DØMMEKRAFTENS HEMMELIGE BEUNDRERE

Af Gustav Egede Kristensen, stud.psych.

Illustration af Sara Bjerremand Ellehøj, stud.psych.

Denne beretning fandt sted mellem bogreoler op til skyerne i et antikvariat på Amager og viderebringer visse idéer, der ellers snart og uundgåeligt vil gå tabt. En antikvar nærmede sig mit hjørne, og jeg blev mødt af den nervøse irritation, der opstår, når man ikke ved, hvad et fremmed menneske vil én. Jeg så ned imod gulvet for at undgå hendes blik, og et par mørkegrønne bunker med en otte, ni leksika fangede mit flakkende blik. På nuværende tidspunkt husker jeg kun DOL- FYL, men der var alle de forskellige bogstavkombinationer, som man sædvanligvis ser på siden af støvede encyklopædier.

Antikvaren udbrød, at ingen gider at have de gamle leksika, og at hun ofte er nødt til at afvise folk, der vil komme af med de urørte bind i bogreolerne fra en anden tid. Et særligt leksikon havde antikvaren dog søgt efter i nogle årtier, og med hendes passion i stemmen mistænkte jeg, om antikvariatet var blevet oprettet i sin tid blot ud fra muligheden for at fremskaffe dette værk. Her følger hendes beskrivelse, nogenlunde som jeg husker den:

”Udover at være et leksikon som et hvert andet, er værket opbygget ud fra en specifik tese. For det første skulle ordets endelse, fremfor begyndelse, danne udgangspunkt for opslagsværket. Skaberne hævdede på meget prætentiøs vis at være suffiksister, og ikke nok med det havde de et yndlingssuffiks: dom. Leksikonet -DOM hævdede, at indeholde alle tænkelige domme. Der er de velkendte: sygdom, ungdom, rigdom, manddom, visdom, trolddom, fordom og simpelthen ”dom”, moderordet og leksikonets første ord. Men der er også mange uvante ord at finde, heriblandt kalahadom, kameradom, operadom, floradom, salsadom og pizzadom fra a-sektionen i alfabetisk rækkefølge. Da ingen nulevende har læst et af de ti eksemplarer, der findes, er det ikke til at sige, om der er noget rationale bag de inkludere ord, eller om skaberne blot har tilføjet ”dom” til samtlige substantiver.

Forordet, hvori leksikonets eksistensberettigelse omhyggeligt udlægges, refererer til et møde i en sydtysk læsekreds om Immanuel Kant, hvis Kritik af Dømmekraften ganske vist havde revitaliseret ”dømmekraften” som filosofisk emne, men også havde påpeget dens iboende grænser. I mødet beskriver den ukendte gruppe deres projekt som en ophøjelse af ”dømmekraften” som det absolutte højdepunkt for al tænkning og i sidste ende alt, der findes. Mærkværdigt nok fremhæver gruppen det danske sprog som særligt vigtigt for deres projekt, i og med det rummer det relativt normale suffiks dom, og samtidigt også besidder substantivet dom. Leksikonet er i øvrigt også skrevet på dansk.

Det ene af de to eneste fragmenter fra den omtalte sydtyske gruppe blev fundet under den nylige restaurering af Schloss Nymphenburg uden for München klemt mellem to sten i et kirkegulv. Fragmentet er fra det såkaldte Sonneborn-manifest og indeholder et udkast til en politisk filosofi, der ligesom deres mere abstrakte tanker om dømmekraften, drejer sig om dommen. Der opfordres heri til, at domstolenes magt ophøjes i en helt absurd grad, således at den udøvende og lovgivende magt kun eksisterer som et dulmende slør for at undgå folkelig modstand. Det hævdes, at det sandeste og mest retfærdige kun kan komme fra et enkelt menneskes dømmekraft, hvorfor parlamentariske systemer mister deres eksistensgrundlag. Dybere inde i manifestet finder vi fuldkomment ubegrundede postulater, om at dømmekraften i et sådant samfund endelig vil kunne nyde den respekt, som den fortjener, ved simpelthen at bestemme alt, som den vil. Dommen vil endelig blive taget seriøst, og mennesket kan endeligt blive frit ved at blive fuldstændigt selvdeterminerende. Det andet fragment er mere flertydigt, men indeholder tilsyneladende en grafisk afbildning af Kants opdeling af domme fra den førnævnte Kritik. ”

Læserne af dette blad får i øvrigt et unikt indblik i det andet fragment, da en dygtig illustrator fra nærværende blads redaktion har fået en mulighed for en grafisk gengivelse af fragmentet.