Brudstykker af en begyndelse
Tekst og illustrationer af Regitze Langager Christensen, stud.psych.
Lad mig begynde med at spole tiden tilbage til nytårsaften 2022. Nyligt sprunget ind i det nye år var jeg så dum at begive mig ud i nytårsforsæt. Tiden var inde til, at jeg ville gøre en ende på mit overforbrug af snooze-knappen! Det skulle være så sundt, og det gik overraskende godt. I to uger. Jeg satte mig desuden for at skulle ”opsøge nye muligheder”, hvilket på mystisk vis har ført mig ud i et utal af nye situationer. Jeg havde i min selvrealisering glemt at medregne, at det sjovt nok føles svært at være ny. Det giver en fornemmelse af at være ude på den dybe is og det glatte vand. At træde ind i et nyt rum indebærer, at alt det, som kørte på autopilot, må læres forfra. De bevægelser og processer, som jeg før bare gjorde, og som skete let og elegant af sig selv, bliver jeg pludselig enormt opmærksom på. Samtidig mærker jeg den allestedsværende angst for at fremstå inkompetent og gøre noget dumt. Det løser jeg ved: At gøre noget dumt.
Jeg tager dette semester valgfaget Psykoanalysens teori og metode og føler mig ærlig talt komplet forvirret og helt igennem forført. Jeg føler mig fortabt og fortaber mig samtidig i psykoanalysen. Jeg bliver både fordrejet, bedraget og draget. Det er kort sagt et forhold præget af både kærlighed og frustration, og den ambivalens lyder ironisk nok som barnets relation til sine omsorgspersoner i et godt gammeldags ødipuskompleks. Hvad prøver jeg at sige? Jeg vil måske frem til mine idiotier som nybegynder i den labyrint, der udgør psykoanalysens forviklede begrebsunivers. Hvis jeg var klog, ville jeg stille de dumme spørgsmål. Men for ikke at lyde dum forbliver jeg stum. Nok om min færd i psykoanalysens land. Mine egne erfaringer fik mig til at spørge: Gør andre også underlige og mærkværdige ting som nybegyndere? Jeg har derfor opsøgt historier fra nær og fjern om andres begyndelser, læs: kun fra nær. Det er blevet til anekdoter og små fortællinger om det at være nybegynder og alt det tåbelige, som vi gør for at dække over den enormt akavede fase, det er at være ny et sted.
Ny på studiet
Okay, så jeg fik ikke lige udforsket campus så meget i mine tidlige dage på studiet. Jeg er nødsaget til at følge strømmen. Ham den høje dér kender jeg da. Jeg følger efter ham. Det viste sig ikke at være ham.
Ny på studiet 2
Jeg lavede det første lange stykke tid konsekvent min kaffe hjemmefra. Jeg vidste simpelthen ikke, hvor billigt kaffen var på campus. Jeg står i kaninen, klar med kortet og er lettere forvirret over betaling og spørger pænt kaninvagten: ”Hvad skal du have for kaffen?” Han peger pænt på skiltet med mobilepay-nummeret. Så jeg vidste heller ikke lige det om mobilepay.
Ny på studiejobbet 1: Jeg bevæger mig forsigtigt mod arbejdspladsens fælleskøkken for at sludre med mine nye kollegaer i min pause. Jeg finder dem dog dybt optaget i en god, social snak. Der kan jeg vel ikke lige bryde ind. Men jeg kan heller ikke gå ind i et rum uden et formål. Aha! Jeg spotter de beskidte kaffekopper ved vasken. De savner tydeligvis lidt kærlighed i deres ensomme keramikliv. Der er hele 20 stykker til at beskæftige mig med. Jeg begynder nænsomt at sætte mine kollegaers brugte kopper ned i opvaskemaskinen. Sikke en kærkommen aktivitet, der snedigt skjuler min egentlige intention! Det er som om, jeg helt afslappet signalerer: Jeg er er faktisk kommet for at lave noget, hvis I skulle være i tvivl. Der er egentlig ansat nogen til specifikt at udføre dette arbejde. Men altså, hvad er mit alternativ? Skulle jeg gå ind og ud af et lokale som en eller anden idiot? Der får de mig ikke.
Ny i praktik
Hvordan bar jeg mig før ad med at gå ud på toilettet uden at få kaffekoppen med?
Ny i praktik
Det gælder om at sidde klar ved lyden af fodtrin og se ud som om, at jeg laver noget vigtigt på computeren. Jeg kigger meget i min kalender.
Ny i praktik
I dag har jeg læst i en bog. Man kan argumentere for, at jeg her i starten har lige lovligt meget tid mellem hænderne uden rigtig at vide, hvad jeg skal gøre med den. Men det skulle nødigt virke til, at jeg ikke fra første dag har styr på sagerne og er fuldt beskæftiget. Jeg er jo kompetent og alt det der. ”Du kan læse den her bog,” foreslår min praktikvejleder og peger på en bog om svampe og euforiserende stoffer. Jeg griber straks ud efter muligheden og går velvilligt i gang med at læse bogen. Jeg forestiller mig, at det er den vigtigste bog, jeg nogensinde vil læse i mit liv.