Anbefaling: eksponér dig selv for de andre

Af Ditte Hilbert, stud. psych.

Der er forskel på mennesker. Der findes dem der taler og dem der tales om. Mange af os kan, til en vis grad, være med til at definere hvordan andre skal se os. Men denne ret eksisterer ikke for alle. Der er mennesker som, i den offentlige debat, er blevet frataget retten til selv at tale og definere sig selv. Medierne, vores politikere og fagpersoner er i konsensus om at disse – de udsatte – måske ikke helt evner at tale om sig selv, da vi andre jo har indsigt i deres liv, som de ikke selv har.  

Men forholder det sig faktisk sådan? Psykologien spiller en særlig rolle, i forhold til hvordan vi taler om og forstår mennesker. Vores fags mangfoldige teorier taler i forskellige grader om agentiske subjekter, og hvis man gerne vil arbejde med mennesker, er subjektforståelsen, som man arbejder ud fra, helt central. Vores subjektforståelse informerer alle valg vi tager.  

Hvordan kan man egentlig træde ud i arbejdslivet som psykolog og arbejde ligeværdigt med personer, der slet ikke minder om en selv? Personer med psykiske lidelser, udsatte familier, fattige, misbrugere, hjemløse, spilafhængige, neurodiverse, transkønnede: personer som de fleste er flasket op med nok er lidt... sære, uintelligente, ikke evner eget liv eller (indsæt tilsvarende fordom som findes i hobetal, hvis du slår op i en tilfældig avis). 

Undertegnede er ingen undtagelse og er vokset op med de samme samfundsbårne fordomme, men vil gerne slå et slag for, at vi som psykologistuderende skal arbejde aktivt for at blive eksponeret for en mangfoldighed af kompetente personer, der ikke er som os selv, og som kan skildre livssituationer og forhold, der ikke opleves af alle. 

For intet er en bedre kur mod låste forestillinger end at blive eksponeret for konkrete, virkelige mennesker, der ikke lever op til vores fordomme. En nuancering i forståelsen af de andre er måske netop det, der kan danne grundlag for en reel nysgerrighed, og som kan transformere det psykologfaglige arbejde, både det kliniske og det akademiske, og dermed også understøtte en samfundsmæssig forandring. 

Hermed to anbefalinger:  

Luderlyd 

Luderlyd er en podcast produceret af den anonyme vært, der kalder sig Lydluderen, en tidligere sexarbejder og aktivist som arbejder for sexarbejderes rettigheder. I denne minimalistiske podcast skildres forskellige relevante emner gennem både værtens og en række andre sexarbejderes fortællinger. Der veksles mellem konkrete historier og frustrationer over hvordan sexarbejde behandles i lovgivingen. Der behandles emner som f.eks. afkriminalisering vs. legalisering, fordomme og brugen af forskellig terminologi, men også emner som f.eks. hvad en camgirl egentlig laver, hvordan det er at arbejde på bordel, hvordan man vælger sit navn og meget andet, som jeg ikke anede var så interessant.  

Denne podcast kan klart anbefales, hvis man gerne vil udfordre den bærende fortælling om, at alle sexarbejdere er nogle stakler, der nok skal reddes fra dem selv og den onde verden. For alle sexarbejdere er ikke ens, og deres historier er helt forskellige. 

Hør den her: Spotify eller i din podcast app  

Politikens protesttillæg 

Politikens poptillæg, en podcast af journalist Lucia Odoom, blev i løbet af sommeren transformeret til Politikens protesttillæg – en indføring i Black Lives Matter-bevægelsen, og perspektiver på hvordan en kamp blandt racialiserede personer er højaktuel både internationalt og i Danmark. Podcastens fem primære afsnit, plus diverse tillægsafsnit, beskæftiger sig med afgrænsede temaer, herunder Ghettoen som fænomen, myte og politisk kampgrund, de oplevelsesmæssige dimensioner af at være barn af en flygtning, manglen på racemæssig diversitet i de danske mediehuse, en kulturkanon med raceperspektiver og meget mere.  

Podcasten består af velproducerede og letforståelige små bidder à ca. halvanden time og fungerer som en rigtig fin indføring i den kamp, racialiserede personer kæmper. Alle gæsterne deler velvilligt ud af deres oplevelser, tanker og erfaringer. Sideløbende med det klassiske podcast-formidlingsformat folder Politikens protesttillæg sig ud over podcastformatet idet Lucia Odoom iværksætter en politisk protest på sin egen arbejdsplads, hvor hun oplever at være den eneste sorte ansatte i journaliststaben – og det er tydeligt, at hendes egne overvejelser og udvikling ligger som en undertone gennem hele serien.  

Hør den her: Spotify, politiken.dk eller i din podcast app