STAFETTEN

MARK SCHRAM CHRISTENSEN

Af Josefine Bechgaard Lisse, stud.psych.

Illustration af Ursula Teodora Skov Moeran, stud.psych.

Stafetten er Indputs faste indlæg om fakultetets ansatte, hvor de svarer på vores spørgsmål om sig selv og derefter sender stafetten videre til en anden ansat efter eget ønske. Denne gang er det Mark Schram Christensen, der har stafetten.

Hvorfor valgte du at læse psykologi?

Jeg har faktisk ikke læst psykologi, men jeg har haft interesse for kognitiv neurovidenskab både gennem filosofiundervisning på mit gymnasium, og også fordi min mor arbejdede på et genoptræningscenter for personer med demens. Så jeg fik tidligt en interesse for mentale processer. Jeg valgte dog at læse til civilingeniør. Jeg troede oprindeligt, at jeg skulle studere nanoteknologi. Men da jeg begyndte at bladre i vores kursuskatalog på DTU, opdagede jeg, at der var forskellige kurser om hjernen, biofysik og fysiologi, som alle lød superspændende. Da uddannelserne på DTU er baseret på rigtig mange valgfag, tog det ikke lang tid, før jeg fik sammensat et studium, der bestod af en kombination af kognition- og neurovidenskabelige fag samt matematiske og fysiske fag, som jeg både tog på DTU og på KU. På DTU var der også en masse muligheder for at lave specialkurser, hvor man kunne kontakte en underviser, der ville arrangere små kurser med en enkelt eller få studerende indenfor et fokuseret område. Så jeg endte med at uddanne mig som civilingeniør med en teknisk fysik retningsbetegnelse og en fag-profil indenfor biofysik og komplekse systemer, hvor jeg kunne kombinere neurovidenskab, kognitionsvidenskab og matematisk modellering til en unik uddannelse.

Noget af det jeg blev fascineret af, var muligheden for at studere spørgsmål om menneskets bevidsthed. Det var et emne, jeg havde berørt i filosofiundervisningen på mit gymnasium, og som på daværende tidspunkt, mens jeg studerede på DTU, også var et forskningsområde indenfor kognitiv neurovidenskab, der fik megen opmærksomhed. Jeg ville samtidig også gerne prøve at forstå, hvordan forskellige humanneurovidenskablige metoder fungerer, og hvordan de kan benyttes til at belyse menneskelig bevidsthed. Så da jeg fik mulighed for at lave et hjerneskanningsforsøg om visuel perception og bevidsthed i forbindelse med mit specialeprojekt, var valget ret let. Det blev min vej ind til det, som jeg laver den dag i dag.

Efterfølgende fortsatte jeg med en Ph.d. i kognitiv neurovidenskab og idræt. Jeg ville gerne undersøge sammenhængen mellem bevidsthed og kroppens bevægelser, og på Institut for Idræt på KU har der været en stærk tradition for at studere hjernens kontrol af bevægelser. Så jeg kom med min mere kognitionsvidenskabelige tilgang til bevidsthed og visuel perception og kunne lære en masse om hjernen og centralnervesystemets kontrol af bevægelser. Siden da har en stor del af min forskning fokuseret på, hvordan vi oplever vores egne bevægelser, og hvad det er for neurofysiologiske og kognitive mekanismer, der er med til at give os en subjektiv oplevelse af vores egne bevægelser.

Hvad ville du ellers have læst/lavet?

På det tidspunkt hvor jeg valgte at læse civilingeniør, havde alternativet nok været at læse enten forhistorisk eller klassisk arkæologi. Jeg har altid været nysgerrig efter at vide, hvordan det mon har været at leve i fortiden, men jeg endte altså med civilingeniør.

Havde jeg kunnet vælge fag i dag, ville jeg nok vælge den nye uddannelse i kognitions- og datavidenskab, som jeg nu underviser på. Den uddannelse var ikke en mulighed for 25 år siden, da jeg valgte studium. På daværende tidspunkt var der faktisk ikke nogen uddannelse, der fokuserede på kognitiv neurovidenskab.

Hvordan vil du beskrive fagets udvikling, fra da du læste til nu?

Jeg vil tage udgangspunkt i den kognitive neurovidenskab, som er mit primære forskningsområde. Her er der sket en ret markant udvikling: fra at kognitiv neurovidenskab var en ny spændende tilgang til at forsøge at besvare spørgsmål om kognitive processer ved at se på, hvad der sker i hjernen, samtidig med at man løser forskellige kognitionspsykologiske opgaver, til at feltet i dag er en disciplin, der har fået et meget mere detaljeret syn på, hvad hjernefunktioner er. Kognitiv neurovidenskab er i dag også præget af en helt enorm interdisciplinær tilgang til problemstillinger, hvor man henter erfaringer fra alle videnskabsgrene. Dette sker både for at gøre kognitiv neurovidenskab mere moden som disciplin, fx gennem brug af nye teknikker, analysemetoder og teoretiske tilgange til at forstå kognition. Men også for at informere andre videnskabsgrene om, hvordan viden om hjernen kan bruges til at forstå beslutninger taget i komplekse hverdagssituationer. Dette interdisciplinære samarbejde har så igen været med til at modne kognitiv neurovidenskab fra en tilgang til kognitive funktioner som en simpel bottom-up proces, til i dag at anerkende den indflydelse som omgivelser, sociale relationer og tidligere erfaringer spiller for kognitive processer. Så der er helt klart sket en udvikling fra, at det har været få traditionelle videnskabelige dis-cipliner, der prægede udviklingen indenfor kognitiv neurovidenskab, til at det i dag er et meget farverigt og interdisciplinært forskningsfelt, hvor man hele tiden lærer nyt fra andre faglige discipliner. Det synes jeg er en super spændende udvikling.

Hvordan tror du, studiet/faget ser ud om 20 år?

Jeg håber kognitionsforskningen om 20 år har fået en langt stærkere plads i samfundet som en vigtig kilde til at forstå, hvordan mennesker handler i forskellige situationer, og derigennem vil blive lyttet til for at forstå komplekse samfundsforhold. Dette både i situationer hvor mennesker er direkte i kontakt med hinanden og med deres omverden, men også i forhold til problemstillinger, hvor det enkelte menneskes handlinger måske umiddelbart ser ud som om, det ikke har synlige konsekvenser, men hvor det kan have langsigtede konsekvenser for, hvordan vi som mennesker påvirker vores omverden. Forhåbentlig kan kognitionsforskningen i tæt interdisciplinært samarbejde med andre videnskabsgrene være med til at løse nogle af de store udfordringer, verden kommer til at stå overfor i den nære fremtid.

Hvad er de tre bedste ting i din hverdag?

Søde kolleger, interesserede og nysgerrige studerende og en masse ukendte spørgsmål, der åbner ens horisont for nye måder at se og forstå verden på.

Hvad ville du sige til dig selv som studerende, hvis du kunne vende tilbage til din studietid?

Tag de muligheder der byder sig. Det er sjældent, at alt det, du har tænkt dig i første omgang, er muligt. Det er svært at planlægge sig gennem et studieforløb på forhånd, så vær forberedt på at ting sjældent former sig, som man har tænkt sig.

Hvem skal have stafetten af dig?

Milan Obaidi.