Working with survivors of human cruelty – Praktik hos Helen Bamber Foundation

Af Ida Marie Ankerfelt, cand.psych.

I efteråret 2018 var jeg i praktik som klinisk psykolog hos Helen Bamber Foundation, som er en NGO i London, der arbejder med traumatiserede flygtninge. Jeg vil her dykke lidt ned i de arbejdsopgaver jeg havde og de erfaringer jeg gjorde mig undervejs, med det formål at give lidt inspiration til en af de mange måder, man kan bruge sit praktiksemester.

I foråret 2018 var jeg til praktik-infomøde, hvor vi blandt andet fik at vide, at praktikken både kunne bruges til at be- og afkræfte ens interesse for et specifikt område indenfor psykologien. Jeg har altid interesseret mig for PTSD og tænkt, at det kunne være spændende at få lov at arbejde med i en terapeutisk sammenhæng. Samtidig var jeg dog i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet kunne holde til at arbejde med voldsomme problemstillinger såsom tortur, voldtægt og overgreb, uden selv at blive påvirket. Jeg tænkte, at det kunne jeg så passende enten få be- eller afkræftet gennem praktikken. Efter at have kigget listen af godkendte praktiksteder igennem, fandt jeg en traumeafdeling på et hospital i London som jeg skrev til. Kontaktpersonen informerede mig om, at de desværre ikke havde mulighed for at tage en studerende i praktik, men at jeg meget gerne måtte skrive til hendes kollega hos Helen Bamber Foundation (HBF), hvilket jeg gjorde. Efter nogle måneder med mailkorrespondance, fik jeg en aftale på plads og praktikstedet blev godkendt af instituttet.

HBF er en menneskerettighedsbaseret velgørenhedsorganisation, der arbejder med at støtte flygtninge og asylansøgere, som har oplevet ”extreme human cruelty” (f.eks. tortur, voldtægt eller menneskehandel). Ud over terapi hjælper organisationen klienterne gennem juridisk støtte og medicinsk rådgivning samt hjælp til at få adgang til bolig og sociale ydelser. HBF modtager over 800 henvisninger om året.

Jeg blev tilknyttet organisationens terapiteam, men arbejdede dagligt sammen med de andre afdelinger, da mange af klienternes psykiske problemstillinger ofte hænger sammen med deres praktiske omstændigheder - f.eks. manglende bolig og kommende høringer i forbindelse med deres asylansøgning.

Arbejdsopgaverne

Min primære opgave som praktikant var at udføre ’stabilisering’ med klienter, som er det terapeutiske arbejde, der kommer før selve traumebearbejdningen. Stabiliseringsarbejdet tager hos HBF udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapeutiske principper og handler primært om psykoedukation, emotionsregulering og behandling af flashbacks og dissociation. Formålet er at forberede klienten på at skulle gennemgå traumehændelserne med en psykolog på en sådan måde, at de mindst muligt overvældes af de følelser og fysiske reaktioner, som kan opstå. På denne måde får klienten de bedste forudsætninger for at få mest muligt ud af den traumefokuserede terapi. Det var utroligt spændende (for ikke at sige angstprovokerende) at få lov til at køre mine egne klientforløb. Særligt angstprovokerende, da jeg allerede i anden uge af praktikken havde min første klientsamtale alene. Ud over terapi, var jeg også tilknyttet organisationens forskningsteam, hvor jeg hjalp med at udføre outcome-målinger med klienter og diverse administrative opgaver.

Inden jeg tog afsted, forventede jeg at det hårdeste ved praktikken ville være at håndtere de temaer, der blev bragt op i terapien. Men da tortur, tvungen prostitution og selvmordstanker var en del af den daglige tale i organisationen, forsvandt berøringsangsten hurtigt. I stedet var dét, der til tider kunne tære på kræfterne, at skulle arbejde i spændingsfeltet mellem stabilisering på den ene side og den konstante uvidenhed omkring klientens fremtid på den anden side. Når en klient står overfor en appelhøring, der kan afgøre om de får lov til at blive i England eller om de skal sendes tilbage til det land, hvor de i store dele af deres liv er blevet forfulgt og misbrugt, kan det nemlig være svært at skelne mellem reelle og overdrevne bekymringer.

En opgave, hvis betydning jeg umiddelbart blev overrasket over, var at skulle arbejde med en tolk. Omkring halvdelen af mine klienter talte ikke engelsk, hvorfor det var nødvendigt med tolkebistand. Umiddelbart kunne det tænkes, at tolken udgjorde en hindring i terapien, da kommunikationen mellem klient og terapeut skal medieres af en tredje part. Men det blev hurtigt klart, at tolkene spiller en stor rolle i at gøre klienten tryg i terapirummet. Det var interessant at få lov til at arbejde med denne dynamik som terapeut, men samtidig også udfordrende, da der pludselig var en anden person, hvis følelsesmæssige reaktioner jeg også skulle tage højde for (og eventuelt arbejde med efter sessionen med klienten).

Hvorfor vælge praktik i udlandet?

Jeg havde i løbet af min studietid ikke været på udveksling og tænkte at det var en god mulighed for at gøre det. Jeg valgte England, primært fordi jeg føler mig tryg ved at skulle tale engelsk i en professionel sammenhæng, og fordi jeg var interesseret i at prøve at bo i en by som London. Helt konkret så var de arbejdsopgaver, som HBF præsenterede mig for, også dem som jeg fandt mest interessante. Det virkede desuden til at være det sted, hvor jeg kunne prøve mest af det jeg gerne ville. Det kan derfor være relevant at overveje at kigge efter praktik udenfor Danmark, hvis du er interesseret i et specifikt emne eller en teoretisk tilgang, som måske er mere udbredt i et andet land.

Der ligger selvfølgelig en del planlægning i det, for selvom der ikke er lige så mange hensyn, der skal tages til dispensation og forhåndsgodkendelse, som der ville være på et undervisningssemester, så står man selv for alt det praktiske. Til gengæld havde jeg et stort frirum i forhold til at planlægge min uge, da jeg ikke skulle deltage i fredagsundervisning på CSS, og i stedet havde mulighed for at dykke mere ned i mine arbejdsopgaver og bruge tiden på at rejse rundt i Storbritannien. Jeg er før blevet spurgt om det ikke var ensomt at tage af sted alene uden en medstuderende, men jeg synes tværtimod det motiverede mig til at opsøge nye sociale fællesskaber både i og uden for HBF.

Take home messages

Jeg har været utrolig glad for mit praktikforløb, både på grund af de spændende og lærerige arbejdsopgaver og de søde kollegaer, og fordi der er mange organisationer, der taler om tværfagligt samarbejde og at arbejde ud fra et holistisk perspektiv. Hos HBF fik jeg et meget klart billede af, hvordan holistisk arbejde fungerer i praksis, hvilket jeg klart tror er en fordel, når man skal ud på arbejdsmarkedet. Jeg vil derfor anbefale HBF som praktiksted til alle, der har lyst til at arbejde klinisk med traumerelaterede problemstillinger i en flerkulturel kontekst. Mere generelt er mit bedste råd til dig, der endnu ikke har været i praktik: Brug praktikken til at prøve dine interesser, faglighed og ikke mindst dine grænser af. Inden jeg tog af sted blev der ofte talt om, at man skulle være strategisk omkring sit praktikvalg med det argument, at der kunne være et job i den anden ende. At tage min praktik i en velgørenhedsorganisation i England, hvor en kandidatgrad ikke kvalificerer dig som psykolog og der derfor ikke er udsigt til job efter endt praktik, og oven i købet i et land, som er på vej ud af EU, styrkede ikke ligefrem mine chancer på den front. Men da jeg nok har lært mere om psykologien og min egen faglighed under mit praktikophold end på noget andet tidspunkt på studiet, ville jeg aldrig have været det foruden.