URIE BRONFENBRENNER BOGMÆRKET
Af Marie-Louise Olsen, stud.psych.
Illustration af Andreas Thorhauge, stud.psych.
Urie Bronfenbrenner (1917-2005) var en fremtrædende russiskfødt amerikansk udviklingspsykolog, der revolutionerede forståelsen af, hvordan menneskelig udvikling påvirkes af forskellige kontekster og miljømæssige faktorer.
Til trods for at Bronfenbrenner blev født i Moskva, Rusland, emigrerede hans familie til USA i 1923, hvor hans far hurtigt fik job som neuropatolog på hospitalet Letchworth Village, som var for udviklingshæmmede. Dette var - blandt flere faktorer - en af grundende til, at Bronfenbrenner endte med at uddanne sig indenfor psykologien, hvor han i 1938 fik sin bachelorgrad i psykologi og musik fra Cornell University, og senere sin mastergrad i psykologi fra Harvard i 1940. Sidenhen fik han ligeledes en doktorgrad i udviklingspsykologi fra University of Michigan i 1943. På pensum er det også i denne forgrening af psykologien, vi støder på ham.
Bronfenbrenners så menneskelig udvikling som mere end blot biologi, og han er unægteligt mest kendt for sit bidrag med den økologiske systemteori. Den økologiske systemteori beskriver, hvordan menneskelig udvikling er påvirket af et komplekst væv af miljømæssige faktorer, og formes af alt fra vores forældre til kulturen, vi vokser op i, men også er en igangværende dynamisk tovejsproces mellem individet og de forskellige systemer.
opfattelse på det tidspunkt – at fokusere indsatsen på at inddrage et barns familie og lokalsamfund i interventionsindsatsen, for at udvide programmet til også at fokusere på skabelsen af et bedre miljø for udvikling, som senere kunne være præventivt mod fattigdom. Netop dette førte også til at Bronfenbrenner endte i et panel med 12 andre fagfolk fra forskellige områder såsom mental og fysisk sundhed, uddannelse, socialt arbejde og udviklingspsykologi. Senere førte panelets anbefalinger til dannelsen af Head Start i 1965, som var et program, der udviklede miljømæssige interventionsmetoder, såsom familiestøttetjenester, hjemmebesøg og uddannelse til forældreskab, som også har stor relevans i præventivt socialt arbejde den dag i dag.
Bronfenbrenners indsats og økologiske systemteori er derfor unægtelig relevant for temaet økologi, da den understreger, hvordan udvikling ikke kan forstås isoleret, men skal ses i relation til et netværk af miljømæssige og sociale faktorer. Ligesom økologer studerer, hvordan organismer interagerer med deres miljø, fokuserer Bronfenbrenner på, hvordan individer udvikler sig gennem samspillet med deres mange lag af miljøer.
Hans arbejde viser, hvordan menneskelig udvikling er en dynamisk proces betinget af både mikroskopiske og makroskopiske faktorer. Denne holistiske tilgang giver derfor en omfattende ramme for at undersøge, hvordan forskellige miljømæssige faktorer påvirker og former individets liv, hvilket gør hans teori til en grundlæggende del af moderne udviklingspsykologi og økologi, og ikke mindst relevant på tværs af kronosystemer, selv den dag i dag.
Hans teori opdeler miljøet i fem systemer, det såkaldte
1) Mikrosystem, som er det nærmeste miljø omkring individet, som inkluderer familie, skole og jævnaldrende. Her foregår de daglige interaktioner, der direkte påvirker udviklingen.
2) Mesosystemet, som omhandler relationerne mellem de forskellige mikrosystemer, såsom samspillet mellem skole og hjem. Hvordan disse systemer kan interagere, kan altså have stor indflydelse på individets udvikling.
3) Eksosystemet, som omfatter de større sociale strukturer, som individet ikke deltager direkte i, men som alligevel påvirker det, eksempelvis forældrenes arbejdsplads eller den lokale politik.
4) Makrosystemet, som ser på bredere kulturelle og samfundsmæssige kontekster, såsom normer, værdier og love, der former individets livsbetingelser.
Og til sidst 5) Kronosystemet, som afdækker tidsaspektet og livets forandringer, der påvirker individet over tid, som livsændringer og sociale skift.
Med Bronfenbrenners økologiske systemteori blev det derfor også en mærkesag for ham at blive pioner for nye revolutionærende ideer om udvikling og især miljøets påvirkning af børn. Dette førte blandt andet til, at han i 1964 vidnede i en kongressafhøring om et lovforslag om bekæmpelse af fattigdom. Her fremlagde han – i modstrid mod den fremherskende
