ELIKSIRAUTOMATEN MELLEM DE TO SKOVE

Af Lasse Pedersen, stud.psych.

Før i tiden da folk stadigt kunne høre, hvad der nu ligger tabt mellem linjerne, fandtes der en eliksirautomat Den stod i en dal på en bro, der rakte hen over en bæk, som delte to skove Over bakkerne på den ene side af dalen lå havet og en lille havneby På den anden side lå marker og enge så langt som horisonten var bred Automaten stod der På grænsen mellem resten af verden Evigt tilgroet af græs, mælkebøtter og tidsler med lilla blomster

Den tjente rejsende både den ene og den anden vej Dens hylder var aldrig fulde, selvom ingen mødte andre, der trak dens kolde magiske eliksirer Men den var heller aldrig tom, og der var altid nye spændende farvede flasker med snørklede halse som rejsende kunne prøve eller gamle velkendte kolber med korkpropper og mystiske navne, som den rejsende havde savnet Der var altid eliksirer som pirrede nysgerrigheden eller melankolien og som lod til at slukke den rejsendes tørst på nøjagtig den rigtige måde

Når dalen oplystes af månen på en sommernat og en træt rejsende bevægede sig mod havnebyen, der stadigt den dag i dag ligger bag bakkerne så blev de budt velkommen tilbage af automatens lys Her kunne de drikke en sidste slurk magi i det vilde på grænsen til civilisationen Blomsterne ved siden af automaten ville vende sig mod dens lys om natten og om dagen tilbage mod solen der altid skinnede i dalen. I skovbrynet ville dyrene iagttage rejsende der i sommernætter oplyst af automatens regnbuelys ville sidde stille og ånde sjælen ud og ind i den milde aftenluft Roligt ville de kigge skjult af de lavthængende blade fra store skæve egetræer stille ville de sige farvel og på gensyn

På automaten stod der malet med røde snorklede bogstaver Grænselandets Magiske Rejseeliksirer Der stod intet fabrikat på maskinen men under knapperne med hyldenumre stod der med småt effekt varierer efter ånden Der havde stået hånden engang, men H’et var kradset væk En eliksir gjorde, at noget som før var tabt som man havde glemt at lede efter og i øvrigt ikke længere savnede dukkede op igen En anden forandrede en tilstand, som man engang brændende havde ønskede ændret men senere affundet sig med Der stod intet på mærkaten om, hvorvidt det var til det bedre En tredje, fik noget grimt som man ikke havde bemærket til at blive pænt Mange eliksirer Mange farver azurblå lilla neon rød Alle lod de til at ændre et eller andet før eller efter rejsen Flaskerne kostede altid det sidste, en rejsende havde tilbage fra den verden, de kom fra selv hvis deres lommer var tomme Alle hjalp de til den sidste del af rejsen Det sidste stræk over bakken og ned i byen på den anden side eller til den store rejse, der lå foran en, der søger ind i noget større, end det de kom fra Man gik aldrig forgæves til automaten

Langsomt skiftede terrænet for hvert skridt jeg tog Byen forsvandt og scenen skiftede fra parcel huse til stadigt mere overgroede sommerhuse, hvis form syntes holdt oppe af de træer, der groede ved siden af dem, og hvis gamle stakitter støttedes af den efeu, som snoede sig ind og ud imellem brædderne. Til sidst stoppede også sommerhusene Som om nogen havde bestemt sig for at herfra herskede afstanden Vejen fortsatte men til siderne var der nu kun marker og enge. Jeg stod nedenfor den sidste bakke før dalen Samlede mig og kiggede bagud på vejen, jeg var kommet fra Et spor af spredte refleksioner lå strøet langs gruset i vejsiden

Jeg lagde tanken om at gå tilbage og samle dem op fra mig nedenunder bladet fra en mælkebøtte og fortsatte over bakken Da så jeg dalen floden, og skovene som den delte Fra toppen af bakken så jeg tankerne båret væk med blæsten og opad mod skyerne Ud over himlen og vidderne på den anden side af dalen De gav genskær i solen som en sky af glitterstøv Jeg satte i løb ned af bakken mod broen Glæden strømmede igennem mig som vandet igennem dalen

Mit hjerte sank da jeg så at automaten var væk. Græsset og tidslerne stod der stadigt Bakkerne på begge sider På broens rækværk ved siden af, hvor maskinen plejede at stå, var der opsat et lille skilt skruet fast med rustfri skruer

På skiltet stod:

Grænselandets magiske rejseeliksirer er fjernet, da det ikke er tilladt at opsætte automater uden gyldig tilladelse. Ydermere, så har undersøgelser af flaskernes indhold ikke kunne påvise nogen statistisk entydig effekt. Psykologiske analyser, udført over semi-strukturerede interviews, har dog afsløret at hvad eliksirerne repræsenterede og deres virkning afhang af brugerens indre oplevelsesverden, barndom og kulturelle baggrund. Så der henvises i stedet til borgerservice, hvor passende terapeutiske udtrapningsforløb er frit tilgængelige, for borgere der måtte ønske assisteret selvindsigt.

Borgerservice kan kontaktes gennem E-boks eller via telefon, Mandag Torsdag mellem kl 8:30 -10:00

Vi ønsker dem en fortsat god dag

Kommunen

Jeg satte mig ned i græsset under et træ Tankerne i luften blandede sig med skyerne og et stort skybrud regnede ned over dalen Under træet var der tørt Jeg tænkte på min barndom og kiggede tilbage mod min kulturelle baggrund Græd en smule over min oplevelsesverden Spiste den mad, jeg havde pakket i min rygsæk og mærkede tørsten Skammede mig over før at have stillet den på sådan en dum måde Eliksirer er også bare ligeså usunde som rød sodavand og indeholder sikkert kun det samme Hvidt sukker farvestoffer og drømme Dem ved alle, at man bliver syg og får dårlige tænder af at drikke Jeg så på mit ur og konstaterede, at det var for sent at ringe til borgerservice

En grå stilhed sænkede sig over dalen Livet tøvede Men Så hørte jeg vandet, der rislede under broen Jeg rejste mig og gik hen til rækværket På den ene side havde det kraftige regnskyl gjort bækken oprørt og mudret men som den strømmede under broen, blandede refleksionerne i regndråberne sig med bækkens vand og skabte lange farvede tankestrømme

der flød ud på den anden side og strakte sig mod havet Jeg samlede mine hænder strakte mig mod vandet, og lod en lille pøl af farver samle sig i håndhulen Jeg førte den til læberne og drak Væsken smagte som noget nyt, jeg havde glemt og som noget gammelt, jeg igen huskede Så tog jeg min rygsæk og gik smilene videre mod skovenes porte og dyrenes øjne der iagttog mig fra afstanden mellem træerne