INDPUT FM

Af Marie-Louise Olsen, stud.psych.

’’Næst efter tavshed er det, der er nærmest ved at kunne udtrykke det uudsigelige, musikken’’,

skulle den famøse Aldous Huxley (1894-1963), som står bag mesterværket Fagre nye verden, have udtalt.

Og musikken formår i sandhed at udtrykke det uudsigelige, hvilket er årsagen til, at vi i Indput har vores kollektive playliste, hvori hvert medlem kan dele deres moments fragment af en melodi hver mandag. Sommeren er lige om hjørnet, og en spændende, men også hård, eksamensperiode venter forude. Studier tyder på, at musik kan være med til både at booste dit humør, reducere stress og regulere højt blodtryk, da musik, hvis i det rette tempo, kan være med til at regulere dit autonome nervesystem fra en sympatisk til en parasympatisk tilstand, og derfor kan gøre dig afslappet og rolig i en presset situation.

Andre studier har ligeledes vist, at afhængig af musikken, besidder musik et potentiale til at tage os fra beta-hjernebølger til alpha- og theta-hjernebølger. Hvor beta-hjernebølger ligger på en høj frekvens mellem 14 og 37 Hz og er forbundet med hverdagsaktiviteter, hvor du er bevidst og vågen, er de dybere alpha-bølger på mellem 7 og 14 Hz, og forekommer under rolige og afslappede perioder. Theta-bølger, er niveauet under alpha-bølger, er 4-7 Hz, forekommer når du er dybt afslappet, dagdrømmer, er i en dyb hypnotisk trance eller lige før, du falder i søvn. Musikken besidder derfor i sandhed en masse magi, som kan være fordelagtig i din eksamensperiode.

I denne udgave af IndputFM vil Gustav, der er skribent, samt Asger, som også er skribent, dele en sang, som de lytter til i øjeblikket. Herunder vil de sætte nogle ord på, hvorfor lige netop den sang har en helt særlig plads i deres hjerter.

Gustav, skribent, stud.psych.

I forhold til andre genrer, har hiphopmusik i den seneste tid igen vundet land i min lytning. Hvorfor, skal jeg ikke kunne sige. Når dette blads tema nu er synergi, kan jeg ikke lade være med at nævne hiphopkollektivet Griselda, der har opnået stor anerkendelse de sidste 5-7 år

Griseldas tre hovedmedlemmer er Benny The Butcher, Conway The Machine og stifteren Westside Gunn. Griselda har været med til at bringe den klassiske østkyststil tilbage til hiphopkulturens mainstream og gøre den til noget, der ikke kun høres af rapnørder, der mest går op i rimskemaer og ordspil. Der viste sig at være en synergi mellem klassiske hårde boom-bap trommer med elementer fra mere moderne produktion og måder at rime på. Griselda lyder ikke støvet, som andre rappere med en old school lyd nogle gange kan gøre.

Den specifikke sang, som du kan finde på Indputs eklektiske playliste, er Westside Gunns Kitchen Lights med Stove God Cooks som gæst. Det første, man bemærker, er nok det ret atypiske beat. Det er uden trommer og domineres af, hvad jeg tror, er et violinsample – i hvert fald nogle strygere. Det lyder euforisk, storslået og som noget, man ville høre på vej ind i paradis. Cut til Westside Gunn, der med sit lidt skingre råbeflow, og en stemme, man nok lige skal vænne sig til, proklamerer:

‘’You ever have to watch your moms get beat? Roaches crawling, crackpipe on the bathroom seat Anita Baker out the speakers Gold frame on the black Jesus, eating grilled government cheeses’’

Det er hård kost, og det forstærker på en måde resten af rimene, der fokuserer på luksus, rigdom og produktionen og salget af den kokain, der har tilladt denne luksus. I omkvædet og i det sidste vers rapper Stove God Cooks om det køkkenlys, der skinner på produktet og de penge, som det har givet adgang til.

Jeg kom som sagt til at tænke på specifikt denne sang pga. temaet om synergi. Synergien er mellem den artsy produktion og de klassisklydende raps om en hård opvækst, penge, stoffer og generel blær præget af svært forståelig slang og USA-specifikke referencer til sport og kultur. Det er pudsigt, men tilsyneladende går coke rap godt over violiner. For mig går det op i en højere enhed. Der er i øvrigt noget synergetisk over samplebaseret hiphopproduktion generelt. Nogle trommer fra noget obskurt funk, lidt guitar fra et TV-program fra 50’erne og et c-stykke fra en R’n’b-sang fra 90’erne og bom – med lidt rim over har du en helt ny sang!

Asger, skribent, stud.psych.

En sang, jeg bare ikke kan få ud af mit hoved for tiden, er Tiny Moves’ med Bleachers!

Som så mange andre sange handler Tiny Moves om at være grebet af kærlighed, men i stedet for bare at være endnu et ligegyldigt produkt fra musikindustriens sjælløse samlebånd skiller Tiny Moves sig ud fra mængden ved at være af exceptionel kvalitet.

Sangen er produceret af Jack Antonoff, som mange måske kender fra hans samarbejde med kunstnere såsom Lana Del Rey, Lorde og Taylor Swift. Jack Antonoff leverer med hans karakteristiske omhu en sang, der er omhyggeligt kælet for og meget delikat komponeret. Tiny Moves lykkes med både at være intim og storslået, afslappende og opkvikkende, og ender på den måde med at indfange følelsen af forelskelse glimrende.

Som en bonus har sangen en musikvideo medinstrueret af Margaret Qualley (Jack Antonoffs ægtefælle), som også viser sine danseskills som videoens lead.

Hvis man har 3 minutter og 48 sekunder, vil jeg sige, at det at høre Tiny Moves er en sukkersød rutsjebanetur, der er værd at tage på!