Den gravide er jo også bare et menneske

Af Ditte Marie Thiemer Hilbert, stud.psych. 

BOGANMELDELSE. En tryg begyndelse er en fødselsforberedelsesbog. Men det er ikke bare en fødselsforberedelsesbog: Den er nemlig skrevet af psykolog Ranka Skak, der trækker på sin egen praksis som klinisk psykolog, hvor hun gennem mange år har haft et særligt fokus på kommende og nye mødre. Læs her, hvad en psykolog kan bidrage med indenfor et felt, der har en tendens til at tænke på den gravide som en patient i et system optaget af normer og afvigelser.

Hvorfor er det relevant at anmelde en bog om fødselsforberedelse i et studieblad for psykologistuderende? Det er det, fordi tilblivelsen af et barn på flere planer er en psykologisk proces - både for barnet og for forældrene. De fleste fødselsforberedelsesbøger skrives af personer med en sundhedsfaglig baggrund, hvilket tydeliggøres i det ofte meget normative subjekt, der fremskrives i disse. Skak fremskriver en forståelse  af den gravide som subjekt, og dermed den gravides selvforståelse, fremskrives her med udgangspunkt i Banduras self-efficacy teori, som Skak beskriver som at skabe tryghed ved at blive autoriteten i sin egen fødsel. Gennem hele bogen insisterer Skak på, at fødslen ikke blot er en fysisk begivenhed, men derimod en uundgåelig transformationsproces, som den gravide selv kan være med til at forme i en hensigtsmæssig retning. De fysiske aspekter af fødslen dækkes mindre omfattende end i mange andre fødselsforberedelsesbøger, og når de berøres, henter Skak information fra relevante sundhedsfaglige personer, mens hun beskriver aspekter af det psykiske sideløbende. 

Skaks praksis er forankret i det udgangspunkt, at krop og psyke ikke kan adskilles; hendes redskaber er i høj grad kropsterapeutiske og har fokus på åndedrættet og mindfulness. Gennem bogen beskrives korte, overskuelige øvelser, som kan hjælpe den gravide til at mærke sin krop og mærke efter, når der skal tages beslutninger. Det handler om at arbejde konkret med at komme i kontakt med kroppen og med at berolige nervesystemet, og der opfordres til ikke at fortabe sig i følelser, men at observere dem og lade dem eksistere som en del af det, der sker i nuet. 

 Bogen er inddelt i tre afsnit: Graviditeten, fødslen og den første barselstid.  

I det indledende kapitel peger Skak på, at undersøgelser viser, at tilfredshed med fødeoplevelsen i højere grad handler om oplevelsen af egen involvering i beslutninger i fødselsforløbet, samt en positiv oplevelse af relationen til plejepersonalet, end af de medicinske indgreb, der eventuelt anvendes. Hendes primære redskaber er at klæde den gravide på med viden, som kan bruges til at tage beslutninger om eget forløb; dels gennem formidling om graviditeten og fødslen som fysiologiske processer, dels gennem en gradvis udfoldelse af det uadskillelige krop/psyke-forhold, som hun selv tager udgangspunkt i i sin praksis. Bogen er fyldt med øvelser, som skal understøtte udviklingen af en øget kropsbevidsthed, hjælpe med de fysiske aspekter af fødselsforberedelsen eller hjælpe til at kunne tage beslutninger med udgangspunkt i at tage egne behov alvorligt. Her ses en klar insisteren på at tage måden, vi mødes af sundhedssystemet alvorligt, med påmindelser om at dette har reelle konsekvenser for trivslen og oplevelsen af hele forløbet. Skak påpeger derfor, at man gerne må advokere for sig selv og være en person med en historie og ønsker for, hvordan man gerne vil mødes. Samtidig minder hun om, at autonomi ikke er det samme som kontrol, og at processen er et samarbejde mellem den gravide og sundhedssystemet. 

Særlig interessant er det, at Skak insisterer på, at både den gravide og fosteret er psykologiske og sansende subjekter, og at relationen mellem disse skal tages alvorligt på måder, som handler om at skabe en reel forbindelse ud fra de konkrete forudsætninger, der er. Hun forsøger at normalisere et bredt spektrum af følelser og reaktioner, understøttet af teoretiske forklaringer og små anekdoter. Derudover forbereder hun den gravide på at forvente en øget sårbarhed og oplevelse af at genbesøge temaer fra barndommen og opfordrer til at tilgå egne reaktioner med nysgerrighed. Samtidig flettes viden om bl.a. hormonernes mangefacetterede indflydelse ind; et eksempel er hormonet oxytocin, hvor funktioner i fødselsprocessen og den tidslige tilknytning gennemgås; senere beskrives dette hormons tendens til at øge en følelse af ”os og dem”. 

I bogens sidste del, der handler om tiden efter fødslen, flyder Skaks kærlighed til den nybagte mor som en tydelig rød tråd: Der opfordres til både at drage egenomsorg og at bede om omsorg fra de nærmeste. Dette fremkommer som en kærlig insisteren på, at denne tid rummer helt særlige forudsætninger for udvikling i relationen til både en selv og andre. 

Som læser oplever jeg, at bogen formår at gribe fat i en række emner, som er interessante fra et psykologisk perspektiv: En overfladisk men meget relevant viden om præ- og perinatal psykologi, som særligt udfoldes i afsnittet om at byde sit barn velkommen; spædbarnspsykologiens udgangspunkt om at snakke til barnet som om, det forstår, hvad der bliver sagt samt en generel nuancering på tværs af de emner og temaer, som bogen gennemgår.  Alt der foregår i den gravide kan være komplekst, personligt og nogle gange modstridende, men alligevel relevant og meningsfuldt. Dette understøttes igen af et ønske om at give den gravide redskaber til at forholde sig til, hvad der er positivt for denne, og hvordan man siger fra overfor et system, der godt kan lide, at fødselsforløb er ret ens. Skak formår på fin vis at minde om, at de forudsætninger, man har som gravid, ikke pludselig fordufter, fordi man nu skal være forælder: Vi er forskellige mennesker med forskellige liv og erfaringer, og selvom alle forudsætninger ikke altid kan maximeres, er det stadig muligt at skabe noget, der fungerer - både i fødslen og i tilknytningen der etableres derefter. 

En af bogens allerstørste styrker er, at den opfordrer til at forstå den gravide som et særligt subjekt med særlige erfaringer og måder at være i verden på; og insisterer på en mangfoldighed af normaliteter. Skak balancerer fint i at forholde sig kritisk til den stigning, der ses i antallet af kejsersnit og samtidig insisterer hun på, at medicinske indikationer ikke er den eneste valide grund til, at der foretages kejsersnit. Denne dobbelte position er noget, jeg har savnet i andre fødselsforberedelsesbøger, som hurtigt får opstillet et meget snævert normativt ideal, som kan skabe unødvendig bekymring og fremmedgøre den gravides måde at være gravid på – hvilket kan have negative konsekvenser for oplevelsen af at være gravid og fødende.  

En anden styrke er, at vigtigheden af måden, hvorpå den gravide mødes, understreges, og igen klædes den gravide på til at føle autoritet i den sære dobbeltrolle som både gravid og som menneske. Her bruges psykologfagligheden i høj grad på en vedkommende måde. 

Til gengæld kunne jeg ikke lade være med at ønske, at bogen brugte de kønsneutrale benævnelser ”den gravide” og ”partneren”. Skak kommer i begyndelsen af bogen med en hilsen til dem, som ikke lever i en traditionel kernefamilie og bruger argumentet om læsevenlighed som begrundelse for at anvende de klassiske begreber. Men det ville have klædt bogen at anvende begreber, som inviterer alle typer af gravide ind som læsere. Måske netop fordi at dem, der ikke inkluderes i disse benævnelser, kan have ekstra brug for en fødselsforberedelsesbog, som tager den store opgave på sig - at lære den gravide at advokere for sig selv og at blive taget alvorligt i et sundhedssystem, som har tendens til at glemme at se de gravide som kompetente og hele individer.