Donna Haraway-Bogmærket
Af Zacharias Dyrborg, stud.psych
Illustration af Sandra la Cour, stud.psych.
Donna Haraway (f. 1944) er en af vor tids mest radikale tænkere, og har gennem de sidste fem årtier været med til at nedbryde kategorier og opdelinger, vi ellers tager for givet. Siden 1980’erne har hun med sit ’Cyborg Manifesto’ cementeret sin rolle som vigtig feministisk tænker, som tør lade sine tanker og teorier strække sig hinsides mennesket. Selvom hun er uddannet zoolog med en ph.d. i biologi, har hun i sin karriere haft størst indflydelse i human- og samfundsvidenskaberne. Hendes idéer er revolutionerende og radikale, og med dem forsøger hun at inspirere sine læsere til selv at tænke anderledes og udfordre dominerende magtforhold og tankemønstre. En af Haraways største styrker er, at hendes tanker er konstruktive. Hun giver os nye måder at tænke på livet, mennesker og samspillet med andre arter. Derfor er det også hende, der pryder bogmærket i dette blad. Hun ser ikke bare tingene på den anden side, men nærmere på alle de andre sider - for tingene er ikke bare binære, de er multiple og filtrede ind i hinanden.
I Donna Haraways seneste bog ’Staying with the Trouble’, udforskes alt det, som er uklart og skurrende. Hun forfølger det, hun kalder, ”the trouble”, og inviterer sine læsere med på denne rejse, der spænder fra mikroskopiske bakterier og celler til overbefolkning og kapitalisme. Hun bevæger sig fra naturvidenskab til science-fiction, alt sammen for at udforske og finde nye måder at tænke på og nye måder at tænke med, i et forsøg på at besvare spørgsmålet: “What happens when human exceptionalism and bounded individualism, […] become unthinkable in the best sciences whether natural or social? Seriously unthinkable: not available to think with.” Det er ikke bare en opfordring, men en mission hun har haft længe: At tænke hinsides mennesket, at undersøge det, der er more-than-human og other-than-human, tænke i forbundne arter og nedbryde idéen om et hierarki med mennesket på toppen. Mennesker, dyr og planter er medskabende og -konstituerende for hinandens verdener. Ved at inddrage mikrober og bakterier i regnestykket, viser Haraway tydeligt, at ingen arter er afgrænsede. Hun viser, hvad der sker, når vi tænker uden disse vante strukturer. Hun dedikerer plads til at undersøge menneske-due relationer, edderkopper, urin og østrogentilskud. Men mest af alt opfordrer hun sine læsere til selv at tænke: ”Think we must, we must think”, bliver gentaget igen og igen som et mantra.
Donna Haraway skriver hæsblæsende, stort, poetisk, skønlitterært og videnskabeligt på en gang – det er både allegorisk og håndgribeligt. Hun går ud ad mange tangenter og spinder stille og roligt en masse forskellige tråde, der stille og roligt væves til et sammenhængende hele. Hun forsøger at gøre sine læsere ”response-able”– i standtil at handle. Derfor kan jeg, hvis man har mod på at læse noget radikalt anderledes, på det varmeste anbefale Donna Haraway. Psykologien repræsenterer ofte en noget ensidig tilgang, hvor mennesket er det eneste relevante i verden, og her inviterer Haraway sine læsere til også at tænke og se på den anden side,ved at åbne for en tankegang, hvor menneskets liv blot er en form for liv blandt mange – alle indfiltrede og uadskillelige
