Af Maria Johansson, stud.psych. og Valdemar Stenberdt, stud.psych.
December 2019

Sådan udtalte en repræsentant fra HUM-Rådet sig fra talerstolen til KU’s årsfest, efter at have sneget sig ind. Og har han en pointe?
I skrivende stund går HUMrådet ind i tredje uge af deres besættelse af dekanatet på det humanistiske fakultet. Denne besættelse skyldes, at dekanatet har fremlagt en målplan, hvor de studerende ikke er blevet informeret og inddraget ordentligt i processen.
I PsykRådet støtter vi fuldt op om vores medstuderendes kamp for et bedre universitet, hvor de studerende bliver hørt. For de studerende er hverdagens eksperter.

Studenterindflydelse gennem tiden

I år er det 51 år siden, at psykologistuderende besatte Psykologisk Laboratorium og studenteroprøret rasede. Oprøret medførte, med indførelsen af universitetsloven, grundlæggende rettigheder og demokrati for de studerende på universiteterne i Danmark. Blandt andet fik vi studenterrepræsentanter i studienævnene (se side X og X). Denne ret til studenterindflydelse har, siden den blev tilkæmpet, lidt under tiltag, som tilbageruller de centrale elementer, som er nødvendige for at opretholde universitetsdemokratiet. Dette er særligt sket i de to revisioner af universitetsloven, som blev vedtaget i henholdsvis 1992 og 2003. I 1992 blev de studerendes og det teknisk administrative personales pladser i centrale styringsorganer reduceret, samtidigt med at organernes indflydelse blev svækket. Dette betød, at de studerende allerede 24 år efter studenteroprøret, fik frataget en essentiel del af den hårdt tilkæmpede indflydelse.

I 2003 skete der endnu et stort indgreb i de studerendes indflydelse på universiteterne. Den ledelse, som de studerende og ansatte tidligere selv valgte, blev erstattet med en (primært ekstern) bestyrelse, og universitetets ledere skulle nu ikke længere vælges blandt og af de ansatte, men ansættes - potentielt udefra.

Dette var ikke isoleret til at handle om lovgivning, men var tværtimod en tendens, der spredte sig og påvirkede den generelle holdning til de studerendes og de ansattes ret til medindflydelse. En ret som det er vigtigt, at vi holder fast i.

Kampen for studenterindflydelse foregår også på Psykologi

I dette semester har PsykRådet – vores fagråd - indsamlet underskrifter for at vise, at de psykologistuderende stadigvæk ønsker medindflydelse. Vi er enormt stolte over, hvor deltagende og støttende de studerende har været i denne proces og takker tusind gange for de over 300 underskrifter, vi har modtaget.

Underskrifterne blev indsamlet for at kunne stå stærkere i dialogen med ledelsen - både for at sikre, at de studerende støtter op om PsykRådets handlinger og for at informere alle psykologistuderende, men også for at kunne vise ledelsen, at vi studerende står sammen i kampen om medbestemmelse.

Som følge af studenteroprøret i 1968, har vi studenterrepræsentanter siddende i blandt andet Studienævnet og de ad hoc udvalg, der står for ansættelser på Institut for Psykologi. Det er vi meget glade for at have, men i praksis kan det til tider virke som om, at vores repræsentanter kun er der af ren formalitet. I Studienævnet har vi stemmeret, men i alle andre udvalg har vi kun taleret. Det betyder, at vores repræsentanters holdninger ikke nødvendigvis bliver taget med videre i processen og til tider helt bliver overhørt.

I Psykådet mener vi først, at man som universitet bør bryste sig af studenterindflydelse, når denne indflydelse fungerer på ordentlige vilkår. De studerende skal høres, og deres forslag og råd skal tages seriøst.

En dialog er først for alvor legitim, når magtforholdet i rummet er lige. Vores repræsentanter sidder ofte alene i rum med ledelse, videnskabeligt personale (fx professorer) og administrativt personale. Det kan være ubehageligt, idet magtforholdet unægteligt er meget skævt, uanset hvor godt og venligt, man bliver mødt. Derudover er det vigtigt, at vi har en transparent ledelse, som informerer om de beslutningsprocesser, som er i gang, så de ansatte og studerende har muligheden for at agere og reagere. Hvis vi ikke bliver informeret, kan vi ikke være en del af processen - og studenterindflydelsen er ikke sikret bare ved, at ledelsen foretager holdnings-stikprøver blandt de studerende, som det fx blev set i forbindelse med centraliseringsprocessen.

Dekanatet på SAMF har de seneste måneder været i gang med en proces, der handler om centralisering af studieadministrationen, som led i en effektivisering af fakultetet. Denne centralisering kan potentielt betyde, at studielederposten fjernes fra studienævnene, hvilket kan medføre større afstand mellem studielederen og det udvalg, som står for at sikre uddannelseskvaliteten, samt at studielederposten potentielt bliver besat gennem ansættelse fremfor valg. Afstanden mellem studieleder og studienævnet kan besværliggøre beslutningsprocessen i udvalget og en ansat studieleder fremfor en valgt, vil betyde, at demokratiet mindskes. Derudover vil det formentligt betyde, at det teknisk administrative personale i stedet for at være tilknyttet de enkelte institutter, vil være tilknyttet fakultetet som helhed. Vi frygter, at dette vil betyde, at den specialiserede administration, som har en dyb forståelse for det enkelte institut, vil forsvinde. Dekanatet insisterer på, at separationen af studienævn og studieleder kun betyder mere magt til studienævnene, og at almengørelsen af det tekniske personale vil lede til en mere effektiv administration. Dette håber vi inderligt er rigtigt, men selv hvis det fører til mere magtfulde studienævn, kan det potentielt betyde, at de studerende mister retten til direkte kontakt med deres studieleder. Derfor vil vi gerne have, at retten til kontakt med studieleder forbliver en del af SAMF-reglerne.

Det er dog ikke kun uenighederne om resultatet, som gør denne proces kritisabel. Det er også den manglende inddragelse og information fra ledelsens side. Derfor håber vi, at dekanatet vil tage denne kritik til sig, og vil forbedre sin inddragelse af de studerende, så vi har mulighed for både at forstå og være med til at bestemme, hvilke ændringer, der sker på vores studier.

Der sker mange ting på Universitetet. Det udvikler sig konstant. Og det er vigtigt, at vi som studerende engagerer os i dette. At vi udviser en nysgerrighed overfor, hvilken retning udviklingen bevæger sig i. En kritisk stillingtagen til, om dette er hensigtsmæssigt. Og et engagement, så vi kan være en del af processen. Det kan I være sikre på, at PsykRådet gør, og vi håber, at flere og flere studerende vil melde sig som en aktiv del af dette. Vi er hverdagens eksperter, vi står stærkest, når vi står sammen, og vi skal huske at brøle højt, når vores medbestemmelse er truet. Den blev hårdt tilkæmpet i ‘68, og vi skal kæmpe hårdt for at bevare den.

Status på studenterindflydelsen?