Når vi i denne udgave af Indput kredser om temaet Forført, er den franske psykoanalytiker Jean Laplanche næsten umulig at komme udenom, hvorfor han naturligvis skal pryde bogmærket i denne omgang.

Laplanche blev født i 1924 og voksede op som søn af en vinbonde i den franske region Côte d’Or. Han døde 87 år gammel den 6. maj 2012 – tilfældigvis på 156 års dagen for Freuds fødsel. Et sammentræf som er værd at bemærke, eftersom Laplanche brugte en stor del af sin akademiske karriere på at videreudvikle Freuds forførelsesteori (dén om de neurotiske kvinder, hvis mærkværdige, somatiske symptomer, ifølge den tidlige Freud, kunne spores tilbage til seksuelle traumer i barndommen). Hvor Freud beskæftigede sig med psykopatologi, forsøgte Laplanche i sin genfortolkning af Freuds forførelsesteori at fremsætte en række fundamentale principper for psykens almene udvikling og dannelse. I Laplanches optik er det den primære omsorgspersons fornemmeste opgave at ”føre for” i det lille barns udvikling på en måde, så barnet har mulighed for at forstå og deltage i udviklingsprocessen på sine egne præmisser. Den udviklingsmæssige forskel mellem barn og voksen betyder, at der i barnets forsøg på at oversætte omsorgspersonens gådefulde beskeder altid vil være uforståeligt indhold, som barnet fortrænger, hvilket bliver grundstenen til dannelsen af det ubevidste. Med sin generelle forførelsesteori betoner Laplanche således barnets behov for en ydre påvirkning – en forførelse – til at igangsætte udviklingsprocessen.

Selvom psykoanalysen med tiden blev franskmandens hjertebarn, studerede han i sine unge dage filosofi hos bl.a. fænomenologen Maurice Merleau-Ponty. Da 2. verdenskrig brød ud, kæmpede han med i den franske modstandsbevægelse, og efter krigen forsatte han sit politiske engagement i den venstreorienterede og anti-kapitalistiske gruppe Socialisme ou barbarie, hvor han under pseudonymet Marc Foucault publicerede en række artikler til gruppens magasin. Efter et studieophold i 1946 på Harvard Universitet vendte Laplanche hjem til Paris og påbegyndte en mere end 10 år lang psykoanalyse hos ingen ringere end Jacques Lacan, der fik ham overtalt til at starte på medicin-studiet. En imponerende studieplan som næppe var blevet godkendt i dag, hvor de studerende må halse igennem deres uddannelse og indordne sig efter snævre studiekrav. Når det er sagt, kunne noget tyde på – og dét kan vi som studerende måske lune os lidt ved – at det selv for store tænkere kan være vanskeligt at vælge det rigtige studie i første hug.

Efter mange år på skolebænken kunne Laplanche i 1962 påbegynde sin undervisningskarriere på Sorbonne Universitet som færdiguddannet psykoanalytiker. Interne stridigheder i de franske psykoanalytiske kredse resulterede imidlertid i, at han brød med sin beundrede mentor, og i samarbejde med andre af sin generations Lacan-kritiske psykoanalytikere stiftede Laplanche i 1964 Association Psychanalytique de France, hvor han sad som præsident fra 1969 til 1971.

Ved siden af karrieren som psykoanalytiker, ejede og administrerede Laplanche igennem 37 år familievingården Château de Pommard med sin kone Nadine. En driftig mand med mange talenter, som nu også kan prale af at være blevet et bogmærke i Indput.

Jean Laplanche-bogmærket