Nyt fra psykrådet
Af Sørine M. Gadegaard, stud.psych.
Et historisk vue
I starten af det 20. århundrede var der tradition for at få professorer varetog det fulde ansvar for et fagområde. Men i løbet af det 19. og 20. århundrede kom der en øget tilstrømning af både studerende og videnskabeligt personale, og det betød, at universitetet måtte organisere sig mere formelt; her opstod bl.a. institutter, laboratorier og afdelinger. Derudover ulmede et opgør med professorernes suverænitet inden for deres respektive fag. I 1968 kulminerede det på Københavns Universitet med at stud.psych. Finn Einar Madsen overtog talerstolen fra rektor Mogens Fog til Universitets årsfest. Finn Einar Madsen forlangte et opgør med “professorvældet” og at studerende fik medbestemmelse i udformningen af deres uddannelse.
Medindflydelse - naturligvis eller hvad?
Og bl.a. derfor har danske studerende i dag medindflydelse på universitetet: I Studienævn (institutniveau), Akademisk Råd (fakultetsniveau) og Universitetsbestyrelsen. Men for at vores studenterrepræsentanter i disse råd kan varetage vores interesser, er vi også organiseret lokalt i fagråd, heriblandt PsykRådet. PsykRådet er først og fremmest et rum, hvor psykologistuderende kan mødes, hvor du kan lære dine medstuderende at kende og diskutere, hvordan vi i fællesskab kan forbedre vores hverdag som studerende. Studerendes medindflydelse er ikke en naturlighed eller givet - det er en ret, studerende før os har tilkæmpet sig gennem gode argumenter, demonstrationer og ved at stå sammen om en fælles sag. Vi vil i PsykRådet gerne sikre os, at fremtidige psykologistuderende også har noget at sige i forhold til vores uddannelse og vores studiemiljø, derfor er det vigtigt at komme til PsykRådsmøder eller følge med i studenterdemokratiet, for det er her vi i fællesskab kan løfte vigtige dagsordener. Som psykologistuderende har du altid en stemme i forhold til, hvilke emner, der skal på dagsordenen og stemmeret til Psykrådsmøder. Du kan altid få et punkt på dagsordenen ved at skrive det til Facebooksiden PsykRådet på Københavns Universitet.
Indflydelsens rækkevidde
De emner, der diskuteres på PsykRådsmøder, stopper ikke dér, men vandrer videre ud til forskellige organer på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet: til Psykologis Studienævn, til Akademisk Råd, der rådgiver dekanen om langsigtede strategier for økonomi og forskning, til SAMF-Rådet (et Fakultetsråd, hvor studerende fra alle uddannelser på SAMF mødes) og en gang imellem ud til Universitetsbestyrelsen, Københavns Universitets øverste myndighed.
Særligt Studienævnet er relevant for den nære indflydelse på uddannelsen, da det er her undervisningsevalueringer og nye tiltag på uddannelsen tages op og diskuteres mellem 4 repræsentanter for det videnskabelige personale (professorer, lektorer) og 4 studenterrepræsentanter, der blev valgt til Univalget i november 2021.
PsykRådet er for alle
I Psykrådet har vi en flad struktur, det vil sige, at forpersonsskabet – i samarbejde med aktive medlemmer – arrangerer møder, hvor input fra dig og dine medstuderende sætter dagsordenen.
I Psykrådet har vi forskellige arbejdsgrupper du kan engagere dig i, og hvis du har en sag, du brænder for, kan du rejse det som et punkt til næste møde. Du er også mere end velkommen til at komme som du er, lytte med, stille spørgsmål og give din mening tilkende. Jo flere vi er, jo stærkere står vi.
Når mødet slutter, spiser vi altid aftensmad sammen eller tager ud og får en øl og vender verdenssituationen uden for psykologi. Uanset hvad, er PsykRådet mere end konkrete sager, møder og arbejdsgrupper – det er et fællesskab, der samler psykologistuderende fra alle semestre og åbner for erfaringsudveksling, sparring og venskaber.
Nyt fra Instituttet
Som noget nyt vil institutleder Vibeke Koushede eller studieleder Signe Vangkilde fra tid til anden komme forbi PsykRådsmøder og fortælle nyt ovre fra instituttet. Det er ligeledes en mulighed for os studerende til at stille spørgsmål, og derudover kan du også altid spørge Sørine eller Anna, som kan videreformidle eventuelle institutrelevante spørgsmål til Vibeke og Signe.
Vibeke fortalte om sit perspektiv på arbejdet med arbejdsgruppen; at det har været en lang, men samtidig god proces, som har gjort det klart for Vibeke, at der mangler en tydeligere kommunikation mellem instituttet og de studerende.
Institut for Psykologi skal huse en ny uddannelse i Datakognition. Det er ikke en beslutning Institut for Psykologi selv har været inde over, og vi formoder, at det skyldes en strategi et sted højere oppe fra, da det er rektoratet, som har givet penge til ansættelser. Derfor blev der for nylig slået 2 stillinger op til denne nye uddannelse, og det var muligt at ansætte 2 personer i hver stilling, da de hver især kom med store bevillinger udefra. Vibeke understregede, at ansættelserne ikke belaster Institut for Psykologis økonomi, da uddannelsen i Datakognition har sin egen økonomiske ramme, så selv når de nye ansattes bevillinger slipper op, vil det ikke få betydning for IfP.
Kort og godt: Vi får en ny uddannelse ved navn Datakognition under vores institut. Der kommer til at være et optag på 40 studerende, den starter i 2023 og vi kan forvente at møde de nye studerende til nogle forelæsninger i fremtiden.
Ansættelser generelt
Tidligere har det ikke være muligt at forfremme videnskabeligt personale (VIP) internt, men man har som institut måtte slå en stilling op som professor, hvis man ønskede at forfremme en lektor. Nu er KU ved at indføre et nyt system, hvor man kan slå “tenure-track”-stillinger op, dvs. at et tenure-track-professorat kan søges af en lektor, hvor man ved ansættelsen udarbejder en plan for, hvilke kriterier kandidaten skal opfylde inden for en given tidsramme for at kunne blive professor. Det betyder at VIP ikke skal søge en ny stilling, hver gang der kunne være et ønske om intern forfremmelse, og det giver desuden større jobsikkerhed.
Det er vigtigt i den forbindelse at understrege, at ingen nogensinde kan forfremmes eller ansættes uden at et uvildigt bedømmelsesudvalg (eksternt fra KU) bedømmer kandidatens arbejde og kvalifikationer.
Studienævnet
Som et led af spareøvelsen, Budget i Balance, er der kommet et forslag om, at der i alle Studienævn på SAMF skal tages stilling til at forhåndsgodkende en række valgfag fra andre uddannelser internt på SAMF. Psykologis studienævn blev præsenteret for en liste, som Torben Bechman (tidl. studieleder) og Signe Vangkilde (nuværende studieleder) har gennemgået på forhånd. Listen er blevet godkendt for nu, men med forbehold for om det kan betyde et tab af psykologisk kernefaglighed. Argumenter for er, at det sparer både studerende og administrationen for tid og kræfter, hvis Studienævnet forhåndsgodkender en række fag og at det også kan tilføre uddannelsen værdi, at der er mulighed for at få input “udefra”. Duk endelig op til et PsykRådsmøde og giv dit besyv med, da Studienævnet skal afholde et seminar engang i august, hvor principielle sager vedrørende uddannelsens fremtid skal diskuteres.
Nyt fra Arbejdsgruppen
Arbejdet skrider stille og roligt frem. Studerende fortæller, at de har præsenteret en operationalisering - en konkretisering – af, hvordan de 11 krav kunne implementeres i praksis. Det er nu op til instituttet at formulere forståelsespapiret, da det skal være i overensstemmelse med universitetsloven og andre juridiske dokumenter.
Vi ser frem til at høre mere fra Arbejdsgruppen efter d. 23. maj. Følg med på Psykrådets Facebookside for opdatering
Du er også altid velkommen til at melde dig ind i Facebookgruppen: Psykrådets Gemakker, her lægges referaterne op i deres fulde længde.