Af Ida Marie Ankerfelt, stud.psych., Anne Marie Kristensen, stud.psych. og Johanna Mariam Madsen, stud.psych.
Fotos af Kristoffer Juel Poulsen

Dansegulvet er pakket med vrikkende hofter, mens Nik & Jay på anlægget bliver afløst af Den knaldrøde gummibåd. I løbet af dagen er det i stedet strikkepinde, der ivrigt vibrerer overalt i salen. Radisson er chokeret over det enorme antal af veganere, vegetarer, gluten-, laktose- og nøddeallergikere samt diverse nyopståede madaversioner. Blandt diskussionsemnerne finder vi stemmeret til studerende, beerpong i psykiatrien og omskæring af drengebørn. Arrangementet minder mest af alt om en blanding af Folketinget, Fasters 60-års fødselsdag, en lejrskole og en gammel-elev-fest. Hvor er vi dog endt henne?

Hvis du er medlem af Dansk Psykolog Forening (i tre ord), husker du måske at have modtaget en invitation til Generalforsamling d. 17.-18. marts 2018. Du trak på skuldrene og tænkte ‘hvad kommer det mig ved?’ og smed mailen i skraldespanden. Men hvad ville du egentlig være blevet udsat for, hvis du i et svagt øjeblik havde valgt at takke ja og dermed rive en hel weekend ud af kalenderen for at tage den lange rejse til Aarhus for at deltage med 650 psykologer og psykologistuderende fra hele landet?

En håndfuld af os blev grebet af stemningen ved tanken om en weekend med alt betalt; hotel, middag, transport og ubegrænset kaffe, og vi meldte os glade til, lykkeligt uvidende om de vedtægtsdiskussioner og budgetgennemgange, vi havde i vente. Første hint kom, da postmanden med et lettelsens suk smed to kompendier af GF-materiale ind ad vores brevsprækker; henholdsvis årsberetning og vedtægter samt arbejdsprogram og budget. Hæfterne og de gode intentioner blev troskyldigt pakket i rejsetasken, inden vi fredag d. 16. marts indfandt os i InterCity-toget på vej mod Aarhus.

Overnatter man blot fra lørdag til søndag har man som medlem et bredt udvalg af hoteller at vælge imellem, og med 900 kr. til overnatningsomkostninger per person, kan man frit lade drømmene stikke af mod deluxesenge og diverse suiter. Vælger man dog Studentersektionens studenterpakke, som løber af stablen allerede fredag, bliver man indlogeret på et klassisk spraglet hostel; med knagende køjesenge, knirkende døre og deletoiletter, som man kender det bedst fra udlandets hostelslum. Hvert andet toilet havde sågar sæbe, og sengene var lange nok til alle os under 1,65 m.

Fredag aften bød på en middag i DP’s Aarhuslokaler for de studerende, inden vi i fælles flok drog mod ComedyZoo. Det lykkedes en af aftenens optrædende komikere at afsløre, at den store menneskegruppe bagerst i lokalet var psykologistuderende, men det kom der mere akavet stilhed end morsomme kommentarer ud af.

Startskuddet på GF2018
Lørdag formiddag tog vi hul på weekendens egentlige formål: Psykologforeningens generalforsamling. Radisson Hotels konferencesal udgjorde rammerne for dagens begivenheder. Bestyrelsen indfandt sig som panel på scenen under rampelysets skær, hver med sit navn trykt på bordet foran sig. Blandt dagens første afstemninger var godkendelsen af dagens dirigent, og det var med et lettelsens suk, at Josefine Fock enstemmigt blev godkendt, således at det på forhånd trykte navneskilt ikke skulle skaffes af vejen.

Den altid karismatiske formand, Eva Secher Mathiasen, indledte dagen med at give en årsberetning, hvori hun tydeligt rørt takkede sekretariatet for deres daglige arbejde og derudover opmuntrede psykologerne til at stå ved deres faglighed særligt i forbindelse med arbejde i sundhedsvæsenet.

Derpå fulgte en række forslag til vedtægterne, hvor vi for jeres og vores skyld vil nøjes med at fremhæve enkelte af dagens højdepunkter. Heriblandt var et forslag om, at generalforsamlingsperioden skulle forlænges fra to til tre år; særligt bestyrelsen og sekretariatet ønskede at forlænge perioden med henblik på at få længere tid til at implementere arbejdsprogrampunkterne, da foreningens medlemmer har høje forventninger til deres bestyrelse. Måske var det særligt de medlemmer, der værdsætter kaffeslabberasen og dansegulvet, der var kede af at give slip på den toårige periode, og efter heftig debat fik Josefine Fock alligevel afrundet talerækken, da alle synspunkter var fremlagt. Denne vedtægtsændring medførte, at vores nuværende formand ikke ville kunne blive genvalgt ved næste generalforsamling, hvilket fik et dedikeret medlem til at foreslå en Eva-vedtægt; herved stemte vi om, hvorvidt Eva kunne blive siddende en ekstra generalforsamlingsperiode, hvilket blev enstemmigt vedtaget med et kæmpe skulderklap i form af en skov af stemmesedler.

Hvad er en studerende værd?
Som studentermedlem vægter ens stemme på nuværende tidspunkt kun en tredjedel til DP’s generalforsamling, men et forslag fra bestyrelsen var på dagsordenen med mulighed for øjeblikkelig virkning: At de studerendes stemmer kunne få fuld vægtning til de forslag, som de har stemmeret ved. Og her var et forslag, der delte vandene. Den indledende kommentar fra en privatpraktiserende psykolog lød: “Min datter på 19 år starter på psykologistudiet nu, og hun er på ingen måde i stand til at tage beslutninger på vores vegne. De unge studerende er naive og idealistiske, og de er ikke i stand til at stemme i vores interesse”. Enkelte psykologer og modi- ge studerende forsvarede de studerende med fokus på, at størstedelen ville være færdiguddannede inden for den nærme- ste fremtid. Flere blandt foreningens æl- dre generation var stærkt forargede over deres kollegers holdninger og mindede alle om, at de psykologistuderende på KU havde haft en afgørende betydning for studenteroprøret i 1968. Frygten viste sig dog at være stor for, at ungdommens ideologiske holdninger ville vælte den veletablerede forenings arbejde og på trods af et flertal på 59%, der stemte for, manglede forslaget 43 stemmer for at blive vedtaget med 2⁄3 flertal. I stedet kan forslaget komme på dagsordenen igen ved næste generalforsamling, hvor det kan vedtages med et flertal på blot 50%.

En trykket stemning prægede derefter pausen, hvor studerende og fuldbyrdede medlemmer undgik at se hinanden i øjnene over tebreve og frugtskåle, men var væk igen, da debatten bevægede sig videre til emner såsom omskæring af drengebørn og aktiv dødshjælp til mennesker med psykiske lidelser.

Et dansegulv uden lige
Både bestyrelsen, dirigenten og den svindende medlemsskare havde haft en lang dag, da dagsordenen blev afrundet, og der blev budt på storslået og allergitilpasset middag. Vinglasset blev fyldt til kanten og var aldrig tomt, mens tjenere vimsede rundt med steg og grøntsager. En anonym DJ, klædt som skulle han på arbejde i Elgiganten, indtog diskret DJ-pulten og igangsatte en skamløs playliste. Aldrig før er et mashup af Sexy Back og Macarena blevet efterfulgt af BoogieWoogie og direkte fra Lækker til Den knaldrøde gummibåd. Og dansegulvet bugnede af turtlenecks, stive hofter og moves, der typisk klassificeres som “fardans”. Én ting er sikkert; det er ikke nogen kedelig faggruppe, du er på vej ud i!

GF2018: Arbejdsprogrammet
Hovederne knagede ligeså meget som køjesengen, men vi fik alligevel manøvreret kroppene til Radisson søndag morgen, hvor arbejdsprogrammet for de kommende tre år skulle debatteres. Talerstolen blev skiftevis indtaget af veltalende og opmærksomhedshungrende medlemmer. Blandt førstnævnte var en ung psykologistuderende, der har startet initiativet IRIS. IRIS arbejder for etableringen af et vikarbureau, hvor psykologistuderende i lighed med læge-, sygepleje- og SOSU-studerende får mulighed for at løfte opgaver i psykiatrien på vikarbasis. Som svar på spørgsmålet om, hvad man som psykologistuderende ville kunne varetage af arbejdsopgaver, svarede taleren, at det naturligvis var miljøterapi som gåture, brætspil og: beerpong!? Fortalelsen udmøntede sig i rungende latter, og forslaget blev vedtaget med stort flertal.

Vi var blandt de få rå, der holdt ud til generalforsamlingens afslutning, og det var ikke uden tunge hoveder, at vi fandt vores pladser i toget, mættede af indtryk og fulde af forundring over psykologen som art.

Så kom det egentlig os ved at være til generalforsamling? Ja! Flere af forslagene viste sig at komme os ved, både som studerende og kommende psykologer. Et enkelt forslag manglede så lidt som 0,50 % for at blive vedtaget, så ja, din stemme tæller, selv hvis du kun har 2⁄3 stemme at gøre godt med som studerende. Næste generalforsamling i Dansk Psykolog Forening (stadig i tre ord - suk) finder sted i København i år 2021. Ses vi? Ja, det vil vi vædde vores gamle turtleneck på, at vi gør!

På all-inclusive i psykologernes verden