Drømme i terapien

Af Marie Strøyer, stud.psych.
Illustration af
Asta Ingemann Jensen, stud.psych.
December 2019

 
Screenshot 2019-12-11 at 18.43.35.png
 

Jeg drømte forleden nat, at en havmand med sylespidse negle overtalte mig til at kysse ham i en grotte. Efter vi havde kysset, blev han forvandlet til et bræt med et ansigt på. Psykisk skrald? Næppe. Det er i hvert fald ikke det, den nyeste hjerneforskning og viden om drømme viser. Måske kan psykologer endda bruge dem som terapeutisk redskab.

Screenshot 2019-12-11 at 18.45.58.png

Jeg besøgte Ole Vedfelt på hans kontor til en snak om, hvad analytisk psykologi, grundlagt af Jung, og drømmeterapi kan tilføre psykologifaget. Med sit arbejde med hen ved 35.000 drømme og baggrund i jungiansk psykoanalyse, må han siges at have en vis viden på disse områder. Vedfelt har integreret mange års erfaring med drømme i en ny teori kaldet kybernetisk psykologi. Teorien ser på den menneskelige personlighed som et mangelaget netværk af information, hvor bevidstheden og det ubevidste supplerer hinanden. Vedfelt har i sine bøger beskrevet, hvordan det, han kalder vores ’ubevidste intelligens’, taler sammen med vores bevidsthed gennem vores drømme.

Vedfelt påpeger, at vores drømme handler om det, der er vigtigt for os - dette fremhævede Freud og Jung også. Vedfelt beskriver eksempelvis, hvordan klienter, der har været udsat for traumer, bliver ved med at møde elementer af traumet i deres drømme, og at disse elementer forsvinder, efterhånden som traumet bearbejdes. Et andet eksempel på, at vores drømme handler om det, der er vigtigt, kunne være den gravide, som både har skønne drømme og angstdrømme om babyer. Eller måske drømmer hun om sin egen mor, hvilket ifølge Vedfelt kan tolkes som, at hun skal finde sin egen rolle som mor og kan være usikker på, om hun er god nok, eller det kan være en reaktion på hendes egen mors rolle.

Men vores drømme viser os ikke kun, hvad vi måske også kunne sige os selv i vores vågne tilstand er vigtigt. Vores drømme handler også om det, som er vigtigt for os, men som vi overser i hverdagen. Vedfelt peger på, at vi i vores drømmetilstand har en større informationskapacitet til rådighed, fordi vi er fritaget for at tage stilling til ydre stimuli, og derfor har sindet større overskud til at forholde sig til indre tilstande. Det viser sig i et højere organisationsniveau, idet psyken kan sortere i de mange informationer, der er modtaget, og finde frem til mere overordnede mønstre, der hersker i vores liv – og dermed det, der er vigtigt.

Freud og Jung så forskelligt på drømmene ift. hvilket tidspunkt i individets liv, de refererer til. Vedfelt påpeger, at Freuds drømmesyn var reduktionistisk i den forstand, at han mente, at vores drømme primært relaterer sig til vores oplevelser i barndommen. Jung anså nærmere vores drømme for værende en form for kreativ sandsynlighedsberegning af, hvad der er muligt, hvis drømmeren skal komme videre ift. visse parametre i sit liv. På den måde kan Jungs analyse siges at have et mere nutids- og fremtidsorienteret syn på drømme. De to pionerers efterfølgere har i særlig grad undersøgt drømmenes betydning for menneskelige relationer – kaldet ”the relational turn” – og hvad drømme fortæller om personens aktuelle liv og problemer. Vedfelt vægter alle perspektiver i sine analyser, idet han mener, at vores drømme har mange niveauer; ofte fortæller de både noget om vores nuværende situation og generelle mønstre, som er gældende i vores liv, men også tidligere oplevelser samt fremtidige muligheder og konsekvenser for vores valg.

At drømme fungerer på flere niveauer, eksemplificerer Vedfelt, da han fortæller om en klient, som skulle starte i drømmeterapi hos ham. Natten inden hun skulle hen til ham for første gang, drømte hun, at hun viste et falsk sygesikringsbevis ved et lægebesøg. Hun kunne ikke forstå drømmen og spurgte ham ind til den. Vedfelt påpegede, at han kunne siges at have en form for lægelig funktion for hende. Han spurgte hende, om hun havde intentioner om at holde noget hemmeligt for ham, og så fortalte hun, at hun gerne ville skrive en bog baseret på hans tolkninger af hendes drømme. Vedfelt fortæller mig, at han, i stedet for at fokusere på en evt. konflikt mellem dem omkring dette, overførte drømmen på hendes indre proces ved at spørge ind til, om hun tidligere i sit liv havde følt, at hun var blevet tvunget til at have en falsk identitet overfor nogen. På denne måde kunne drømmen siges både at tale ind i hendes nuværende situation, men også overordnede mønstre i hendes liv, som hun kunne arbejde med.

Vedfelt nævner Daniel Stern og henviser til hans teori om, at individets udvikling foregår i spring. Ifølge Vedfelt afspejler vores drømme en selvorganisering, som foregår umiddelbart inden disse spring i udvikling. Dette viser sig i, at vi tager ny information ind og afprøver muligheder, og på denne måde presser vores drømme os mod nye udviklinger og dermed nye måder at organisere os selv på. Vedfelt har ofte oplevet, at han kunne forudsige udviklingsspring, som eksempelvis kunne vise sig i en midtvejskrise og en skilsmisse, ved at tale med folk om indholdet af deres drømme.

Drømmeteori er ikke på pensum på psykologi, men det mener Vedfelt, det bør være, da det kan være nyttigt som supplement til terapi. Så hvorfor er det ikke på pensum? Vedfelt tror, det er fordi, at der hersker en reduktionistisk tilgang på Københavns Universitet, og det er for komplekst at forholde sig til det ubevidste og drømme. Han peger desuden på, at psykoterapi i høj grad anvendes til at fjerne symptomer, og at vi i stedet bør have større fokus på selvudvikling og selvindsigt. Da drømme netop giver en kreativ adgang til de inderste dele af subjektet, anser han dem for værende særdeles gavnlige terapeutiske redskaber. Men hvis der skal ske en selvudvikling hos individet, kræver det ifølge Vedfelt, at man indgår i længere terapiforløb fremfor at bruge 10 timer på et symptom. Men dermed kan vi måske undgå svingdørspatienter, eller at symptomerne bare flytter sig.

Jeg ved ikke, om du er overbevist, men måske bliver du under dynen 30 sekunder længere for at vende og dreje det, der lige er opstået et sted mellem det bevidste og ubevidste, næste gang du vågner af en syret drøm.

Screenshot 2019-12-11 at 18.46.08.png