DØMT!
Tekst & Illustration af Angelika Bowes, stud.psych.
Dengang i min ungdom, da min mødom blomstrede skjult i Wiens guddommelige gader, krydsede vores blikke for første gang. Du stod der med din store rygsæk og den frygtelige australske accent. Én enkelt dag i en endeløs flod af overflødige dage. Ingen spådom i verden kunne have forudsagt, at vi skulle ses igen, og at det skulle blive os en dag. Men dommen faldt selvsamme dag!
Da jeg mødte dig igen et par årtier senere i min og hans ejendom, under stråtag og skær fra julelys, omgivet af rigdom, krydret med åndelig fattigdom, fik mit første ægteskab sin uundgåelige dødsdom: i det øjeblik dine fødder ramte perronen på Københavns Hovedbanegård, og vores blikke krydsede igen.
Et længselsfuldt årti lå forude, før vores verdener endelig kunne smelte sammen. Midt i lettelsens udånding indhentede erindringernes trældom, din barndom, dig så hårdt, uventet og altopslugende… som en sygdom, der nærmest tog livet af dig og mig. Jeg pålagde dig en behandlingsdom, for at du, jeg og vores vi kunne overleve.
Med den trådte vi ind i et nyt univers af lærdom, vi aldrig vil eller ønsker at komme i mål med. Hver fordom, vi måtte have, skal udraderes, og visdom er målet, vi nu går efter hånd i hånd og i den ånd, Fritz* har givet os. Vejen til dig og mig. Os. Mod en alderdom vi deler.
En livstidsdom vores første øjenkontakts trolddom har givet os