Temaet for nærværende udgave af Indput er som bekendt rus, og vi har derfor i redaktionen besluttet at rejse til rus-folkets land, Rusland. Hovedpersonen for Indputs bogmærke i denne omgang er således ingen ringere end psykologiens Mozart – den revolutionerende sovjetiske psykolog Lev Semyonovich Vygotsky.

Vygotsky blev født i 1896 i Orsja i Det Russiske Kejserrige og døde i 1934 – kun 37 år gammel – i Moskva, i hvad der i mellemtiden var blevet til Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker, Sovjetunionen. På trods af sin korte levetid nåede Vygotsky at udvikle en lang række teorier og begreber, der har stor betydning den dag i dag inden for både udviklingspsykologi og pædagogik. Mest kendt er nok hans begreb om 'zonen for nærmeste udvikling', men mere generelt er han sammen med Aleksej Leontev og Aleksandr Lurija grundlægger af den kulturhistoriske skole i psykologien, hvor mennesket ses som et grundlæggende kulturelt væsen, hvis højere mentale evner udvikles i et samspil mellem kulturen og vores medfødte funktioner.

Vygotsky interesserede sig for psykologi gennem hele sit liv og var ofte utilfreds med de gængse teorier, men faktisk var han ikke psykolog af uddannelse. Han arbejde det meste af sit liv som skolelærer og som privatlærer for blandt andet forældreløse børn, døve og andre udsatte grupper, og det var således med udgangspunkt i egne praktiske erfaringer, at Vygotsky udviklede sine teorier om udvikling og pædagogik.

Vygotskys hovedværk, Tænkning og Sprog, udkom først i 1935, året efter hans død, og blev kort efter sat på Stalins sorte liste over ”forbudte bøger”. I lang tid var hans tanker derfor relativt ukendte, selv inden for Sovjetunionen. Vygotskys internationale gennembrud måtte vente helt til 1978, hvor tekstsamlingen Mind in Society blev udgivet. Bogen fik for alvor udbredt de kulturhistoriske tanker i USA og resten af det internationale forskersamfund og gav anledning til fremkomsten af det, vi i dag kender som kulturpsykologi (en: Cultural Psychology). I Danmark var vi dog tidligt ude og allerede i slutningen af 1960’erne, nærmere bestemt i 1968, begyndte unge marxistisk interesserede forskere som Jens Mammen, Niels Engelsted og Mariane Hedegaard at videreudvikle Vygotskys tanker i den såkaldte virksomhedsteori. De kunne nemlig læse tysk og behøvede derfor ikke at vente på de engelske oversættelser.

Som en sidste bemærkning kan det nævnes, at man nogle steder kan finde Vygotsky omtalt som socialkonstruktivist. Det kan der også være en vis rimelighed i, så længe man holder sig for øje, at den konstruktivisme, vi finder hos Vygotsky, videnskabsteoretisk set, er en noget anden end den, der ligger til grund for det, vi inden for psykologien normalt kalder socialkonstruktionisme, eksempelvis Kenneth Gergens teorier, som ellers også er inspireret af Vygotsky. Det har noget at gøre med dialektisk materialisme, realisme og andre dunkle begreber, men det må vi hellere gemme til en anden god gang...

Vygotsky-Bogmærket