INDPUT FM - ESKAPISME

Af Marie-Louise Olsen, stud.psych.

Næst efter drømmen ...

... er musikken det, der bringer os tættest på at undslippe virkeligheden. Den kan opløse tid og sted, føre os til verdener uden grænser og skabe rum for følelser, der ellers synes uden sprog. Musik er ikke blot lyd – den er en portal, en flugtvej, en eskapisme, der kan løfte sindet fra hverdagens tyngde og lade os svæve.

Om lidt spirer foråret om os igen, og luften er mættet med løfter om lysere dage, den milde duft af hyacint og solskinssmil. Træerne hvisker i brisen, og solens varme favner alt, hvad der gror. Det er en tid, hvor vi længes efter at give slip, lade os rive med – en tid, hvor eskapismen ikke er en flugt fra mørket, men en dans mod lyset. Musikken bliver en bro mellem det mondæne og det drømmende, mellem virkeligheden og de verdener, vi skaber i lyden.

Ligesom forårets spæde grønne blade rækker mod himlen kan musikken løfte os – fra det travle sind til en svævende lethed, fra monotoni til eufori. Den kan være en blid hvisken af nostalgi, en storm af følelser, en strøm, der bærer os væk, blot for at føre os hjem igen. For som Nietzsche sagde: ”Without music, life would be a mistake.” Og i foråret – denne tid af vækkelse, af længsler og ny begyndelse – er musikken måske mere end nogensinde den portal, vi træder igennem for at mærke verden på ny.

I denne udgave af vores IndputFM vil vores søde puttere, Sara og Sofie, fortælle om en sang, som besidder en særlig resonans i deres sind dette forår og qua eskapisme temaet.

Sara, visual, stud.psych.

Escapism gik viralt på Tiktok i 2023, hvilket nok har haft én af to konsekvenser for dig: Enten er den i din omgangskreds blevet spillet så meget, at du til slut var på vanviddets rand; ELLER du og dine venner bruger ikke Tiktok og er derfor ikke rigtigt bekendt med sangen – eller har i hvert fald ikke overhørt den. Jeg tilhørte den førstnævnte gruppe, men min glæde ved sangen er blevet genkaldt efter temavalget eskapisme til det nærværende blad.

Der er en vis dualitet forbundet med Escapism. På den ene side er sangen up-beat. Der fortælles om det hurtige byliv, hvor man er omringet af fremmede, der ligesom en selv er påvirket af champagne og stoffer.

Den giver følelsen af at sidde med ens veninder inden man skal ud i byen eller til en fest, mens man stadser sig ud i sit fineste kluns, lægger make-up og drikker drinks.

Den fest-betonede sangtekst bliver dog udskiftet med en tekst, som afslører den egentlige grund, der ligger bag lysten til det kaotiske byliv. Den fremkommer af et behov for at slippe væk fra eksistensen, som for sangeren er fyldt med følelser af hjertesorg og afvisning. Den person, som de elsker har forladt dem, og denne vished er ubærlig.

Sangen slutter med en vished om, at det er umuligt at løbe fra sine følelser, lige meget hvor meget man prøver. Det bedste man kan gøre er at finde sig til rette i den labyrint, man er fanget i, og se solen gå ned over labyrintens murer.

Det er altså både en sang, som gør en glad og trist på samme tid, og det synes jeg er fedt. Fordi teksten er ret melankolsk, men melodien er fast-paced, får sangen en kraft, som gør, at man får lyst til at synge-skrige den hjemme på værelset. Og let’s be real, sådan en sang har man brug for en gang imellem.

Sofie, visual, stud.psych.

Nogle sange føles som en pause fra verden - Ottolenghi er en af dem. Loyle Carner og Jordan Rakei skaber et lydunivers, hvor tanker driver afsted som regndråber på et togvindue.

Det er en sang om at kigge bagud, drømme fremad og et ønske om at lade gårsdagens byrder forsvinde. ”Leave everything in yesterday” – som at lade regnen vaske tankerne rene og bare mærke øjeblikket. Der er en melankolsk eskapisme i måden, hvorpå han lader tankerne drive afsted væk fra nuet, væk fra byrderne og hverdagens kedsomlige banaliteter. Det hele bindes sammen af det jazzede beat og de bløde vokaler, som giver sangen en rolig og drømmende atmosfære. Teksten er som en tankestrøm af refleksioner og betragtninger, en stille udforskning af livets store og små spørgsmål.

Det er en sang til regnvejrsdage, til lange togture, til de øjeblikke, hvor verden føles lidt for stor, og man bare har brug for at svæve væk i et par minutter.