Voxpub - Hvem er de nye psykologistuderende?
Af Nina Kjar, stud.psych. og Frederik Bjerre Andersen, stud.psych.
De nye studerende er for ensformige, vi mangler diversitet. Hvor er de krøllede hjerner på Psykologi? Sådan lød budskabet fra institutleder Søren Kyllingsbæk, studieleder Torben Bechmann og prodekan Andreas de Neergaard i deres artikel til Politiken den 26. juli 2018. Om det nye kuld af psykologistuderende, som er kommet gennem optagelsesnåleøjet, lever op til fordomme og forventninger er svært at kloge sig på. Vi placerede os på Stue 11 under russernes pubcrawl, for at få de nye studerendes egne holdninger til kønsfordeling og adgangskrav, og for at få afmystificeret de nye studerende, som vi kun har hørt fordomme om i Politiken. I dialogen med disse studerende på Københavns Universitet blev vi klogere på et par ting. Vi lærte, at Danmarks kommende generation af psykologer er svært begejstrede for “hvad fanden, der foregår i hjernen”, at læse andre folks tanker i byen – og måske vigtigst, når alt kommer til alt: At alle problemer kan druknes i tequila og to Wiibroe til en 20’er.
Sagt om kønsfordelingen:
”Den er lidt hård, jeg savner nogle mandlige sparringspartnere. Ikke at sige, at det ikke er nogle fucking nice piger, det er bare sådan helt naturligt, tror jeg, sådan evolutionært, at man gerne vil hænge ud med nogen fra sit eget køn.”
”Jeg tror, at mænd er ret efterspurgte, fordi mænd generelt går mindre til psykolog. Derfor vil nogle af disse mandlige klienter måske have nemmere ved at afspejle sig i mandlige psykologer.”
”Gode odds for at man kan få et sindssygt fedt studiemiljø, selvom det er så ulige fordelt.”
”Kønsfordelingen er trist.”
”Det er interessant, hvorfor der er så mange flere kvinder, der vælger det. Er det fordi vi ikke er så frie og lige?”
”Det er synd, det er sådan. Der burde være flere drenge, som er interesserede i psykologi.”
”Man jager bedre i flok.”
”Kvinder vælger omsorgsfag.”
”Det er voldsomt, at der er så mange kvinder. Jeg var skræmt i starten, men det er sku hyggeligt nu.”
”Det er egentlig ærgerligt, og jeg medtog det i min vurdering, da jeg skulle vælge studie. Det skaber bare en anden dynamik.”
De bedste råd indtil videre:
”Tag det som det kommer.”
”At man ikke behøver at planlægge det hele i forvejen, men at der er mange forskellige måder at gøre det på.”
”Det er OK at være forvirret.”
”Tag det med ro.”
”Drik en øl.”
”Det er OK, at man ikke når det hele. Jeg var sådan, fuck, skal man nå det hele?”
”Det bliver man sku ikke klogere af – at læse det hele.”
Hvorfor har du valgt at læse psykologi?
”Det er da pisse spændende, det der foregår oppe i hovedet.”
”Det’ pisse spændende, der er brug for det.”
”Jeg er interesseret i, hvordan mennesker tænker.”
”Jeg har selv kæmpet med ting og har derfor egeninteresse.”
”Hvad fanden er det, der foregår i hjernen?”
Sagt om snittet og spørgsmål om eventuel mangel på diversitet:
”I starten tror jeg, at nogle af os frygtede det lidt, men når man møder folk, så virker det til, at folk deler den samme holdning om, at ingen får lavere karakter af at dele noter.”
”Bange for, at de ville være mega snobbede.”
”Folk lever ikke op til fordommene.”
”De er meget sjovere, end jeg troede de var. De er super nice. Man troede, det var sådan nogle stereotypiske 12-talspiger, men tror sku ikke de findes.”
”Studiet er fedt. Bange for at folk ville være mega konkurrenceprægede, folk var supermennesker, overnaturligt kloge, men alle er meget almindelige, og det er vildt fedt.”
”Lad os lade være med at kalde det 12-talspiger.”
”Tak fordi I ikke lever op til fordommene!”
”Artiklen i Politiken gjorde mig bekymret.”
”Jeg var selv bange for, at det ville være nogle kedelige 12-talspiger, som jeg nok selv kunne være, det var jeg bange for, men det synes jeg overhovedet ikke, det er. Jeg synes folk er meget forskellige.”
”Jeg tror egentlig, der er krøller på de fleste mennesker, jeg tror det kommer an på, hvordan man ser på dem. Nu har jeg været sammen med de her studerende i tre dage, og jeg synes der er masser af krøller på psykologistuderende.”
Enkeltstående spørgsmål-svar:
”Hvis du skulle fortælle din mormor, hvad psykologi er, hvad vil du så sige?”
”Altså jeg tror faktisk jeg ville starte med at sige, at jeg har så stor respekt for kompleksiteten i det fag, at jeg ikke kan udtale mig om det endnu, for jeg er lige startet. ”
”Har du noget, du vil tilføje?”
”Psykologi er et af de mest etisk korrekte studier, jeg har mødt indtil videre, både omkring køn, druk, rigtig meget, uddannelse og alt sådan noget. Tutorerne har holdt et etikmøde på 5 timer. De sørger for et alkoholfrit alternativt. Så kan jeg da også godt selv mærke, at jeg passer på med at sige sådan nogle generelle ting så som: ’Når nu alle os 12-talspiger…’, når man ved der sidder nogle kvote 2 ansøgere. Respekt for alle ligegyldigt hvad.”
”Hvor sejt, på en skala fra 1 til 10, synes dine venner det er, at du læser psykologi?”
”4.”
”Institutlederen sagde forleden, at 20 % af indsatsen giver 80 % udbytte, hvad tænker du om det?”
“Sådan havde jeg slet ikke set på det, og for mig var det ret befriende at høre. Dette fordi jeg nok godt kunne finde på at bruge 100 % af tiden, hvis det ellers skulle til.”
“Det lyder da nemt – så behøver man ikke at læse super meget.”
”Når du bliver træt af folk i byen, som spørger dig, om du kan læse deres tanker, hvad siger du så?”
“At jeg også læser upassende tanker.”