Den globale konkurrences konsekvenser for subjektive valg og begær
Af Nina Kjar, stud.psych.
I denne artikel vil jeg fremhæve nogle centrale pointer fra mit bachelorprojekt, som er relevante for det politiske tema. De teoretiske pointer kan bruges til at give indblik i, hvordan noget vi oplever som meget fjernt, nemlig den globale konkurrence, påvirker vores daglige liv meget konkret, ved at have betydning for vores subjektive valg og begær.
Global konkurrence som strukturel betingelse for subjektet
Lektorer i anvendt filosofi ved Aalborg Universitet, Morten Ziethen og Michael Paulsen, kritiserer i et indlæg til Poli-tiken den 16. januar 2016 den globale konkurrence som et vilkår, vi som stat er nødt til at finde et passende respons på, og som kan stilles uden for politiske diskussioner. Ziethen og Paulsen skriver: ”Konsekvensen af denne udvikling blev, at konkurrencen blev institutionaliseret som den basale logik i såvel virksomhe-der som stater for derefter også at trænge ind i den enkeltes selvforhold.” Således opnår den globale konkurrence, udover økonomisk og politisk relevans, også psykologisk relevans. Forståelsen af den globale konkurrence, der ligger til grund for projektet, tager udgangspunkt i en definition af globa-lisering udarbejdet i et review af Nayef R.F. Al-Rodhan & Gérard Stoudmann (2006). Som et centralt aspekt ved globa-lisering implicerer den en antagelse om ekspansion af markedsøkonomien, et frie(re) marked på tværs af landegrænser og de respektive deltageres søgen efter profit under konkurrenceforhold. Sagt lidt firkantet kan man sige det er en ud-bredelse af den kapitalistiske ideologi. Det er dette forhold ved globaliseringen, der antages at blive behandlet af Ziethen og Paulsen i deres debatindlæg, når de omtaler den globale konkurrence. Det er de psykologiske konsekvenser af den-ne, for subjektive valg og begær, som er fokus for dette projekt. I forhold til sub-jektet, ser det nemlig ud til, at idéen om konkurrencedygtighed, effektivitet og fleksibilitet i overensstemmelse med den frie markedsøkonomiske ånd har på-virket den måde, vi lever vores daglige liv på; som om konkurrencen er trængt helt ind i vores selvforhold. I det følgende vil jeg fremhæve nogle pointer fra min diskussion, fordi den-ne del af projektet eksemplificerer, med brug af anvendte teorier, hvordan vi som subjekter reproducerer den globale konkurrence gennem vores valg og be-gær i tilværelsen, samt hvilke mulighe-der vi har for agens og forandring i den-ne sammenhæng.
Althussers ideologibegreb
Ved at inddrage den algeriske filosof Louis P. Althusser (1918-1990), betrag-tede jeg den globale konkurrence som en ideologi i hans forståelse af begrebet. Som Althussers ideologier er den globale konkurrence institutionelt og materielt indlejret i samfundet og står i forbindelse til den kapitalistiske markedsøkonomi som vist i ovenstående. Igennem begrebet interpellation viser Althusser, hvor-ledes subjektet undertrykkes af ideologi-en og er afhængigt af den for at kunne genkende sig selv og det, der antages at være virkeligheden. Det er simpelthen ideologien, der bestemmer, hvad vi oplever som evident. Dermed afhænger subjektet også af ideologien for at tage valg i overensstemmelse med egen overbevis-ning. I forhold til agens er det først efterfølgende, at subjektet kan stille sig uden for ideologien og påpege, at det var i den, og det må interpelleres af en modsvarende ideologi for at forandre den første.
Lacan og den store Anden
Med inddragelse af den franske psyko-analytiker Jaques Lacan (1964) bliver den globale konkurrence begrebsliggjort med den store Anden. Den Andenskal her forstås som en fælles reference-ramme eller meningsfelt, der foreskriver forståelsesformer, med hvilke subjekter-ne kan meningsgøre sig selv. Den bliver symboliseret for barnet af den primære omsorgsperson og betinger gennem sub-jektivitetsdannelsesprocesser barnets begær. Meget konkret er dette en proces, hvor barnet lærer det, som den voksne vil have det til at forstå af sig selv, det vil sige uden de voksnes hjælp. Antagelsen er her, at vores idéer om global konkurrence er indlejret i den Anden, og at subjektet dermed er nødsaget til at træde ind i dette meningsfelt for at opnå subjektivitet. Det betyder mere direkte, at et subjekt finder mening i selvoptimering og udviklingstrang, fordi den forståelsesramme, som den globale konkurrence foreskriver, bliver indlejret i barnet som dét, det tror, den voksne vil have det til at forstå af sig selv. Både gennem direkte ros af de kvaliteter, der værdsættes, men også ved at overhøre samtaler mellem de voksne. Gennem terapien kan subjektet få indsigt i, hvad der har betinget dets begær, men de agentiske egenskaber er her begrænset til refleksion og forståelse.
Zizek med en kynisk distance
Den slovenske sociolog og filosof Slavoj Zizek (1989) er inspireret af blandt andre Althusser og Lacan, og kombinerer disse i et samtidsrelevant bidrag. Ifølge Zizek underkaster subjektet sig ideolo-gisk magt, selvom det er bevidst om dets effekter. Vi ved måske godt, at den glo-bale konkurrence er ideologisk, men vi agerer alligevel efter den; også selvom vi egentligt er uenige. Det er også nem-mere, fordi den ideologiske magt fore-skriver, hvad der er socialt accepteret og dermed legitimt at gøre. Kort sagt er subjektet bevidst om ideologiernes magt, men indtager en kynisk distance til den-ne viden. Et eksempel kunne være, at jeg er opmærksom på, at coaching reprodu-cerer den globale konkurrences interes-se i mig som et fleksibelt og konkurren-cedygtigt individ, men jeg er ligeglad, for det giver mig nydelse, og jeg opnår kom-petencer, der er socialt acceptable. Forandring ses inden for Zizeks (1998) forståelse ikke kun i form af subjektets re-fleksion eller mulighed for indsigt: Sub-jektet kan stille sig indifferent over for ideologien eller den Andens formodede krav, om end det må opgive begæret for de socialt legitimerede objekter. I forhold til eksemplet skulle jeg så give afkald på coaching, fordi jeg ville gå imod idéen om det fleksible og konkurrencedygtige individ, og dermed opgive mit begær for de kompetencer, jeg kunne opnå under forløbet. Med Zizeks bidrag kommer vi således et lille stykke videre i forhold til subjektets forandringspotentiale.
Konsekvenser for agens og forandring
Med de tre teorier fremstillede jeg et forholdsvis deterministisk subjektsyn, men inden for hver teori ser vi dog henholds-vis subjektets mulighed for at reflektere over ideologien i bagklogskabens lys, genkende den store Andens betydning for begærets formning gennem terapi og endda sætte sig indifferent over for ideologien/den Andens krav. Agens blev fundet på et individuelt ni-veau gennem den teoretiske analyse, hvilket jeg her anser som en ”agentisk fejlslutning”: Eftersom projektet tog ud-gangspunkt i et kontekstualiseret sub-jektsyn, bør agens også lokaliseres i det kollektive og kontekstuelle. Derfor, for at få en mere komplet forståelse for sub-jektets forandringspotentiale i forhold til den globale konkurrence, må en idé om agens i et socialt perspektiv integreres. Ved at inddrage den engelske sociolog Margeret Archers (1995) morphogeneti-ske tilgang bliver agens konceptualiseret som bundet op på grupper og samhand-len mellem individer. På den måde overskrides enkeltindividets begrænsede agens ikke, men der tilføjes en nuance til problembeskrivelsen, hvor strukturel og kulturel forandring og reproduktion bliver beskrevet via gruppemæssige mekanismer. Meget kort er pointen her, at organiserede grupper og institutioner har større forandringspotentiale end det enkelte individ; eksempelvis som fagforening eller interesseorganisation.
Implikationer for psykologisk praksis
I forhold til psykologien ser jeg person-ligt, at vi som psykologer må se os selv og vores klienter som subjekter i relation til den globale konkurrence. Som psykologer er vi med til enten at reproducere eller forandre idéerne om fleksibilitet, konkurrence og effektivitet i overens-stemmelse med den globale konkurren-ce som ideologi/den Anden. Spørgsmålet er, om vi er reflekterede omkring det, og hvad vi gør ved det. Når vi støtter coping og coaching, hjælper vi, lidt firkantet, til at opnå konkurrencedygtighed. Ser vi disse reproduktioner af den globale kon-kurrence i vores klienters livsprojekter, kan vi på den anden side hjælpe dem til at erkende dens effekt på deres ønsker for tilværelsen, så de har muligheden for at stille sig indifferente over for krav til fleksibilitet, effektivitet og konkurrence. Psykologien er alt andet end ideologifri. Vi reproducerer og forandrer ideologier igennem vores arbejde.