Drømmenes tryllebindende labyrinter; en sjælelig odysse, til forståelsen af dine drømme.

 
 

Af Marie-Louise Olsen, stud.psych.
Illustrationer af
Ursula Teodora Skov Moeran, stud.psych.

Drømmes abstrakte væsen er som en parallel verden. De er et mentalt sted, hvor sindet kan vandre frit, og hvor det nærmest synes, at vores bevidsthed tager en tur væk fra virkeligheden. Som gennem Narnias garderobeskab træder vi gennem og med vores drømme, ind i en anden dimension af vores sind. I denne verden af drømme kan alt ske, og vi kan være alt fra kornmarkens ensomme blomst til universets inkarnerede universelle kærlighed. Man kan endda sige, at drømme er steder, som vi skaber; steder som er en realitet for os, som vi kan opleve på en måde, der kan bryde alle grænser for, hvad det dennesidige liv begrænser. 

Når vi drømmer, kan vi alt. Om det er at flyve, rejse til eksotiske destinationer, møde fascinerende mennesker, eller opleve ekstatiske begivenheder, som aldrig kunne opleves i virkeligheden. Men drømme er ikke blot et sted at være i, men også et sted, mennesket gennem århundrede har søgt en mening med. 

 For hvad er egentlig meningen med, at vi drømmer? Og hvad betyder drømmene, vi har? Gennem menneskets tidsalder har der lydt mange forklaringer på netop de spørgsmål.  

 

Drømmetydningens historie – fra det gamle Egypten til Jung 

Det gamle Egypten 

I det gamle Egypten havde drømmene også sin helt særegne plads. Arkæologiske fund vidner om evidens for netop denne forkærlighed, som går tilbage til 1350 f.kr med den egyptiske Chester Beatty papyrus, der indeholdt drømmedagbøger og tekster med drømmetydning. Dengang var blandt de hyppigste drømme at tabe tænder eller drukne i Nilen. Egypterne mente også, at drømmene kunne anvendes til at spå fremtiden, og da de tilmed elskede word puns, var meget af deres drømmetydning baseret på netop dette. Et eksempel på dette kunne være, at hvis du drømte om at spise æsel, så lød ordet æsel meget som ordet godt, og på den måde kunne din drøm tolkes gennem alternative veje og ultimativt resultere i budskabet om, at der var noget godt på vej til dig. Ydermere troede egypterne, at deres drømme var beskeder fra guder, og som en polyteistisk religion havde de ligeledes en drømmenes gudinde, Bes, og en gud, Tutu, som skulle beskytte dem fra de dårlige drømme. De gamle grækere havde også meget samme opfattelse af drømmenes betydning som hos egypterne; drømmene kunne prædiktere fremtiden og var ligeså beskeder fra guderne.  

Det er faktisk først i mere moderne tid, at drømmetydningen har taget en mere videnskabelig drejning og har været genstand for både neurologien og ikke mindst vores elskede psykologisering af drømmene. I 1899 udkom særligt to banebrydende værker, som ændrede den måde, vi ser, forstår og tolker drømme på.  


Den neurovidenskabelige tolkning 

Den ene er af Santiago Ramón y Cajal, som regnes for at være faderen af den moderne neurovidenskab.  Grundelementet i hans teori om drømme var hans banebrydende opdagelse af, at neuroner er nervesystemets hovedbestanddele.  Denne opdagelse supplerede han med andre forskeres viden, om at neuronerne kommunikerer gennem elektricitet. Han mente derfor, at drømme   består af fragmenter fra tidligere oplevelser og tanker, som hjernen organiserer og bearbejder på en uregelmæssig og tilfældig måde gennem vores neuronnetværk. Ifølge ham kan drømme altså ultimativt afsløre vigtige aspekter af vores underbevidsthed og hjælpe os med at forstå vores egen psykologiske tilstand. Dog mente nogle neuroforskere som nogle stadig mener den dag i dag - at drømme blot er tilfældige elektriske hjernestorme, som skaber tilfældige og meningsløse visioner. 

 

Sigmund Freud  

Samme år som Santiagos bog udkom, udkom Sigmund Freud med sin bog Drømmetydning, som ligeledes blev et paradigmeskifte. Som psykoanalytiker hævdede Freud nemlig, at drømme var meget mere end blot bearbejdelse af hverdagens oplevelser og tanker. Den freudianske drømmetydning bygger på en decentrering af psyken og dermed en ny forståelse af psyken som bestående af flere dele - de såkaldte systemer. Disse systemer forekommer i Freuds topiske model og repræsenteres som perceptionssystemet, der består af det bevidste, førbevidste og ubevidste.  I drømmende tilstand arbejder menneskets hjerne på et andet niveau, hvor det ubevidste får lov til at triumfere det bevidste. Ifølge Freud er ønskeopfyldelse én af drømmenes største formål og omhandler, at vi i vores drømme indfrier ubevidste, og normalt overjeg-regulerede, ønsker, som vi har. Tilmed skelner Freud i sin drømmetydning mellem den manifeste drøm, som er den drøm, vi rent faktisk drømmer, og den latente drøm, som er det skjulte budskab. Sidstnævnte skal findes gennem symbolik af fortrængte drifter, som eksempelvis kunne være fallossymbolik i form af missiler, balloner eller raketter. 


Carl G. Jung 

Inspireret af Freuds interesse for det ubevidste som menneskelig katalysator for drømmene udsprang Freuds elev, Carl Gustav Jung, med sine egne ideer om det ubevidste. Hvor Freud mente, at det ubevidste var fyldt med undertrykte seksuelle og aggressive drifter, mente Jung, at det ubevidste omfattede en kollektiv dimension, som han kaldte ”det kollektive ubevidste”. 

I dette kollektive ubevidste var en række arketyper og universelle mønstre på tværs at kulturer og tid at finde. Med Jungs interesse for drømme mente han, at disse var den gyldne vej til det ubevidste sind, og at de - sammenholdt overfor det kollektive ubevidste - havde symbolsk betydning, som kunne afsløre skjulte aspekter af psyken. Drømmene kunne altså bidrage til at afspejle vores spirituelle og eksistentielle behov samt hjælpe os med at opdage vores indre potentiale og dermed realisere vores fulde selv.  

 

Selvom der måske kan være mange måder at tilgå drømmetydningen på, er den fortolkningsmæssigt nok mest anerkendte at finde i psykoanalysen. Faktisk er den drømmetydning så anerkendt, at der efterhånden den dag i dag findes flere deciderede drømmeterapeuter, som argumenterer for, at drømmene er det stærkeste værktøj til selvforståelse. Og hvem ved - måske du endda selv føler, at al den snak om drømme har givet dig blod på tanden til selv at komme i gang med at tolke dine egne drømme? I så fald har jeg samlet fem af de bedste råd til at komme i gang med drømmetydningen, og man kan sige, at din drøm allerede kan gå i opfyldelse i dag. Drømmetydningens kompleksitet er nemlig sjældent svær at begynde på, dog kræver den kontinuerlighed og hengivenhed. Men med lidt stjernestøv og velvilje kan du let tage en rejse gennem drømmenes tryllebindende labyrinter.