden af 400 andre klapstole i den storslåede universitetsaula. I mine gummistøvler krummede mine tæer en smule. Der er ingen tvivl om, at nordmændene er stolte af deres land, at bergenserne i særdeleshed er stolte af deres by, og at denne kærlighed til nationen ikke klinger af nationalisme og fremmedhad på samme måde, som den gør i mine danske ører. Og når det er sagt, så har nordmændene virkelig også grund til at være stolte, for det er vitterligt et overvældende smukt land.

Bergen er en lille bakket by med snørklede smalle gader og hyggelige farverige huse. Som kæmpemæssige vægge står byen omringet af syv imponerende fjelde, som alle er tilgængelige på gåben fra byens centrum. Indbyggertallet i Bergen består af en stor andel studerende, og det mærkes let i bybilledet, hvor et sprudlende studentermiljø eksploderer så snart juleferien er ovre, og de studerende er tilbage på skolebænken. Et væld af studenterinitiativer overdynger Facebook-væggen med begivenheder, der spænder bredt fra temafester, filmklubber, Quidditch-turneringer, fjeldture, skiture, sportsfællesskaber, øl- og vinsmagninger, party-cruise til Hirtshals, aktuelle og relevante debatter og foredrag, politiske fællesskaber og jeg skal komme efter dig. Der er uendelig mulighed for at engagere sig. Også uden for universitetets murer findes et hav af muligheder for at blive stimuleret socialt, kulturelt og intellektuelt. Kunsthaller, museer, gallerier og pop-up-udstillinger sørger hver fredag for et solidt ferniserings-program, hvor man virkelig har travlt, hvis man vil nå igennem det hele. Til gengæld kan man få fingrene i et gratis glas vin – en sjældenhed i Bergen, hvor en enkelt aften på bar nemt kan rippe hele månedens budget. For det er virkeligt dyrt i Norge. Men man lærer hurtigt et par life-hacks, der gør det økonomisk overkommeligt at leve. Som at skifte barer ud med ferniseringer og økologiske grøntsager ud med frysepizzaer.

I de første uger af semesteret fyldte undervisningen de eneste lyse timer i døgnet ud. Jeg havde min daglige gang på det psykologiske fakultet, hvor man kan studere flere forskellige psykologiuddannelser. Der findes eksempelvis en specifik bachelor i arbejds- og organisationspsykologi, og hvis man vil være klinisk psykolog, tager man professionsuddannelsen, som er en del mere praksisorienteret end psykologiuddannelsen er på KU. Det var fag fra netop disse to psykologiuddannelser, jeg nu har fået meriteret som fjerde semester. Undervisningen var interessant, da den i højere grad drejede sig om gruppearbejde og mundtlige præsentationer end på KU, og der er langt større kontakt med professorer og andre undervisere, end det er tilfældet herhjemme. Der var derfor et aktivt undervisningsmiljø, hvor flere var deltagende, og hvor diskussionen blev holdt praksisnær og relevant. Da pensum udelukkende bestod af empiriske studier og sekundærlitteratur, syntes jeg dog, at undervisningen ofte blev ensidig, og jeg savnede tit et kritisk indspark. Men det er nok den KU-studerendes evige klagesang, og i sidste ende synes jeg, at det har været anderledes lærerigt at opleve, hvordan psykologien bliver grebet an på et andet universitet.

Som vinter blev til forår blomstrede byen op. Der skulle ikke mange plusgrader til før bergenserne smed tøjet og i samlet flok strømmede mod Bergens udendørsområder. Overalt blev der grillet pølser og drukket ”utepils” – norsk ord for en øl der bliver nydt udenfor. De snedækkede vinterbjerge forvandlede sig til grønne bløde fjelde, og nye vandrestier dukkede op efter mange måneders hi under sneen. Det ellers grå og regnfulde Bergen blev lyst og tørt og varmt. Om eftermiddagen hoppede vi i det iskolde fjordvand og solede på klipperne. De lyse aftener blev tilbragt med at grille i parken eller tænde bål på en fjeldside højt hævet over byen. Forårets soundtrack blev en konstant trommehvirvel, der med tiltagende styrke distraherede eksamenslæsningen og annoncerede at 17. maj var nær. I månederne op til nationaldagen øver Bergens børn nemlig utrætteligt på deres trommer, for at blive klar til det store børneoptog, som er et af højdepunkterne i nationaldagens lange program. Byen ulmede af spænding og forventninger op til, og på dagen inden kunne en 200 meter lang kø observeres ude foran Vinmonopolet, som er det eneste sted i byen, der sælger vin og spiritus.

På selve dagen var stemningen helt særlig – muligvis også fordi min hjemrejse var planlagt til dagen efter. Vi mødtes til champagne-morgenmad samtidigt med, at solen stod op. Der var sammenskudsgilde, fællessang, taler og masser af bobler. Hen ad formiddagen samledes alle i gaden for at se optoget, og ud på eftermiddagen spredte en festlig og temmelig beruset stemning sig. Festen fortsatte rundt omkring i gaden og på koncertsteder og barer. Ved lukketid – som efter dansk standard er tidligt – inviterede de festglade som altid til ”nachspiel”. Sent på natten kunne jeg gå i seng med en følelse af virkelig at have sagt farvel til Bergen og mit udvekslingsophold med manér!

Når jeg nu bliver stillet spørgsmålet: ”Hvordan var Bergen så?”, svarer jeg, at det var skønt, at det er en by med masser at lave, at der er så smukt, og at jeg savner at gå på fjeldene. Jeg svarer, at det også var svært til tider, at jeg er blevet rigtig god til at være alene, og at det faktisk ikke regnede så meget. Jeg siger, at jeg synes det var for kort tid, at det først var til sidst, jeg følte mig hjemme. Nogle gange ved jeg ikke helt, hvad jeg skal sige, og så svarer jeg bare, at det var godt at være af sted, men at jeg også er glad for at være hjemme igen.