BABELSTÅRNETS UTOPI
Af Marie-Louise Olsen, stud.psych.
Illustrationer af Andreas Thorhauge, stud.psych.
Blandt mikroorganismer, eukaryote cellefordelinger og stjernestøv
er jeg et væsen i et kredsløbsdans;
en bevidsthed vævet af vand og brintbånd
i harmoni med tidevandsrytmer,
der kalder mig til samspil med månens lys.
På en breddegrad i nord, på planeten Terra
er jeg rodfæstet i et netværk af væv og relationer
uløseligt tilknyttet mikro- og makrosystemer,
der taler deres eget universelle sprog
– en esperanto af liv –
hvor alt ånder i interdependens.
Fra stjernesfæren og kosmiske strømme
flyder karmisk forbundet energi
gennem mitose og rytmiske hjerteslag.
Et kald fra urkraften med ønske om medmenneskelig forpligtelse.
Et håbefuldt spirende ansvar.
For på breddegrader, på planeten Terra,
forsvarers fællesfædreland,
mens de myrder modernatur.
Men mon man bedre ville høre hendes sang,
hvis modernatur var en mand?
I flammernes hav forundres jeg forsat,
hvordan man affaldssorterer gnistens varme lys
i en verden, hvor næstekærlighed
tørster i krigens aske,
og håbet er en bio-rest i konflikternes skygge.
Reformation.
Blandt mikroorganismer, eukaryoter cellefordelinger og stjernestøv,
er jeg en atom-baseret bevidsthedstilstand. Men jeg er ikke alene.
Og hvis vi sammen lytter som træerne lytter til vinden,
kan vi tale et fælles sprog - et økologisk esperanto,
og måske en dag bæredygtigt bygge en fremtid,
hvor vi i nænsom harmoni og
økologi
deler ansvaret for alt levende.