FREUD-BOGMÆRKET

Af Marie-Louise Olsen, stud.psych.

Illustration af Marie Fæste, stud.psych.

Bogmærket giver dig overblik over psykologiens helt store skikkelser – kort fortalt. I denne udgave af Indput, er det ingen ringere end terapeutisk pioner (og OG daddy) Sigmund Freud og hans tanker om ritualet, der står for skud.

Sigmund Freud (1856-1939) var en østrigsk neurolog, og er i eftertiden bedst kendt som psykoanalysens fader. Han voksede op som det ældste barn i en jødisk familie i den dengang østrig-ungarske by Freiberg (i dag Príbor , Tjekkiet). Hans barndom var præget af familiens stærke bånd til jødedommen, men også af økonomiske udfordringer, som tvang familien til at flytte til Wien. Her gennemgik Freud en grundig uddannelse, og allerede tidligt i sin medicinske karriere på Universität Wien udviklede han en særlig interesse for psykopatologi, som senere skulle føre til hans pionerarbejde indenfor psykoanalysen.

Efter at have taget en doktorgrad i neurologi begyndte Freud at arbejde med hypnose for at forstå og behandle psykiske lidelser. Han fandt dog hurtigt hypnosen begrænsende. Dette førte til udviklingen af den frie associationsteknik, hvor patienten blev opfordret til at sige alt, der faldt dem ind uden filter. Denne metode lagde grunden til Freuds senere psykoanalytiske teori, hvor han udforskede de ubevidste kræfter, han mente styrede mennesket gøren og laden. Herigennem udviklede Freud blandt andet teorier, som den nok mest kendte om personlighedens strukturer – id, ego og superego. Herigennem betonede han især betydningen af det ubevidste, som han anså som værende hjemsted for fortrængte traumer og uønskede impulser.

I forlængelse med denne udgave af Indputs tema om ritualer, var et centralt aspekt i Freuds teorier hans fokus på ritualer og gentagelsesadfærd, som han betragtede som forsvarsmekanismer. Her særligt uddybet i Totem und Tabu fra 1913. Freud så ritualet som en ubevidst reaktion på indre konflikter og traumatiske oplevelser. I sine studier af tvangsneuroser observerede han eksempelvis, hvordan mennesker skabte ritualer for at beskytte sig mod ubehagelige tanker eller impulser. For Freud var ritualet en form for symbolsk handling, der hjalp individet med at dæmpe den angst, der kunne opstå, når ubevidste impulser truede med at bryde frem. Han fandt også, at mange dagligdags ritualer og gentagelser i virkeligheden fungerede som en måde at skabe kontrol over de dele af livet, der syntes kaotiske eller truende. Ritualet kunne derved siges at afsløre dybereliggende, ubevidste konflikter.

Freuds syn på ritualer, blev også tydeligt i hans arbejde med religion, som han anså som værende en form for kollektiv neurose. Han mente, at religiøse ritualer og dogmer fungerede som et psykologisk værn, der kunne give mennesker følelsen af tryghed og samhørighed i en ofte uforudsigelig og meningsløs verden. Denne forståelse var en del af hans overordnede framework om menneskets behov for struktur og mening. En drift, som ifølge Freud primært havde rødder i en basal frygt for kaos og lidelse.

For Freud fungerede ritualet som en bro mellem det ubevidste og det bevidste; en måde, hvorpå mennesker forsøgte at tøjle de indre drifter og konflikter, der lå skjult i sindet. I hans optik burde ritualer derfor ikke kun ses som banale vaner, men snarere som symbolske udtryk for dybereliggende behov og længsler