Omsorg i sorgen - Hvordan kan vi være der for hinanden, når sorgen rammer?

Af Amanda Lambæk, stud.psych. & Cecilie Bildstedfelt, stud.psych.
Illustrationer af Ida-Marie Haeusler, stud.psych.

I en tid hvor vi skal effektivisere alle dele af tilværelsen i konkurrencestatens navn og realisere os selv som unikke individer, er der ikke meget plads til at rumme sorgen. Midt i samfundets mange krav og fremdriftsreformer, kan det være svært at håndtere, når livet går i stå. Som pårørende kan man derfor føle sig handlingslammet og berøringsangst, når ens nærmeste bliver konfronteret med døden. Hvordan kan vi gøre mere plads til at kunne være i sorg, og blive bedre til at nærme os hinanden, når sorgen rammer?

Med hjælp fra Børn, Unge & Sorg har vi samlet fire overvejelser, som du kan tage med dig som pårørende i mødet med en ven i sorg. Nogle af forslagene kan virke banale, men sorg kan gøre de mest fattede mennesker perplekse, så nogle gange skal vi mindes om det helt indlysende. Der findes ingen opskrift på den perfekte sorghåndtering, som er meningsfuld for alle på alle tidspunkter. Folk har forskellige behov, og den samme person kan have brug for noget forskelligt på forskellige tidspunkter. Følgende guide er derfor ikke fyldestgørende. Den er snarere tænkt som en ydmyg vejviser, som vi kan tænke og handle med i konkrete situationer, hvor vi står som pårørende til én, der har mistet. Sidst, men ikke mindst, er artiklen et forsøg på at få os alle til at forholde os til, hvordan vi som pårørende kan give plads til sorgen i relationer og fællesskaber.

1. At kontakte en ven i sorg

Hvordan rækker man ud til en ven i sorg? Er det forkert, hvis jeg sender en sms? Bør jeg hellere ringe? Og er det overhovedet mig, der skal tage kontakt? Hvad nu hvis min ven slet ikke har overskud til at tale med mig? Ved den første kontakt efter din vens tab, kan du som pårørende opleve både usikkerhed og tvivl i forhold til, hvordan situationen kan gribes an. Måske er det endda første gang, du befinder dig i en position som pårørende, og de mange spørgsmål, som trænger sig på, kan få situationen til at virke uoverskuelig. Noget må gøres, men hvad?

Først og fremmest findes der ikke noget ”rigtigt” tidspunkt for, hvornår du kontakter din ven. Derfor må du kaste dig ud i det, også selvom situationen er ukendt land for dig. Mange af dem som oplever at være i sorg, vil hellere kontaktes af en ven, som forsøger at sætte sig ind i den smertefulde oplevelse, end at blive mødt med tavshed fra omgivelserne. Udover at vise din medfølelse, kan det være en god idé at give udtryk for din tvivl og spørge ind til, hvad din ven har brug for fra dig. Her er et par forslag til, hvad du kan sige:

• “Jeg vil gerne tale med dig og høre, hvordan du har det. Er det et godt tidspunkt nu?”

• “Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, men jeg vil gerne støtte dig”

• “Jeg er usikker på, hvad du har brug for, men jeg er her, hvis der er noget, jeg kan gøre”

En del af dine overvejelser som pårørende handler sikkert også om, hvordan du bør kontakte din ven. Heller ikke her findes der et entydigt svar, men det kan alligevel være en god idé at tænke over, hvilken funktion din kontaktform har. Er du i tvivl om, hvorvidt du bør ringe, sende en sms eller måske skrive et brev, kan du overveje, om du gerne vil i kontakt med det samme, eller om det er okay med en lidt længere latenstid. Hvordan og hvornår du henvender dig kan også vurderes ud fra, hvor du placerer dig i din vens netværk. Er du én af de nærmeste og vigtigste personer i din vens liv? Eller er der andre, som er tættere på end dig? Uanset din rolle kan det være en god idé at tale med netværket om, hvordan I bedst kan være der for jeres ven i sorg. Desuden kan viden om din vens omgangskreds være med til at tydeliggøre, at du ikke er den eneste, der står med ansvaret for din ven, men at I er flere, der kan træde til.

2. Omsorg i samtalen

Som psykologistuderende kan man godt have en forventning til sig selv om, at man burde være i stand til at kaste sig ud i svære samtaler. Det er altså ikke en naturlig selvfølge og særligt ikke, når man har et personligt forhold til én i sorg. Du skal ikke være bange for at gøre din ven ked af det ved at spørge ind til, hvordan hun eller han har det. Langt de fleste opfatter det som en omsorgsfuld hensigt og som en anerkendelse af, at deres verden er gået i stykker for en stund.

Der er ingen opskrift på den gode samtale, og det kan være enormt forskelligt, hvad der kan være behov for fra person til person, alt efter omstændighederne. Et godt udgangspunkt er derfor at spørge åbent og fordomsfrit ind til din vens behov. For nogle kan det virke rart at få spurgt ind til konkrete detaljer, men andre gange skal du være parat til at respektere, hvis din ven ikke orker at tale om det. Det er helt i orden ikke at vide, hvad man skal sige, for i de fleste tilfælde, er der ikke noget rigtigt at sige. Du kan ikke fixe din vens sorg med den rigtige sætning eller gode råd, og faktisk er det næsten bedst at lade være og bare anerkende og give plads til din vens sorg. Hvis man er i tvivl om, hvad samtalen skal indeholde, kan man altid spørge ind til, hvordan det føles at tale om det.

3. Omsorg på afstand

Selvom du og din ven ikke altid er i kontakt og har mulighed for at ses, kan du stadig vise din omsorg på afstand. Det kan du for eksempel gøre ved at sende en sms med en besked om, at du tænker på vedkommende eller med et tilbud om hjælp til praktiske gøremål. Her kan det være en god idé at være så konkret som mulig fremfor at tilbyde din hjælp generelt. Du kan eksempelvis tilbyde at komme forbi og lave mad til et par dage, så din ven ikke behøver at tænke på det.

Husk på, at din vens sorg ikke bare forsvinder efter et par måneder. Derfor er der heller ikke kun brug for dig i begyndelsen, men også i månederne og årene efter tabet samt i perioder, hvor din ven måske er fraværende fra studiet eller arbejdspladsen. Hold dig ikke tilbage, selvom det måske er længe siden, i sidst har talt sammen – selv en kort sms eller en blomst kan betyde meget i en svær tid. Højtider og mærkedage kan for nogen være særligt hårde at komme igennem, så på disse dage er der ekstra brug for din omsorg. Vær tålmodig og tag det ikke personligt, hvis din ven afviser dine invitationer eller måske slet ikke svarer, da din vens overskud kan være svingende.

4. Husk at din ven stadig er din ven

Din ven sørger ikke nødvendigvis konstant. Din ven kan være glad og have det fint den ene dag, men trist den næste. Sorg er ikke en lineær proces, eller noget, der udvikler sig i afgrænsede faser. Sorg kan være intensiv på nogle tidspunkter og nærmest fraværende på andre. Du må gerne dele dine egne bekymringer eller glæder med din ven. Det kan også være en god idé at tilbyde nogle åndehuller, hvor din ven også kan indtage andre positioner end ”den sørgende”. Det kan eksempelvis være konkrete aktiviteter, som ikke er alt for krævende, men som giver noget samvær, hvor sorgen ikke behøver at være i centrum eller blive italesat overhovedet. Nogle gange vil din ven også have brug for bare at være sammen med nogen, uden at han eller hun behøver at snakke om noget særligt.

Her er nogle konkrete forslag til aktiviteter:

• Gå en tur i Botanisk Have og få lidt frisk luft

• Tilbring en time eller to til KØS fredag eftermiddag

• Spil banko i Absalons forsamlingshus på Vesterbro

• Se en film eller lyt til en podcast sammen

• Tag i svømmehallen

Hvis du vil lære mere om sorg, kan du gå ind på Børn, Unge & Sorgs hjemmeside www.sorgcenter.dk, hvor du kan finde et telefonnummer til sorglinjen, som både hjælperpårørende og efterladte i forbindelse med sorg samt forskellige andre tilbud.