Campusdag var på den anden side - altså før corona - noget, der lignende en årlig markedsdag på CSS. En dag, hvor man kunne gå fra bod til bod og spise sig mæt i gratis kage og drikke øl i solen, som altid skinnede over det gamle kommunehospital netop denne maj-eftermiddag. I boderne blev man mødt af engagerede studerende fra hele Det Samfundsvidenskabelige Fakultet: Festudvalg, diskussionsklubber, skiklub, studieblade, revyer og caféer holdt til i hver deres stand og kæmpede lidt om at tiltrække de studerendes opmærksomhed med sjove quizzer, konkurrencer og gratis vin i papkrus. Efter denne vandring frem og tilbage i den inderste gård af CSS eller i gryden ved bygning 35, var der livemusik om aftenen og almindelig socialisering inklusive øl og snak om – og netop ikke om – studierne. Den slags socialt samvær, som mange har været så vant til.

Men i snart halvandet år har coronavirus sat sit præg über alles og en stopper for arrangementer som dette. Løsningen var – som med så meget andet – at flytte formatet online. Indput bringer her en lille reportage fra årets virtuelle campusdag

Campusdag 2021

D. 21. maj 2021 var campusdagen rykket ind på ikke mindre end tre online platforme, og selvom solen skinnede udenfor, og samfundet så småt begyndte at åbne, fandt studerende og repræsentanter fra diverse udvalg frem til skærmene. Eftermiddagen startede med stor Kahoot-quiz med dekan for det samfundsfaglige fakultet, Mikkel Vedby Rasmussen, som vært. En vært i hopla, der måske endelig udlevede sin drengedrøm om at være den blanding af Otto Leisner og Casper Christensen, som mange mænd fra flow-tv-generationen, forekommer at bære rundt på. Han formåede at balancere mellem alvor og sjov, med både velplacerede coronajokes og -påmindelser: ”Take care out there in the city, it’s the only way we can fight the disease”, mindede Vedby Rasmussen os om, og det havde han jo ganske ret i. Vi måtte passe på byen – og hinanden kunne man tilføje - så vi blev hjemme. Og selvom vi ikke var på stedet, handlede størstedelen af quizspørgsmålene om Center for Sundhed og Samfund, hvor vi jo studerer.

Løbet var tæt mellem de deltagende, der kæmpende om guld, sølv og bronzemedaljerne. Der var bøger og gavekort på højkant, og kampen om vinderpladserne var intens. Indputs repræsentanter lå længe i top tre, men fik aldrig en plads på podiet depotet. Da spørgsmålene til sidst begyndte at handle om, hvem der står bag hittet ’Nede Mette’ og hvornår firmaet Netflix blev etableret, var spillet tabt. Da kampen om de sidste points var på sit højeste og Kahoot’en nærmede sig sin afslutning, dukkede pludselig en lille meddelelse op i øverste højre Zoom-hjørne: Jada is now co-host.

Jada indtog sin Zoom-firkant med manér. Hendes stemmes klang stod knivskarpt ud af MacBook’ens halvdårlige højtalere. Hendes armbevægelser fulgte melodiernes bølgende færd, og fraser som ”I’m a believer again, felt so empty, but here I stand” fra det nyeste nummer ’I’m Back’ gik lige i de corona-isolerede hjerter. Var hun et lysende, syngende bevis på, at vi snart ville være på den anden side?

Jadas stemmes styrke og følelsesmættede sangtekster satte gang i både store og små spørgsmål på den anden side af skærmen. Længe blev der for eksempel reflekteret over, om det var eget hjem, hun stod og sang i? Eller var det farmors? Var det et studie? Indput var mest fortaler for første mulighed og gik med øjnene klinet til skærmen på opdagelse i den del af lokalet, der var til at se fra kameravinklen: En lidt skinnede hvid sofa, et bord af glas, et maleri med et græsk antikt motiv, to plastikplanter og en stor Peter Plys-bamse i et hjørne. Foruden det Kronos-keyboard, som den eneste anden musiker i rummet stod ved. Hele billedet var præget af den rosa farve på væggen bag Jada. Selv bar hun en lyserød hæklet beret og sit eget ansigt på sin lyslilla sweatshirt. Det hele var lidt ekstra, og annonceringen af koncerten som lille og intim var i Indputs optik helt passende.

Skiftede blikket undervejs i koncerten til Zooms Gallery-view, var skærmen fyldt af firkanter med omtrent 50 personer, der smilede, svajede fra side til side og sang med. I én firkant vuggede et barn med på sin fars skød, i et andet sad tre venner og sendte luftkys mod stjernen, hver gang et nummer var til ende. Først til sidst mindede arrangørerne om, at vi som publikum jo kunne unmute os selv og dermed give lidt lyd og klapsalver tilbage. At koncerten kunne have været både kuldegysfremkaldende og en invitation til at synge med i flok, hvis den var foregået under åben himmel, var en tanke, det næsten var svært at se bort fra. Indput kom i hvert fald til at savne en live koncert. Men når det nu skulle være, viste Jada sig som en kunstner, der om nogen kunne bære onlineformatet.

Next på campusdagens program var en tur ind i den såkaldte Gather Town. Altså den konkrete, men nu virtuelle foreningsbazar for de deltagende foreninger på Det Samfundsfaglige Fakultet. Indputs repræsentanter har ikke stor erfaring ud i computerspil, men platformen mindede dem mest om spillet Hundeparken, der hittede i det første årti af det nye årtusinde og som mange sikkert vil huske fra deres barndoms internet. Gather Town var groft, men godt designet, så det lignende Det Gamle Kommunehospital, og her havde hver forening og de deltagende studerende en lille figur, der kunne bevæge sig rundt på stierne mellem boderne og droppe ind i de foreninger, de havde lyst til at besøge.

Indput dryssede rundt og besøgte blandt andet foreningen Tæt På på Statskundskabsstudiet, hvis formål er at supplere læsning af pensum med et konkret møde med nogle af mennesker, der tales om, men ikke så ofte tales med på de samfundsfaglige uddannelser. Et spændende perspektiv i Indputs optik, og endnu en påmindelse om noget andet og mere reelt derude på den anden side af den virtuelle verden, som denne eftermiddag, ligesom så mange andre, var altdominerende. Indput gik glip af Fredagspsykosens quiz, hvor 10 shots til næste fest var på højkant, og måske var det den slags indslag, der var nødvendige for at få lidt liv i den virtuelle verden.

Hensigten og engagementet fra Samfrådets side var det allerbedste: De studerende skulle gerne få mod på at engagere sig i nogle sociale eller faglige foreninger. Men i sammenligning med den fysiske campusdag, kunne oplevelsen af at gå i foreningsbazar desværre næsten ikke være andet end lidt flad. Da en times tid var gået på CSS’s små grønne stier, og Indputs lille figur havde formået at blive fanget i et økonomioplæg om diskrimination og informationsteori, var behovet for at få frisk luft i lungerne og nå at fange et par ægte solstråler efterhånden stort. Indput takker for en begivenhedsrig eftermiddag og glæder os til at se, hvordan Campusdagen 2022 kommer til at se ud.

Reportage fra en virtuel campusdag på samf