Nyt fra Psykrådet og Studienævnet

Af Ban Shiwalia, stud.psych. og Anna Fabricius, stud.psych.

 Julen nærmer sig med stille skridt, og eksamenerne sniger sig langsomt ind på os. De studerende, som var helt nye i sommers, har nu fået deres gang på CSS - og vi håber, at I har fundet jer godt til rette. I løbet af efteråret er et nyt forpersonskab trådt til i en tid, hvor Psykrådet ikke står stille. I kølvandet på forhandlingerne om en større faglig bredde på Psykologi, udmundede samarbejdet med Instituttet i et stormøde, hvor engagerede studerende debatterede den videre proces. Du kan blive klogere på udfaldet af mødet senere i artiklen. 

 

Et historisk vue
I starten af det 20. århundrede var der tradition for at få professorer varetog det fulde ansvar for et fagområde. I løbet af det 19. og 20. århundrede kom der en øget tilstrømning af både studerende og videnskabeligt personale, og det betød at universitetet måtte organisere sig mere formelt; her opstod bl.a. institutter, laboratorier og afdelinger, hvor professorer havde meget at skulle sige i forhold til udformningen af deres fag, og hvor undervisningen nogle steder var næsten udelukkende defineret af det område, den pågældende professor forskede i. Et opgør ulmede. I 1968 kulminerede det på Københavns Universitet med at stud.psych. Finn Einar Madsen overtog talerstolen fra rektor Mogens Fog til Universitets årsfest. Finn Einar Madsen forlangte et opgør med “professorvældet”, og at studerende fik medbestemmelse i udformningen af deres uddannelse.  


Hvorfor PsykRådet?
I 1970’erne indførte man Studienævn, som opererer på institutniveau og skal sikre uddannelseskvaliteten. Det er unikt, at danske studerende i dag har medindflydelse på universitetet på flere niveauer: i Studienævn (institutniveau), Akademisk Råd (fakultetsniveau) og Universitetsbestyrelsen. Alle 3 organer er forankret i Københavns Universitet. For at vores studenterrepræsentanter i disse råd kan varetage vores interesser, er vi også organiseret endnu mere lokalt i fagråd, heriblandt PsykRådet.  

PsykRådet er først og fremmest et rum, hvor psykologistuderende kan mødes. Du kan lære medstuderende på tværs af årgange at kende og diskutere, hvordan vi i fællesskab kan forbedre vores hverdag som psykologistuderende. Studerendes medindflydelse er ikke en naturlighed eller givet. Det er en ret, som studerende før os har arbejdet for. Vi vil i PsykRådet gerne sikre os, at fremtidige psykologistuderende også har noget sige i sager, der vedrører vores uddannelse og studiemiljø. 

Så hvis der er noget på uddannelsen, du oplever, fungerer mindre godt, eller du har en god ide til, hvordan vi kan forbedre studiemiljøet, må du ikke tøve med at kontakte os eller komme til et Psykrådsmøde. Psykrådet er en enormt vigtig demokratisk instans, og det er vigtigt for os at høre din holdning, uanset om du går på 1. eller 7. semester. Vi står stærkere, når vi står sammen, og instituttet er meget lydhøre overfor forslag.  

Som psykologistuderende har du altid en stemme. Både når der konkret skal stemmes om ting til Psykrådsmøderne, eller når vi beslutter hvilke emner, der skal på dagsordenen til Psykrådsmøder. Du kan altid få et punkt på dagsordenen ved at skrive det til Facebooksiden PsykRådet på Københavns Universitet. Vi forsøger også at holde to stormøder pr. semester med hvert sit tema. Det er vigtigt at møde op til disse møder, da det er her, vi behandler semesterets vigtigste emner.  

 

Indflydelsens rækkevidde
De emner, der diskuteres på Psykrådsmøder, vandrer videre ud til forskellige organer og fora på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet bl.a.: 1) Psykologis Studienævn. 2) Akademisk Råd, der rådgiver dekanen om langsigtede strategier for økonomi og forskning. 3) SAMF-Rådet, der er et fakultetsrådet og ligger under Studenterrådet. Her mødes studerende fra alle uddannelser på SAMF og diskuterer problemstillinger, der går på tværs. En gang imellem når idéer eller initiativer helt op til Universitetsbestyrelsen, Københavns Universitets øverste myndighed. 

Særligt Studienævnet er relevant for den nære indflydelse på uddannelsen, da det er her undervisningsevalueringer og nye tiltag på uddannelsen tages op og diskuteres mellem 4 repræsentanter for det videnskabelige personale (professorer, lektorer) og 4 studenterrepræsentanter. Man vælges demokratisk til at være studenterrepræsentant. Vi plejer at udpege 4 studerende fra PsykRådet, som kunne være interesserede i at stille op til Studienævnet, og så kan alle psykologi-studerende formelt stemme til Univalget, der afholdes engang i november.  

 

Nyt SAMF
CSS flytter… Nogle af jer har måske allerede hørt den sørgelige (ville nogle mene) nyhed om, at dekanen vil rykke de samfundsvidenskabelige uddannelser ud til Jura, Teologi og Humanistisk på Søndre Campus. Det forventes, at flytningen går i gang fra 2024, men først skal en styregruppe levere et konkret bud på, hvordan der kan blive plads til os. Argumentet fra dekanen lyder på, at det skulle gøre det lettere for KU at nå sine klimamål med de færre kvadratmeter, og at vores økonomi ikke kan holde til vores nuværende placering. Tiden må vise, om dekanen har ret i, at færre men moderne kvadratmeter vil betyde bedre kvadratmeter… 

 

Nyt fra Studienævnet

Ny kandidatstudieordning
De næste to år skal Studienævnet arbejde på en ny kandidatstudieordning. Det sker også i forlængelse af den nye bachelorstudieordning, der trådte i kraft 2021. Vi kommer derfor til at holde et stormøde med det fokus. Vi vil gerne høre, hvad du tænker om “fremtidens psykologi-kandidat”. Hvad skal den indeholde? Hvad skal vi have mere af? Og hvad kan forsvinde? 


Nyt fra stormødet 9/10-22: Arbejdsgruppe for faglig bredde 
Klokken 17:00 åbnede Psykrådet og arbejdsgruppen dørene op for, hvad der skulle havde været sidste stormøde med forståelsespapiret på dagsordenen. En finurlig velkomst blev præsenteret af forpersonsskabet Ban Shiwalia og Anna Fabricius, hvorefter baggrunden for forståelsespapiret, forhandlingsprocessen samt de 11 krav nøje blev gennemgået. Sidste efterår nedsatte Psykrådet nemlig en arbejdsgruppe, der skulle kæmpe for en større faglig bredde på Psykologi, hvilket førte til flere forhandlinger med Instituttet. Gruppen har de sidste par måneder arbejdet på at få stablet et stormøde om forståelsespapiret på benene, så psykologistuderende kunne stemme om, hvorvidt vi ville skrive under. Udover diverse oplæg bød aftenen på heftige og lærerige debatter, som skulle bane vejen for første afstemning.  

 Resultatet ved første afstemning (skal vi skrive under eller ej) endte fuldstændigt uafgjort. 45,5% stemte Nej, 45,5% stemte Ja og 9% stemte blankt. Af denne grund så vi os nødsaget til at facilitere endnu en diskussion, hvorefter vi genoptog afstemning 1. Her stemte 75% af de fremmødte Nej, hvilket betød, at vi skulle ud i en helt ny afstemning om vores fremtidige proces. De 3 handlingsforslag, man kunne vælge at stemme på i afstemning 2, lød således:  


  •  A: Processen falder til jorden. Der sker ikke mere. 

  •  B: Blokade af Institut for psykologi (Blokadegruppe nedsættes nu)  

  •  C: Genoptagelse af forhandlingsprocessen. Ny arbejdsgruppe og nærmere detaljer/strategi vedtages ved næste psykrådsmøde. 


Udfaldet af afstemning 2 blev 73,5% stemmer på mulighed C, 20,6% på mulighed B og de resterende stemmer på mulighed A.  Den gamle arbejdsgruppe blev opløst, men genoptagelse af forhandlingsprocessen vil finde sted med en ny arbejdsgruppe. Ovenstående vil blive taget op til næste Psykrådsmøde d. 30/11-22. Vi håber, at I vil komme forbi, hvad enten I har lyst til at lytte, ytre jeres holdning eller spise en masse æbleskiver med os andre. Vi skruer nemlig max op for julehyggen, og klippe-klistrer os gennem mødet. 

 

 

Vigtigt

Psykrådsinstagram: Psykraadet_ku  

Psykrådsmøde:  
30. november fra kl. 17-19. Følg med på vores Facebookside for mere info. 

 

 

Ekstern skribentMainComment