EN BÆREDYGTIG TÆNKNING AF VÆRDIBEGREBET

Af Marie-Louise Olsen, stud.psych og Ulrikke Gry, stud. psych. 

Klokken nærmer sig midnat. I sensommerens sagte brise, som kærtegner vores ansigter, stiger vi ud af bussen. Der er noget næsten magisk over denne aften – en følelse af forventning hænger i luften. Humøret er løftet, for vores rejsemål er Hangaren på Refshaleøen. Den lurende husky, som iagttager os med sine sjælfulde øjne, synes at aflæse vores indre uro og spænding. Natten er endnu ung, selvom vi har delt tequila og Bailey's siden de tidlige aftentimer og gravet dybt i hinandens liv – historier, vi knap vidste, vi stadig bar på. 

Vi har vendt aktuelle emner – fra kønsdiskurser til kosmetiske indgreb – men nu er vi klar til at tage nattens næste skridt; en rejse ind i menneskets forståelse af værdi. Værdi, som gennem historien har været et begreb formet af tid, kultur og kontekst, men som i aften skal udfordres. Hangaren, denne technoklub, synes måske ikke det mest indlysende sted for et sådant eksperiment, men netop i denne ubekymrede atmosfære, hvor åbenhed og fællesskab hersker, kan vi tillade os at være dristige. 

Missionen for i aften? At udforske, hvad værdi betyder for mennesket, ikke blot i monetære termer, men i dets mere komplekse former. Hvordan skabes og opfattes værdi i en tid, hvor økonomiske systemer ofte dominerer vores forståelse? For at belyse dette skal vi gennemføre en bytteudfordring. Vi starter med noget så simpelt som en pakke tyggegummi – en genstand af beskeden værdi, knap 7,5 kroner. Men gennem nattens løb vil vi forsøge at bytte den til noget, som betyder noget for de mennesker, vi møder. 

Begrænset af det, folk har i deres håndtasker på en klub, står vi overfor en udfordring. Men det er netop i begrænsningen, at magien ligger. Hvad vi bytter os til afhænger ikke kun af genstandens fysiske værdi, men også af det følelsesmæssige og symbolske som hvert menneske tillægger det, de har med sig. Måske vil denne nat, gennem små byttehandler, kaste lys over en mere bæredygtig måde at tænke værdi på – en værdi, der er forankret i menneskelig forbindelse, oplevelser og erkendelse snarere end i kroner og ører. 

Den monetære værdi 

Vi har nøje udvalgt en pakke tyggegummi som udgangspunkt, da de fleste ser det som en værdifuld ting at have på sig i nattelivet. Har du måske nogensinde oplevet et menneske, der ikke kan lide tyggegummi? Denne opfindelse kan på én og samme vis både beskytte dig mod dårlig ånde og give dig en god smag i munden. Dog håber vi, at vi med denne lille guldmine kan bytte os frem til noget ✨andet✨. Vi vil væk fra logikken og frem til det intrapersonelle. Dér hvor det ubevidste, kreative og følelsesladede får lov til at eksistere. Alligevel er vi bevidste om, hvordan samfundsværdier ofte er monetært opbygget.  

En byttehandel, der er særligt præget af den kapitalistiske gevinst, er Ulrikkes byttehandel nummer to. Selvom hendes håb om handlen er at undersøge bæredygtighedsbegrebet, er denne forretningshandel klassisk profitbaseret. Ulrikke bliver i dette moment til en dealer, hvis stof er ✨nikotin✨. Og ligesom en dealer med sans for forretning, får hun 100% profit. Hun finder et mål og går dem i møde med sikre skridt. Mens hendes indre salgspersona bliver hevet frem, viser hun den fine cigaret med sin højre hånd. Det virker, og hun får byttet sin cigaret til hele to cigaretter. Længe leve kapitalismen i alle dens former. 

Denne kapitalistiske tankegang kan man også finde forankret i vores samfund. Vi møder den i fast-fashion industrien, hvor billigt tøj af lav kvalitet kun kan produceres og sælges for langsomt. Vi ser det i husmorens indkøb, når hun gennemsøger Netto for sine udsalgsvarer, og så møder vi det naturligvis i nattelivet, når nikotin-dealeren Ulrikke slår til igen. 

Den subjektive værdi 

Ulrikkes første byttehandel er lidt skuffende, må hun indrømme. Set fra et økonomisk perspektiv har de taget røven på hende. En hel pakke tyggegummi blev byttet til en enkelt cigaret. Det svarer til at gå fra ca. 7,5 kr. til sølle 3 kr. Mere end halvering af værdi. Nu ved Ulrikke, at hun i hvert fald ikke hører til i finansverdenen. Men hvad ligger bag denne dårlige handel, og kan dette måske alligevel have givet mening fra et makroperspektiv?  

Da Ulrikke foretager denne byttehandel, er klokken ca. ét om natten, og hun kan stadig mærke tequilaen og Bailey‘sen i sit blod, mens hun forsøger at tage mod til sig for at starte eksperimentet. Hendes modige medforsker Marie er allerede i gang med at foretage sin første byttehandel, så Ulrikke kan langsomt mærke presset vokse. Hun beslutter sig for at hive plasteret af og gå hen til en gruppe. Og netop dette mål, at starte forsøget og arbejde sig ind i byttekredsløbet, har måske en værdi i sig selv. Noget, der kan måles og vejes? Nok ikke. Men en værdi, der er subjektiv. 

Den subjektive værdi handler på et teoretisk plan om, hvad man personligt synes om situationen. Hvilke følelser spiller ind, og læner det sig op af et valg, der føles rart. Den repræsenterer valgene, der altid giver økonomisk eller rationel mening, og alligevel er den ofte dominerende. Måske kender du til huset med det ustemte klaver i stuen, som ingen har spillet på i årtier. Eller konfirmationstøjet, der hænger i skabet og samler støv. Eller måske har du en boghylde med flere bøger, du ikke har læst og heller ikke får læst i fremtiden. Måske er din kat så gammel, at den skider over det hele, men du insisterer på at holde den i live. Alt i alt kan den subjektive værdi være vigtig for fremtidens bæredygtighed, da den enes affald kan være den andens guld. 

Den æstetiske værdi 

Hvor Ulrikke, som den forretningskvinde hun er, har haft travlt med at tænke profit og merudbytte og som en distanceløber sigtet efter at få rette fod foran fra start, har Marie, som den hippie hun er, nøje udset sig et særligt blødt hjørne tæt på et bål, hvor der sidder to blide mennesker med en nice aura og hver en smøg i munden. Og rygere er som regel storforbrugere af tyggegummi, så mon det kan gå helt galt? Målrettet spankulerer hun med det mest charmerende smil, en skytte kan byde, mod sine nøje udsete mennesker. Og det skulle vise sig at blive en success.  

 En anden form for værdi, som for de fleste sjældent er italesat, men altid lurer som en subtil iboende værdi, omhandler nemlig den æstetiske værdi. Denne er karakteriseret ved skønhed, som regel det der fanger – om end det er pænt for øjet, dufter godt, føles godt eller har en særlig kvalitet i sig selv. Den æstetiske værdis grænse glider dog tit op ad det subjektive, da det som føles skønt og behageligt jo oftest er en personlig sag. Det er måske det, du i hverdagen kan føle, når du skal vælge en ny potte til din plante, er på jagt efter den nye sweater til efteråret, eller skal vælge en ny luksuriøs parfume – hvad føles skønt, er velduftende, er en fryd for øjet og er mest dig? 

I Maries første byttehandel kom særligt den æstetiske værdi på spil, da hun byttede én pakke tyggegummi til fire klistermærker. Rent monetært – som var udgangspunktet – var dette nødvendigvis ikke den bedste byttehandel. En hurtig kalkuleret pris, baseret på internetpriser for netop disse, vil estimere den monetære værdi til knap 0,6 kr. Hun er altså virkelig bare en dårligere forretningskvinde end Ulrikke. Dog gjorde det hende absolut intet, da genstandene havde en værdi som bar æstetisk præg, idet de var nøje udvalgt til Marie. En miniatureudgave af The Great Wave off Kantanagawa, sushi, en meget chokeret kat og ikke mindst tarotkortet The Fool i en katteversion – mere spot on kunne det næppe være!  

Ulrikkes sidste byttehandel endte ligeledes med blandt andet en æstetisk og subjektiv værdi, idet hun fik ét kram, som hun fandt rart og velduftende, samt selv samme (subjektive) søde fyrs sjæl, som hun fik i bytte for en smøg. 

Den pragmatiske værdi 

Mange byttehandler efter var klokken dog ved at nærme sig fire, og de to socialpsykologer havde nu danset så meget, at Maries læderloafers måtte give op. Dette blev hurtigt et tegn til at det sidste bytte måtte blive det afgørende. Mon hun kunne skaffe sig nye dansesko? En effektiv indsats var nu påkrævet, da det var sidste bytte som ventede forude. Og en lille gruppe af gutter blev nøje udvalgt. Det var nu det galt, og som den pragmatiker hun er, måtte der være en løsning. 

Hendes nyttesløse nikotinprodukter og stempelkortet til DTU? Måske endda erhverve sig nye dansesko?  Ordet pragmatik kommer af det græske pragmatike (techne), af pragmatikos, som betyder noget ala dygtig, erfaren, virksom. Heraf fra pragma, som betyder 'dåd, handling' og suffikset -ik.  Værdi forstået som pragmatisk handler om effektivitet, og kan siges at være en dualistisk tænkning mellem hvad der er nyttigt og unyttigt. I praksis kan det siges at basere sig på erfaring, og i hverdagen møder vi den eksempelvis, når vi på baggrund af tidligere erfaringer tager et valg, som i sidste ende er det kloge valg, der giver os merværdi. Det kan være, når I eksempelvis i din studiegruppe skal komme frem til et emne til jeres næste opgave, og I får eklektisk integreret de forslag, I kommer op med, så det i sidste ende bliver ét fælles slutprodukt. 

I Maries sidste byttehandel oplevede hun denne pragmatiske værdi, da Marie pludselig stod med to nikotinprodukter, som hun ej er afhængig af, samt ét stempelkort til DTU, som lige så godt kunne være en by i Rusland. Håbet var naturligvis, at aftenen kunne forsætte med nye dansesko, men kunne den ikke dét, måtte det sidste bytte jo være nyttigt. Derfor blev DTU-kortet og smøgen byttet til en Minecraft-lighter, som naturligvis har flere pragmatiske anvendelsesmuligheder end blot at antænde smøger. Snusposen blev byttet til to kaffekort til Glyptotekets café, da personen som byttede det alligevel skulle til Sverige for at studere musik, og derfor ikke længere kunne tage på Glyptoteket og drikke kaffe med sin veninde. På den måde blev den pragmatisk af værdi, da den var gensidigt nyttig, i byttet med noget som ellers kunne være unyttigt for den anden. Rygeren havde ikke flere smøger, men kunne nu få sin nyerhvervede smøg antændt med sin byttede lighter af Marie, hvorimod den kommende svensker kunne få en forsmag på Sverige gennem snus, og samtidig give en æstetiker en god mulighed for at se kunst og drikke en kop kaffe med en god ven. 

Og så endte alt jo lykkeligt i sidste ende.