Illustrationer af Marie Fæste, stud.psych.

Da jeg forrige vinter læste Joan Didions mesterværk af en bog Et år med magisk tænkning blandt blide snevejrsdage og januars håbløshed, men dog håbefuldhed, vidste jeg endnu ikke, hvilken betydning værket ville få for mig fremadrettet – som et vendepunkt i en meningssøgen.

I værket inviterer Didion læseren ind i en dybdegående eksploration af sorgens kompleksitet, hvor den evige menneskelige trang til at finde mening – selv i de mest hjerteskærende øjeblikke – portrætteres. Med en sansenær, ærlig og refleksiv stemme formår Didion nemlig at føre en med på en personlig rejse i en af de mørkeste stunder i hendes liv, nemlig i sorgen og året efter med den. Og særligt hendes måde at sætte ord på dét, som alle vil opleve i livet før eller senere har siden rørt noget helt særligt i mig, og været et anker i en tid, hvor jeg netop selv oplevede selv samme – sorgen. Senere skulle jeg nemlig opdage, at magisk tænkning i forbindelse med sorgprocessen faktisk er temmelig udbredt, men bare lidt har levet i skyggen af sin egen verbalisering til trods for vigtigheden i belysningen.

Men hvad er magisk tænkning så egentlig? Lad mig tillade mig at tage dig i hånden og føre dig igennem et lille crash course på de næste par sider.

Som psykologistuderende vil de fleste nok kende til magisk tænkning som et kernetræk i diagnosen obsessiv-kompulsiv tilstand eller OCD. Men magisk tænkning er ikke nødvendigvis forbundet med angst. Mange vil også kende til magisk tækning hos småbørn, som er i den præ-operationelle fase fra 2 til 6-års alderen, hvor deres tænkning ej endnu er forbundet med evnen til at forstå abstrakte koncepter. Den egocentrisme, barnet besidder i den alder, kan nemlig forårsage, at barnet kan føle sig skyldig i ting, de egentlig ikke har noget at gøre med, som at de eksempelvis kan have gjort sine forældre syge, hvis de var sure. Men magisk tænkning er ej heller nødvendigvis forbundet med skam og skyld.

Som rationelt menneske i den formelt-operationelle fase vil de fleste af os købe ind på præmissen om årsag og effekt. Men skulle der ske noget, som ikke nødvendigvis kan forklares videnskabeligt, har vi en tendens til at skabe en magisk forklaring. Nogle vil kalde det en skæbne set med retrospektion, andre synkronicitet. Ikke mindst er det i hvert fald menneskeligt at søge sammenhæng mellem begivenheder, når de ikke umiddelbart synes at besidde en mening i sig selv. Kort opridset kan magisk tænkning forklares som når vi tror, at vi forhindrer ting i at ske – eller får dem til at ske – alene ved tankens kraft eller ved særlige ritualer. Magisk tænkning kan altså også være af mere overtroisk karakter, herigennem associative tanker, ritualer eller årsagsforklaringer, som kan komme fra budskab fra noget hinsides os.

Magisk tænkning har den helt særlige gave, at den for mange i sorg kan tjene den rolle, at det bliver en form for forsvarsmekanisme til at gøre det meningsløse meningsfuldt. En form for synergi på flere planer.

Magisk tænkning kan blandt andet tjene til at opnå agens over den manglende kontrol, som opleves i magtesløsheden ved tabet. Gennem ritualer eller handlinger kan man med magisk tænkning påvirke virkeligheden på mystisk vis og få følelsen af at have magt over ens omgivelser, selv når virkeligheden er ude af ens hænder.

Magisk tænkning kan også fungere som en trøstende mekanisme under sorg. Troen på overnaturlige kræfter eller ritualer kan give håb om helbredelse eller lindre smerten ved tab. Mennesker kan ty til troen på magi som en måde at skabe en følelse af mening eller formål i en ellers meningsløs eller smertefuld situation. Dette taler også direkte ind i magisk tænknings funktion af symbolsk karakter. Ritualer og magisk tænkning kan have dyb symbolsk betydning, der relaterer sig til sorgprocessen; her kan nogle symbolisere accept, hengivenhed eller endda forbindelse med den person, der er gået bort. Denne symbolske handling kan hjælpe med at bearbejde sorgen og give en følelse af forbindelse på et dybere plan.

Sidst, men ikke mindst, kan magisk tænkning også tjene en rolle som værende en del af en fællesskabsdynamik under sorgen. Når flere mennesker deltager i ritualer eller tror på magi kollektivt, kan det skabe en følelse af samhørighed og støtte, som kan være meget gavnlig i sorgprocessen. Troen på overnaturlige kræfter kan styrke båndene mellem mennesker og tilbyde en følelse af styrke i fællesskabets tro.

Jeg erindrer, at jeg sidste forår læste Naja Marie Aidts værk Hvis døden har taget

noget fra dig så giv det tilbage, denne gang blandt lyserøde kirsebærblomsterfald og

solskinsmorgener. Bogen omhandler Aidts egen sorgproces, efter hun mistede sin

søn, Carl, som kun blev 25. Jeg husker helt særligt en passage fra bogen, som lød;

“Vi ville ønske, man stadig gik med sørgebind det første år. Vi ville ønske, at man

stadig klædte sig i sort det første år. Vi ville ønske, vores mærke var synligt, så andre

kunne se vores mærke.”

I en verden hvor sorgen ofte synes usynlig, er det netop vores evne til at tale om den,

der kan gøre den mere håndterbar. I dette smertefulde landskab af tab og savn opstår

der en særlig form for magisk tænkning, der væver mening ind i selv de mørkeste

øjeblikke. For selv i dybden af vores sorg, kan vi finde en forbindelse, en synergisk

kraft, der giver os mulighed for at omfavne smerten og alligevel se håbets lys.

Efter flere måneder, hvor sorgens slør stadig hviler tungt, bærer jeg stadig sort. Men

det er ikke kun som et symbol på tabet, det er også et tegn på håb. Sort er ikke et

nulpunkt, men et udgangspunkt, da det er et lærred for lys, og dermed en påmindelse

om det potentiale der findes i selv vores mest smertefulde oplevelser.

Hvis min smerte i sorgen kan lære andre det mindste, så håber jeg, det kan være

at omfavne både sorgen og magien i den. Vi kan og må nemlig tale om vores tab,

finde meningen i vores smerte på nærmest logoterapeutisk vis, og lade håbet skinne

igennem selv de mørkeste dage. Det er nemlig netop i foreningen af sorg og magisk

tænkning, hvori nøglen til at transformere vores smerte til styrke, og vores tab til

muligheder for vækst, ligger.

MAGISK TÆNKNING; OM SORGENS MENINGSFULDE SYNERGI