Illustrationer af Anna Sofie Andersen, stud.psych.

Jeg har altid været en person, som foragtede den indledende og akavede smalltalk, som tilnærmelsesvist alle større sociale arrangementer indebærer. Og efter at have indbudt til en dybere samtale med et; ”Hvor ofte tænker du på Romerriget?” i et halvt års tid, bød efteråret mig den epifani, at barndommen - qua min interesse for psykoanalysen - var langt mere oplagt. Derfor blev det nye spørgsmål; ”Hvad gør du for at pleje dit indre barn?”.

Blandt Carl Gustav Jungs 12 klassiske arketyper, finder vi ”The Innocent”, som også er kendt som ”The Child”. Barnet i os har derfor betydning og relevans for os alle. Vores oplevelser i barndommen har indflydelse på, hvordan vi ser verden som voksne. På lignende vis kan fortrængninger fra barndommens traumer og oplevelser, ifølge psykoanalysen, titte frem fra det latente, hvis de ej løses og bearbejdes. I et samfund, hvor vi dømmes til den voksne ansvarlighed tidligt, da ansvaret i det netop er favorabelt, er det derfor afgørende for os at have en forståelse - og ikke mindst kærlig omsorg - for vores indre barn. At drage omsorg for dette indre barn vil understøtte vores evne til at indgå i meningsfulde relationer med andre, og hjælpe os med at opbygge et sundt forhold til os selv.

Følgende råd til at pleje dit indre barn er baseret på personlig erfaringer, og konversationer med alt fra postbuddet, til lektorer og søde mennesker, jeg har haft svunget om på Kommunens klistrede dansegulv. De største erkendelser har det med at komme på floor.

I. Pust sæbebobler

Der er noget beroligende ved at puste sæbebobler. Hvordan den blide og friske sæbeduft kan minde om sommerens sene aftensminder som barn, og hvordan sæbeboblens magiske rejse kan inspirere til, at tænke på drømmende scenarier, om en eventyrlysten rejse. Og så er sæbebobler sjove. Og kommer med mange søde motiver på beholderen.

II. Hop i en vandpyt – også selvom du bliver beskidt

En af de mest oversete glæder er at connecte med dit legende barn. At hoppe i vandpytter er sjovt. Særligt de helt store hvor vandet virkelig kan plaske til alle sider. Måske den ansvarlige voksne i dig rationaliserer, at du ikke skal gøre det, da du jo ikke har regnbukser på. Men hey – nu er du også gammel nok til selv at vaske tøjet efter.

III. Stands op, og sig hej til en forbipasserende hund

Du har måske endda prøvet det. Du er ude at gå en tur og forbipasserer en kær hund. I udveksler et venligt blik. Hunden vil gerne hilse. Men i både din og hundens ejers hast, når I aldrig at sige hej, og du forsætter din dag med én oplevelse mindre. Næste gang, at muligheden byder sig, kan du måske spørge ejeren, om du må sige hej til hunden. Det er decideret healende. Få ting kan hamle op med et dyrs anerkendende blik, og kærligheden deri.

IV. Kig på skyer, og lad din fantasi flyde

I takt med at vi bliver ældre, møder vi flere og flere begrænsninger; herunder ligeledes de, som binder fantasien. Derfor kan en måde at pleje sit indre barn på, være at give sig hen til at kigge på skyerne og deres fine transformationer, mens du lader din fantasi flyde. Mærk det varme græs omfavne din ryg, giv slip på dine bekymringer og lad roen fylde din krop. Du kan kigge på skyer alene eller med en god ven. Og hvem ved – måske det bliver starten på din Rorschach-karriere?

V. Byg lego

Det er meditativt, et godt afbræk fra hverdagen og fantastisk at se slutresultatet.

VI. Ked dig

Et citat lyder; The creative adult, is the child who survived. At kede sig er nok en af de råd, som kan være sværest at leve op til i en verden, som konstant forudsætter næste deadline, ting, som skal nås, eller aftaler, som skal passes. Men hvis du en gang imellem gav dig selv en hel dag, hvor du ikke havde planlagt noget, ville du hurtigt se kreativiteten spire i selskab med kedsomheden.

VII. Omgiv dig med børn – det smitter

Et råd, jeg ligeledes er stødt meget på, i jagten efter måden hvorpå man plejer sit indre barn, er: hæng ud med børn. Børn kan være sjove, spontane, og deres naivitet og livsglæde, kan smitte i en sådan grad, at man til tider selv kan glemme det kedelige, cykliske og profane hverdagsliv. Overvej derfor at sige ja næste gang din søster spørger, om du kan passe lille William. Eller tilbyd måske at hente din nabos barn fra børnehaven. Det kan gøre din dag meget bedre.

AT OMFAVNE DET INDRE BARN; EN GUIDE TIL SELVOMSORG