ER VINTERDEPRESSIONER UDTRYK FOR UNDERTRYKT TRÆTHED?

Af Oliver Tonning, stud.psych.

Illustrationer af Marie Fæste, stud.psych.

Jeg troede længe, at jeg var syg med tilbagevendende vinterdepression. I realiteten, så bliver jeg nok bare ekstra træt når vinteren vendte tilbage.

Vinterhi er normalen for mange dyr. Når solen svinder, bliver mange pattedyr mere trætte. Det er en velkendt biologisk reaktion, at organismer nedregulerer homeostasen og sparer på energidepoterne, når der er færre ressourcer. Det gælder også i en vis grad for mennesket.

Udbrændthedsdepressioner er også et velkendt fænomen. Den tysk-koreanske filosofi Byung-Chul Han mener, at udbrændthedsdepressioner kun vil blive mere almindeligt i et samfund drevet af et stadig stigende accelerationspres. De vil især ramme hårdt om vinteren, hvor uoverensstemmelsen mellem det konstante ydre pres og det naturligt lavere energiniveau er størst. Her er de depressive følelser af håbløshed og opgivelse ofte tegn på et overbelastet nervesystem, der ikke kan køre i det samme tempo året rundt.

Depression om vinteren opstår derfor hos mange af os, fordi vi har fået skabt et arbejdsmarked, hvor vores krop ikke længere kan få lov til at følge med årstidernes naturlige rytme. Det ensformige pres året rundt fører til, at mange ikke kan nå at få deres nødvendige vinterhvile.

Det kan derfor være en fordel for mange danskere, hvis man indrettede flere arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner ud fra regenerative principper. I stedet for at tænke lineært, så tænkt cyklisk. Tænkt med årstiderne i stedet for imod dem. Indtænk menneskets naturligt skiftende energiniveauer i samfundet som helhed. Lad os som samfund så om foråret, vedligeholde om sommeren, høste om efteråret og hvile om vinteren. På den måde tror jeg, at mange vinternedbrud kan undgås.