NÅR ORD IKKE RÆKKER, TALER KROPPEN
Af Gustav Egede Kristensen, stud.psych.BOGANMELDELSE.
Forholdet mellem kunst, krop og psykologi er et emne, som Indput har behandlet tilbage i foråret 2022. Vi siger ikke, at det er på grund af os, men antologien Kunst, krop og terapi blev udgivet et år efter og stiller netop skarpt på disse begreber: henholdsvis kroppen og kunstens forhold til terapi og forholdet mellem dem alle tre. I denne artikel anmelder en skribent bogen.
Talekuren er vores metier, men måske er det blevet tid til at supplere talen med andre måder at behandle på? For at sige det mere præcist er disse andre måder allerede praktiseret og ofte også undersøgt, men sjældnere en del af universitetsverdenens psykologiuddannelser. I hvert fald ikke på vores uddannelse. Derfor er bogen Kunst, krop og terapi, udgivet i 2023 og redigeret af Helle Winther, Jim Toft og Simo Køppe, nødvendig.
Helt grundlæggende introducerer bogen læseren til terapiformer, der på den ene eller den anden måde skaber bedring via krop, kunst eller begge dele. Bogen er nemlig ikke teoriløs og introducerer eksplicit et fælles teoretisk fundament for terapiretningerne, som bl.a. betoner menneskets kropslige og æstetiske væren. Mere om det senere. Konkret omfatter terapiretningerne kunstterapi, kropsfokuseret psykoterapi, legeterapi, dramaterapi, naturterapi mm. Bogen er værdifuld for studerende såvel som psykologiinteresserede og forskere af flere årsager.
Først og fremmest skaber den overblik over mindre terapeutiske skoler, som ofte er mere fragmenterede og mindre veldefinerede end mere udbredte former for psykoterapi som kognitiv eller psykodynamisk terapi. Som psykologistuderende kan det være forvirrende at finde ud af for eksempel, hvad forskellen på kropsterapi, kropspsykoterapi og kropsfokuseret psykoterapi i grunden er uden et overbliksværk som dette. Bogen er imidlertid ikke udelukkende et overbliksværk. Hvert kapitel indeholder en kombination af teoretisk indføring og praksisnær caseanalyse samt en udlægning af, hvorfor og hvordan den givne terapiform virker.
Udover det åbnes bogen op med en generel kontekstualisering af psykoterapiens historiske udvikling, hvilket efterfølges af et nuanceret teoretisk metaperspektiv på det ”sanselige og æstetiske grundlag for terapi”, som det skrives af (tidligere medlem af Indput) Isabel Sidenius i andet kapitel. Den teoretiske indføring i bogens generelle subjektforståelse er kærkomment i en tid, hvor teoriens mulighed for at blomstre er under pres, og hvor man bare vil gøre ”det, der virker”. Selvom mange selvfølgelig bliver hjulpet hver eneste dag af psykologer, har vi nu engang ikke fundet den magiske kur på psykiske lidelser, og derfor må vi til tider zoome ud og genoverveje vores fundamentale antagelser om, hvad psyken og psykopatologi er. Bogens teoretiske introduktion udruster én til at forstå, hvorfor der er brug for at tænke anderledes om terapi for fortsat at forbedre den praksis, vi har som (fremtidige) psykologer.
Ved at skabe overblik i terapijunglen skaber Kunst, krop og terapi bedre muligheder for en forandret psykologisk praksis. Det er positivt, da der er god grund til at tro, at vores nuværende måde at forstå, undersøge og behandle psykopatologi kan blive endnu bedre, end den allerede er. Tak til Hans Reitzels Forlag for at stille bogen til rådighed.