Udveksling i Holland
Af Mathias Baagø Tybjerg, stud.psych.
December 2019
I efteråret 2018 var jeg på udveksling på Vrije Universiteit Amsterdam. Der var mange årsager til, at jeg valgte Amsterdam, men en af præmisserne for mit valg var, at det ikke måtte gå på kompromis med kvaliteten af uddannelsen, og her fremstod universiteterne i Amsterdam som kompetente. At de udbød mange fag på engelsk var også et stort plus, da det gjorde det nemmere og sjovere at blande fag for 30 ECTS.
Jeg skulle læse fag for Kognitionspsykologi og Arbejds- & Organisationspsykologi. Det blev mestendels dem, fordi de var nemmest at finde fag til, men de var angiveligt også universitetets spidskompetencer inden for psykologi. Det blev til 5 forskellige fag af 6 ECTS.
Læsebyrden var en del højere end standarden på psykologi ved KU, hvilket i høj grad skyldtes, at det var fordelt på så mange uafhængige fag, der alle havde deres selvstændige pensum. Det kan man måske have med i sine overvejelser, når den nye bachelor i psykologi skal udformes. På trods af et højt læringsudbud, var der én brandærgerlig tendens til ikke at gå sig selv efter i sømmene. Med andre ord manglede der selvrefleksion og selvkritik over tilgange, teorier og metode.
Amsterdams kulturelle udbud er enormt mangfoldigt, og byen er i sig selv ret spændende at gå på opdagelse i. Van Gogh og Rembrandt, de gamle ravne, er bestemt værd at tjekke ud, mens man er i deres hjemland, men Holland har vedligeholdt deres bidrag til kunsten, hvilket har resulteret i en masse interessant samtidskunst. Hvis man er en sucker for at gå på klub, har Amsterdam også en af de bedste Europæiske scener, hvad det angår.
Størstedelen af min tid gik med at udforske byen og dens mange forskellige anvendelsesmuligheder og desuden deltage i en masse sociale sammenkomster. Derudover brugte jeg også en masse fritimer på at deltage i en forestilling, som en af mine bekendte koreograferede ved statens skole for dans og koreografi.
Universitetet gjorde et stort stykke arbejde for at bosætte, igangsætte og socialisere udvekslingsstuderende, hvilket naturligvis bidrog til et stort positivt fællesskab for os. Derudover udsprang store dele af det sociale ud af de kurser, man deltog i. En stor del af de studerende på universitet var fra forskellige steder i Europa, hvilket indebar en åbenhed, der gjorde det nemt at få venner og finde fællesskaber.
Det er et drømmescenarie at kombinere studiet med muligheden for at opleve et nyt sted. Jeg kan kun anbefale at tage afsted - også til Amsterdam.
Jeg vil gerne bruge et par linjer på at nedbryde nogle af de forestillinger og diskurser, som eksisterer omkring udvekslingsopholdet, og som måske forhindrer nogle i at komme afsted.
Inden jeg tog afsted, havde jeg en idé om, at det var frygteligt svært at komme på udveksling. Det kræver noget tid at få fagene til at stemme overens med dem herhjemme, men det er slet ikke så svært som nogen forventer. Desuden er instituttet enormt hjælpsom i processen. Jeg har også hørt, at der ret tit er restpladser tilovers på flere af de faste aftaler.
Jeg havde indtil udvekslingen tilsvarende en masse bekymringer om, at det ikke ville gå op, at jeg ikke levede op til kravene, og at jeg i sidste ende ikke ville komme afsted. Jeg troede, at jeg efterfølgende ikke ville opfylde kriterierne hjemmefra. Systemet er ikke nær så rigidt, som det kan tage sig ud, eller som jeg gik rundt og troede. Så man behøver ikke bekymre sig så meget.
Der hersker en diskurs om, at man som udvekslingsstuderende må vælge imellem undervisningens kvalitet eller landets kvalitet; mellem at lære noget eller at have det sjovt. Man kan selvfølgelig sagtens vælge det ene eller det andet, men for mit vedkommende var de forenelige.
Min egen største frygt var, om jeg ville komme til at gå på kompromis med kvaliteten af min egen uddannelse. I sidste ende er ens uddannelse, hvad man selv lægger i den, og jeg har aldrig læst så meget, som da jeg var på udveksling i Amsterdam.