Studiejob: Eksperimentator hos Designpsykologi

Af Amanda Jørgensen, stud.psych.  

Hvad er Designpsykologi? 

Designpsykologi vil man som psykologistuderende muligvis have hørt om til en forelæsning i kognitionspsykologi under emnet Anvendt kognition. De hjælper kunder med design og forbedring af brugergrænseflader, hvilket er det, brugeren møder i sin interaktion med teknologien. Her lægges der vægt på, hvad mennesker gør, fremfor hvad de siger om et givent produkt. Adfærdspsykologien er derfor i fokus, da teknologien skal tilpasses, hvordan mennesker egentlig fungerer. 

De lavere kognitive funktioner, som psykologen Daniel Kahneman omtaler som System 1 i bogen ’Thinking Fast and Slow’, er her i fokus. Det er disse, vi kan bruge, når vi er pressede, og som vi altid har adgang til. Dårligt design kræver de højere funktioner, system 2, fordi brugeren ikke kan finde ud af brugergrænsefladen, medmindre vedkommende har god tid og koncentration. Viden om den menneskelige kognition er således i højsædet, og det er netop den faglige viden, vi har som psykologer, der er vigtig i designprocessen.  

At udøve eksperimentel psykologi 

Stillingen som eksperimentator har været tilknyttet eksperimenter, der undersøger farveperception. Her testes det, hvilke farver forsøgspersonerne hurtigst kan skelne imellem indenfor et reaktionstidsparadigme. Min arbejdsopgave består først og fremmest i at informere forsøgspersoner om det eksperiment, der skal udføres. Her får man især et indblik i, at selvom man gentager instruktionerne, er det ikke alle dele, forsøgspersonerne husker lige godt. Derudover møder man mange forskellige forsøgspersoner, hvor nogle spørger mere ind end andre. Her skal man holde tungen lige i munden, da man i sit svar også skal bevare kundens anonymitet. Unikt for dette eksperiment er, at stimuli består af fysiske objekter fremfor billeder af objekter, der vises på en skærm. Derfor består mit job også i at placere stimuli, hvilket især giver erfaring med de problematikker, der kan være i denne eksperimentelle setting. Her er det især de fysiske stimuli der kan gøre, at man mister overblikket, eksempelvis hvis noget vælter. Samtidig er der stor vigtighed i at have et system i, hvilke objekter man har hvor, da farverne ligner hinanden. Her er man afhængig af hvert objekts tal- eller bogstavnavn, samt at sørge for at holde de forskellige stimuli adskilt.  

Foruden det praktiske ved at udføre eksperimentel psykologi giver jobbet også et indblik i alt det, der skal forberedes, inden eksperimentet kan udføres. Især et begreb som power, hvilket de fleste er stødt på i statistikundervisningen, er noget man bliver opmærksom på – særligt når den er truet. Det sker da, at en forsøgsperson ikke dukker op, hvilket er et problem, der ikke altid inddrages i undervisningen.  

Øvrige faglige indblik er der også at få på arbejdspladsen, da der hos Designpsykologi spises frokost sammen. Her sidder vi med forskellige faglige baggrunde, og der er ofte mulighed for at høre om, hvilke projekter der ellers er gang i. Dette giver især mulighed for at udvide sin faglige horisont og få anbefalet pensum til faglig fordybelse.  

Hvis det lyder som noget for dig 

Designpsykologi poster ofte artikler om deres projekter på LinkedIn. Dette er et oplagt sted at starte, hvis man er nysgerrig på den kognitions- og adfærdspsykologi, der involveres i designprocessen. Derudover er der også deres hjemmeside www.designpsykologi.dk, hvor man kan læse mere.