Stafetten: Guido Makransky

Stafetten er Indputs faste indlæg om fakultetets ansatte, hvor de svarer på vores spørgsmål om sig selv og derpå sender stafetten videre til en ansat efter eget ønske. Denne gang er det Guido Makransky, der har stafetten.

Af Sofie Harboe, stud.psych.
Illustration af Maya Koch Nielsen, stud.psych.

Hvorfor valgte du at læse psykologi?
Jeg har altid været meget interesseret i mennesker, adfærd og følelser – hvorfor tænker og agerer vi, som vi gør, og hvorfor har vi det, som vi har det? Jeg voksede op i bjergene i Guatemala sammen med mayaindianere, som bor i etværelses huse med jordgulve, bål i midten til at opvarme huset og sover tre til fem mennesker i små træsenge (de sover på træ, ikke senge lavet at træ). Mine forældre (far fra USA og mor fra Guatemala) var hippier, og vores hus lignede dem omkring vandet på Christiania, så vi manglede ikke noget og boede i et paradis med vores egen å og frugttræer. Jeg gik efterfølgende (efter 5. klasse) på privatskole én time væk med de rigeste børn i området. Denne opvækst, med tre meget forskellige kulturer, meget forskellige forudsætninger og værdier, forskellige måder at møde verdenen på, og vildt forskellige tanker, forventninger, og prioriteringer, har gjort, at jeg har nemt ved at være en del af forskellige typer fællesskaber. Men på samme tid har jeg altid en fornemmelse af at kunne se folks virkelighed udefra. Det er altid en rigtig god øvelse at stoppe op og tænke, hvad ville mine barndomsvenner Manu eller Netto sige til det? Den tanke er nyttig, for de vil slet ikke kunne sætte sig ind i de abstrakte og komplekse problemer, som optager os, men på samme tid deler de samme fundamentale menneskelige følelser, relationer og behov. I min mening er psykologi den vigtigste videnskab, fordi den handler om at forstå mentale processer, behov og adfærd og er central i at øge velvære og lykke og tilfredshed, som jeg mener burde være ethvert samfunds primære mål. Jeg mener også, at alle andre professionelle ville have meget gavn af at læse psykologi, fordi det ville få dem til at prioritere den menneskelige faktor i deres arbejde højere. Men jeg må indrømme, at jeg prøvede andre retninger før jeg valgte psykologien og det jeg arbejder med i dag. 

Hvad ville du ellers have læst/lavet?
Det er et sjovt spørgsmål, for det antager, at valget er truffet, og at rejsen er bestemt. Selvfølgelig har jeg valgt psykologi, men jeg ser en uddannelse inden for psykologi som en mulighed for at lave næsten alt. Jeg fortæller mine studerende, at det er fantastisk, at de har valgt at læse psykologi, fordi det giver så mange muligheder. Psykologi er nemlig relevant i alle sammenhænge, så længe der er mennesker involveret.

Da jeg gik fra at være adjunkt til lektor i 2017, gik det op for mig, at jeg vil komme til at arbejde med forskning resten af mit liv. På det tidspunkt havde jeg en god karriere som ekspert inden for psykometri. Jeg havde publiceret over 20 artikler i højt respekterede tidsskrifter og havde et meget stærkt netværk både i Danmark og internationalt set. Men der var noget, som trak mere i mig end psykometri. Jeg havde et projekt i gang, hvor jeg arbejdede med læring, teknologi og simulationer. Men jeg vidste faktisk meget lidt om emnet på det tidspunkt og havde ikke noget netværk inden for området, hverken i Danmark eller internationalt. Men jeg satsede og bestemte mig for, at jeg ville ændre min retning fuldstændigt. Jeg sagde nej til alt, som handlede om psykometri. Min vision var at udvikle læringsmaterialer og teknologier, som kunne gøre læring tilgængeligt for de mennesker, som ikke har adgang til det, har svært ved det eller ikke er inspirerede af de eksisterende materialer og tilbud. Det har været svært, men det er i løbet af de sidste 6 år lykkedes mig at opbygge The Virtual Learning Lab (virtuallearninglab.net), som er den mest produktive forskningsgruppe i verden inden for området virtual reality og læring. Vi arbejder i dag, med skoler, gymnasier, universiteter og institutioner som Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet, på at udvikle og forstå brugen af teknologier i undervisningssammenhænge. Vi arbejder også med firmaer, som Mærsk og Novozymes, på at udvikle træningsmaterialer. Og jeg arbejder sammen med nogle af de mest anerkendte forskere i verden, som fx prof. Richard Mayer fra University of California Santa Barbara, på at udvikle viden om læringsteknologier. Som ekspert i hvordan immersive teknologier påvirker læring og adfærd, og med den ændring i samfundet, hvor meget begynder at foregå online, er det helt tydeligt for mig, at der er behov for at tage endnu et skridt. Der er store udfordringer som klima, sundhedskriser og flygtningekriser, hvor det er tydeligt, at min ekspertise inden for hvordan vi kan skabe empati og påvirke menneskers motivation, læring og adfærd kan spille en endnu større rolle i forhold til at udvikle metoder og interventioner, som kan takle de udfordringer og gøre verden til et bedre sted. Så for at vende tilbage til spørgsmålet, forventer jeg, at jeg kommer til at arbejde med helt andre udfordringer og områder om 10 eller 20 år, og jeg glæder mig til den spædende rejse, og den læring som jeg kommer til at få.

Hvordan vil du beskrive fagets udvikling, fra da du læste til nu?
Der er sket meget inden for mange områder af psykologien, men da jeg primært arbejder med pædagogisk psykologi, synes jeg, at den største forskel er den store rolle, teknologi spiller i vores liv i dag, sammenlignet med da jeg læste psykologi. Jeg havde for eksempel ikke nogen teknologiske redskaber; hverken computer i klassen og i hvert faldt ikke en smartphone. Det er meget anderledes i dag, hvor vi er vant til, at vi altid har devices ved hånden, så vi konstant bliver bombarderet med informationer, muligheder og nyheder. Det har selvfølgelig et forstyrrende element, og i min forskning har jeg arbejdet meget på at undersøge faktorer som fx kognitiv overbelastning fra brugen af teknologier. Men det kan også åbne verden op for muligheder, som for eksempel at være sammen selv om vi er fysisk meget langt væk, og at opleve og lære om ting, som ellers ville være for dyre, farlige eller umulige at opleve i virkeligheden. Vi oplevede, at vi blev tvunget til at finde nye måder at lære og være sammen på under coronakrisen i løbet af det sidste års tid, og selv om mange af tingene igen er tilbage ved normalen, er der meget som er forandret og aldrig kommer til at være det samme.

Hvordan tror du, studiet/faget ser ud om 20 år?
Jeg ser to overordnede områder, hvor psykologi kommer til at spille en fundamental rolle inden for de næste 20 år. Det første er relateret til den helt overskyggende udfordring, som kommer til at påvirke os de næste mange år; nemlig klimaforandringer. Her har vi brug for teorier, metoder og interventioner, som giver os en dybere forståelse for de mekanismer, som kan ændre vores adfærd samt hjælpe mennesker med at cope med en ny virkelighed og indgå i diskussioner vedrørende migration, sundhed og andre globale udfordringer. Den anden store ændring jeg forudser, omhandler den digitale verden, som kommer til at spille en endnu større rolle i vores liv over de kommende år. Psykologi kan spille en stor rolle i at udvikle viden og metoder, som hjælper os med at bruge de muligheder, teknologi giver, men også med at skabe viden om, hvordan en teknologisk virkelighed kan have negative konsekvenser for vores velvære. Jeg glæder mig til at lære mere om dette og være med til at inspirere en ny generation af psykologer til at takle nogle af de kommende udfordringer og muligheder, så vores fag kan spille en større rolle i samfundsdebatten om menneskelig sundhed og velvære.

Hvad er de tre bedste ting i din hverdag?
Jeg elsker min familie. Jeg har tre børn: Elias (11 år), Sebastian (8 år), og Silke (5 år). Jeg er stolt af dem. De er ligeglade med, hvad jeg laver på arbejde, men synes, at det er fantastisk, at jeg arbejder et sted, hvor de kan få gratis kakao, og hvor jeg altid har en bastogne kiks klar. Jeg elsker også at arbejde med dygtige studerende og unge mennesker i min forskningsgruppe. Vi er heldige, at vi kan undervise så engagerede og dygtig studerende på psykologi, og mange dygtige studerende vælge at arbejde i min forskningsgruppe. Jeg er stolt af, at vi har et udviklingsmiljø, hvor studerende får muligheder for at tage ansvar og udvikle kompetencer og få stærk forskningserfaring, som de kan bruge videre i deres karrierer. I løbet af det sidste år, er medarbejdere fra min forskningsgruppe blevet headhuntet til stillinger i Apple Research I Los Angeles, som adjunkt på IT-Universitetet, som post-doc på Institut for Statskundskab på KU og til en stilling i Unity. Det viser, at dygtige mennesker vælger at arbejde i vores gruppe, men også at de får nogle gode kompetencer, som gør, at de kan tage videre til rigtig spændende stillinger. Slutteligt elsker jeg at rejse og komme væk fra rutiner og se verden fra andre vinkler.

Hvad ville du sige til dig selv som studerende, hvis du kunne vende tilbage til din studietid?
Du er faktisk meget dygtigere, end du tror. Jeg kan ikke understrege nok, hvor dygtige alle de mennesker som jeg har fornøjelsen at arbejde med er. Det tog mig faktisk langt tid at opdage alle mine kompetencer, og hvor meget jeg kan bidrage med. Det er også dejligt at have en lang rejse, hvor man opdager sine styrker på vejen, men jeg tænker, at det kunne have været fedt at have en, som havde sagt det på en måde, hvor man troede på det den gang. Jeg tror, at mange studerende har det sådan, og derfor er det vigtigt at komme ud og afprøve nogle af sine kompetencer i en virkelig anvendt kontekst, så man kan opleve, hvor meget man kan byde ind med.

Hvem skal have stafetten af dig?
Jeg vil give stafetten videre til Karen-Inge Karstoft. Hun er meget dygtig og ny på vores institut, så det vil være godt at gøre de studerende opmærksomme på hende og høre hendes tanker.

Mange tak for muligheden for at dele nogle af mine tanker.

En stor tak til Guido Makransky