Stormøde om den faglige udvikling
Af Elvira Hallengren, stud.psych. og Sofie Harboe, stud.psych.
Illustration fra Indput årgang 2, nr. 16 (maj 1970)
Torsdag den 11. november fra kl. 18 sad over 200 psykologistuderende til stormøde, klar til at diskutere Hvad er fremtiden for psykologi? Indput sad med i den iltfattige, men energifyldte forelæsningssal og bringer her en kort opsummering af mødets indhold og resultater.
Formålet med stormødet var at forholde sig til den faglige udvikling, der over en årrække har trukket i retning af en stadig mere naturvidenskabelig forankring af psykologien på vores institut på bekostning af de samfunds- og særligt humanvidenskabelige perspektiver. Ligeledes har vi i disse år set en udvikling mod en overrepræsentation af ansatte på Instituttet, som i deres arbejde anvender kvantitative metoder i forhold til kvalitative metoder eller ’mixed methods’, samt en udvikling mod mere pensum med empirisk frem for teoretisk indhold. Det centrale spørgsmål, som skulle diskuteres på mødet, var således, hvordan vi, som psykologistuderende, skal forholde os til dette svind af faglig bredde og den betydning det får, i sidste ende, for vores faglighed som psykologer.
Det var en stemningsfuld aften, der på mange måder afspejlede emnets tyngde. Både i form af engagerede klapsalver, dybfølte bekymringer, kritiske spørgsmål og refleksioner fra salen.
Aftenens oplæg og den efterfølgende fælles diskussion udmøntede sig til slut i tre afstemninger:
Først og fremmest blev der - med overvældende flertal - stemt for, at der skal stilles krav til Instituttet, om at den faglige bredde skal bevares og sikres. Herefter fulgte en diskussion om de konkrete krav med udgangspunkt i seks krav opstillet af planlægningsgruppen. Diskussionen ledte i sidste ende til formuleringen af 13 krav, som blev vedtaget. Disse er senere blevet sammenskrevet til 11. Til slut diskuteredes det, hvorvidt forhandlingerne kunne bakkes op af en intention om at blokere Institut for Psykologi i tilfælde af, at forhandlingerne ikke fører til forandringer. Også det blev stemt igennem. Dog med det forbehold, at man skal forsøge at enes med dialog frem til den 4. april næste år, samt at endnu et stormøde skal afholdes umiddelbart før en eventuel blokade.
Mere information, om hvad der konkret skete til stormødet, kan findes i referatet.
Desuden har Uniavisen udgivet en reportage fra stormødet, som kan læses på deres hjemmeside: uniavisen.dk/psykologistuderende-truer-med-blokade.
De 11 krav til Instituttet, som blev formuleret på stormødet:
1. Kvalitativ forskning skal i højere grad repræsenteres i forskning og undervisning.
2. Bredere repræsentation af sociokulturelle, kritiske retninger på uddannelsen, f.eks. kulturhistorisk teori og metode, feministisk teori og kritisk psykologi.
3. Styrkelse af den humanvidenskabelige og samfundsvidenskabelige forskning og undervisning.
4. Opslag af ph.d.-stillinger under traditionerne nævnt i punkt 2. og 3.
5. Mere studenterindflydelse og transparens i ledelsesmæssige beslutninger på Instituttet.
6. Social-, udviklings- og integrationspsykologi videreføres og skal rumme teoretiske perspektiver nævnt i punkt 2.
7. Mere transparens i forbindelse med ansættelser af videnskabeligt personale samt bredere ansættelseskriterier.
8. Videnskabsteori skal inkorporeres i alle fag.
9. Udviklingspsykologi skal fortsat rumme teoretiske perspektiver nævnt i punkt 2.
10. Bredere teoretisk indføring i faget Socialpsykologi.
11. Den skandinaviske forskningstradition skal videreføres på tværs af bacheloren og kandidaten.
Endnu et stormøde
Som reaktion på de studerendes stormøde valgte institutledelsen og prodekan Sara Hagemann at invitere studerende og medarbejdere til endnu et stormøde mandag d. 29. november. Her var en time afsat til at drøfte udviklingen på uddannelsen. En forelæsningssal i bygning 35 var propfyldt, og yderligere 46 personer deltog på Zoom.
Indledningsvist ønskede prodekanen at slå fast, at vores universitet er rammet ind af snævre økonomiske forhold, og at en ‘ønskeliste’ ikke bare kan opfyldes. En strategi for at imødekomme behovet for faglig bredde, som prodekanen foreslog, er muligheden for at læse fag på tværs af det samfundsfaglige fakultets institutter. Diskussionen blev indledt herfra, da flere påpegede, at det ikke er et svar på den mere grundlæggende diskussion om vægtning af specifikke teoretiske fagtraditioner internt på psykologistudiet.
Derefter forsøgte flere studerende igen at redegøre for de problematikker, som er fremlagt i de 11 krav, og forskellige holdninger blev ytret fra både bachelor- og kandidatstuderende og ansatte på Instituttet.
Bekymringen om SUI-fagsøjlens fremtid blev igen ytret, men hertil lød svaret, at det ikke har været på tale at sløjfe SUI-søjlen. Dog kræver fortsættelsen nye ansættelser i den nærmeste fremtid.
Den generelle opfordring fra arrangørerne lød, at man som studerende er velkommen til at opsøge både prodekan i kontortid om fredagen mellem kl. 12 og 13 og underviserne efter forelæsningerne for at diskutere faglige valg. Flere ansatte tog ordet og beskrev deres gode intentioner om at være imødekommende i forhold til de studerendes ønsker.
En indvending fra flere studerende var, at det er svært for de enkelte undervisere at tage ansvar for ansættelsesbeslutninger og undervise i fagfelter, de ikke har indsigt i. En magt- og vidensasymmetri blev dertil italesat, idet det til eksempel kan være svært for førstesemesterstuderende at have ansvar for at klage over manglen på noget, man ikke er blevet introduceret til.
Repræsentanter fra Studienævn og Psykråd delte deres erfaringer med og oplevelser af udfordringer med kommunikation og repræsentation i blandt andet ansættelsesudvalg, hvor alene én studerende med tavshedspligt deltager.
Desuden blev en række af de kritikpunkter gentaget, som gruppen ’Psykkritik – Forum for faglig bredde’, tidligere Pensumgruppen, har påpeget. Det drejer sig om vægtningen af empiriske overfor teoretiske tekster på pensum på tværs af en række fag, angloficeringen af pensum generelt og de seneste års fravalg af fagretninger og teoretiske perspektiver. Overordnet altså den samme bekymring over den faglige udvikling, som allerede fremsat ad flere omgange.