Køn seksualundervisning
Af Julie Holmquist Thune, stud.psych.
BACHELORPROJEKT. Jeg har længe undret mig over fænomenet køn, og hvorfor køn kan fungere som en betydningsfuld måde at kategorisere mennesker og deres handlinger. Hvordan lærte du og jeg at tænke han og hun? Jeg kan ikke huske, hvornår jeg første gang blev præsenteret for køn som fænomen. Jeg kan heller ikke huske, hvornår jeg selv italesatte køn for første gang. Hvad jeg kan huske er at være vidne til en opdeling af min folkeskoleklasse i ”piger” og ”drenge”, da vi skulle have seksualundervisning tilbage i 00’erne. Da seksualitet kom på dagsordenen, blev det pludselig relevant for mine undervisere at skelne mellem køn. Hvordan seksualundervisningen ser ud i dag, vidste jeg ikke da jeg startede mit bachelorprojekt, men i det følgende kan du læse om noget af det, jeg lærte af at skrive et bachelorprojekt om, hvordan seksualundervisning fremstiller køn, og hvilke konsekvenser fremstillingen kan få for eleverne.
Seksualundervisningens rolle
De sidste 50 år har den danske folkeskole haft seksualundervisning med det formål at oplyse elever om køn, krop og seksualitet (Alvang, Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012). Til dette bruges et væld af mere eller mindre farverige tiltag, og min undersøgelse tog udgangspunkt i undervisningsmateriale fra ”Uge Sex”, en kampagne igangsat af Sex & Samfund med henblik på forbedring af seksualundervisningen. Dette undervisningsmateriale statuerede et eksempel på, hvad unge i 7. - 10. klasse præsenteres for af ord om køn og seksualitet samt en analyse af, hvilke diskurser ordene trækker på. Næste skridt blev, hvordan jeg gik fra at se på undervisningsmaterialet til rent faktisk at kunne afkode diskurserne i brug.
Hvordan forstås køn?
Da jeg satte mig for at undersøge fænomenet køn i en kontekst af seksualundervisning, måtte jeg selv blive lidt klogere på dette på samme tid simple og komplekse fænomen. Til det valgte jeg at gå et par klassiske kønsteoretikere i bedene for at se deres perspektiver på forståelsen af køn i forhold til seksualitet. Vivien Burr (1995) argumenterer fra en socialkonstruktionistisk vinkel, at opdelingen af individer i kønskategorier (f.eks. ”piger” og ”drenge”) måske fremstår objektive, men er skabt af historiske og kulturelt specifikke sociale processer.
Fra international side har Judith Butler (2011) kritiseret, at konstruktionen af kønsnormer får indflydelse på diskurser om og normer for seksualitet, og deraf de muligheder individer får for at handle på en legitim måde. Butler (2011) understreger derved, at social konstruktion af køn ses koblet til social konstruktion af seksualitet og omvendt, hvorfor f.eks. en binær og determineret forståelse af køn influerer, hvilke muligheder den enkelte har for legitim seksuel ageren. I tråd hermed fandt jeg det relevant at se nærmere på, hvilke diskurser om køn, der præsenteres for unge, der er i gang med at bevæge sig ind på en seksuelt orienteret, social arena.
Dorte Marie Søndergaard (1996) har tidligere i en dansk kontekst undersøgt diskurser om køn hos universitetsstuderende, hvor hun fandt, at konstruktionen af fænomenerne køn og seksualitet er ved at åbne op, således at det i højere grad ses som illegitimt at tilslutte sig en forståelse af køn som determinerende for seksualitet og handlinger forbundet til seksualitet. Det stod dog stadig tydeligt frem hos Søndergaard (1996), at de studerende fandt det funktionelt at trække på traditionelle kønsnormer, når de skulle vurdere andres handlinger i forhold til seksualitet. Denne undersøgelse, tyve år tilbage i tiden, viste altså brug af en traditionel forståelse, men ligeledes at tilslutningen hertil var ved at bløde op. Både Butler og Søndergaard bygger oven på en forståelse af køn som en socialt konstrueret og formbar kategori knyttet til anti-essentialisme. I modsætning hertil kan fænomenet køn forstås som udtryk for en statisk essens, hvilket Jennifer Coates (2012) forklarer gennem teorier om determinisme, hvor kønskategorier indeholder determinerende essenser forankret i fx biologiske forskelle eller kulturelt bestemte normer for køn.
Kønnet og ikke-kønnet seksualitet
Perspektiverne på diskurser om køn og seksualitet fungerede som startskud til min egen undersøgelse af diskurser om køn i seksualundervisningsmaterialet. Heri fandt jeg to fremtrædende diskurser om fænomenerne køn og seksualitet, henholdsvis en forståelse af de to som adskilte og af de to som værende essenser for hinanden.
Når seksualitets betydning ikke knyttes til køn, skaber det rum for, at individer kan handle seksuelt frit for kønsnormer, hvorfor der ikke vil være forskel på, hvad der er legitim seksuel handling for piger og for drenge. Såvel biologisk som kulturel determinisme afskrives, når undervisningsmaterialet centrerer sig om at definere seksualitet. Når der derimod undervises om seksuel adfærd, knyttes fænomenet seksualitet til kønskategorier, der fremstår essentialistiske og deterministiske i forhold til, hvordan det bliver legitimt at handle seksuelt. Der indtænkes sociale normer for adfærd, og der knyttes ord som ”macho”, ”luder”, ”at score damer” og ”alfahan” til vurderingen af seksuel adfærd. De unge vælger således, om end de reproducerer den normative diskurs, at stille sig undrende over for, hvordan det er blevet sådan.
Ligeledes vil jeg stille mig undrende over for, om det overhovedet er relevant at vurdere adfærd (seksuel som ikke-seksuel) på baggrund af generaliserende og normative kønskategorier. Måske der netop i seksualundervisningen kan skabes rum for, at de unge kan tænke om og forstå seksualitet og seksuel adfærd som fænomener uden essentielle egenskaber, så de i fremtiden kan føle sig i stand til at handle baseret på lyst frem for normer. Som afslutning vil jeg inddrage et citat af en ung fra Sex & Samfund (2011): ”Man bestemmer selv, hvilken seksualitet man har, det, det er jeg slet ikke i tvivl om. På et eller andet tidspunkt så når man det punkt, hvor man skal sige, det her det er rart, eller det her det er ikke rart.”