Grønne drømme - Interview med studenterforeningen SIMA

 Af Karen Damgaard, stud. psych. og Elvira Hallengren, stud.psych. 

På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet findes studenterforeningen SIMA, der arbejder for at sætte fokus på, hvordan samfundsvidenskabelige perspektiver kan bidrage til øget opmærksomhed og viden om klimakrisen - og som har som erklæret mål at skabe flere klimarelaterede initiativer for de studerende på CSS. 

En mandag morgen i september på det genåbnede og efterårssmukke campus satte Indput tre repræsentanter fra foreningen SIMA stævne for at tale lidt om fremtidsdrømme, fællesskab, forskningsfrihed og tværfagligt samarbejde. 

Udspringer af et savn 

Historien bag SIMA er ganske enkel. ”Der var nogle studerende, som tænkte ‘Der mangler ligesom noget’”, fortæller Anna, som læser statskundskab og ligesom de to andre fremmødte er en del af SIMAs koordinationsudvalg. Hun forklarer, at SIMA opstod for fire år siden som en sammensmeltning af to parallelle initiativer på henholdsvis psykologi- og statskundskabsstudiet: “Nogen fra psykologi og nogen fra statskundskab startede en grøn forening, men før de fik startet ordentligt op, fandt de lidt hinanden og tænkte, at det ville være superfedt at slutte sig sammen og starte en tværfaglig forening - det blev så til SIMA”. 

Foreningens vedtægter beskrives som “simple, så der er god plads til fortolkning”. Det fortæller Jonatan, der også læser statskundskab. Organisatorisk har foreningen få faste udvalg, som “tager sig af at smøre maskinen”, som Anna formulerer det:  “Vi får planlagt nogle møder, sørget for at der er mad, får opdateret Facebook-siden, tjekket mails, og så er det mindre arbejdsgrupper, der tager sig af arrangementer og kampagner, eller hvis nogen gerne vil være kreative med So-Me eller en film - det kommer hen ad vejen”. 

 Hvilke initiativer, der arbejdes med et semester, afhænger af, hvilke medlemmer, der er en del af SIMA på det givne tidspunkt: “For det er meget initiativdrevet - af dem, der lige er til stede. Det afhænger af, hvad folk har lyst til at byde ind med, så det kommer naturligt. Vi prøver selvfølgelig at ‘pushe’ det lidt, men er der flere statskundskabere eller flere psykologistuderende, så bliver det, vi laver, tematiseret lidt den vej”.  

 Vi spørger til, hvordan SIMA som grøn studenterforening adskiller sig fra f.eks. Den Grønne Studenterbevægelse, der favner studerende på hele Københavns Universitet. Og Jonatan forklarer hertil, at SIMAs fokus ligger “på CSS, på vores studier, på Københavns Universitet som institution”. Han uddyber, at foreningen jævnligt bakker op om nationale eller brede samfundsengagerende foreninger, som Den Grønne Studenterbevægelse, men at SIMAs “primære fokus er på f.eks. pensumkritik på vores studier og at lave samfundsvidenskabeligt relevante arrangementer her”.  

 Overordnet er SIMAs formål altså at vise de studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, at man godt kan byde ind med faglig viden om klimakrisen:  

 “Klimadebatten, sådan bredere i samfundet, er meget ‘minded’ på det naturvidenskabelige, hvor man lidt kan tænke (og det bliver jo også udtrykt af mange): ‘Vi har egentlig teknologien, vi har egentlig også de politiske mål i form af Parisaftalen og Verdensmålene, men vi mangler bare nu at omstille samfundet, og hvordan gør vi det?’. Der tænker jeg bare, at samfundsvidenskaberne og humaniora også er relevante. Det er jo en kæmpe kultur- og værdiændring, som skal ske“, siger Liv, der er psykologistuderende.  

 Det særlige fokus på de samfundsvidenskabelige studier medvirker ifølge Anna til, at blikket skærpes for den lokale viden, der findes på klimaområde netop her: 

 “Jeg har fået øjnene op for, at vi har nogle rigtig fede forskere, der laver nogle rigtig fede inputs til det her emne, hvis arbejde bare ikke bliver vist nok”. 

 Trods denne begrænsning i fokus til primært Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, bevares som sagt åbenhed over for andre foreninger på CSS og grønne foreninger på Københavns Universitet. Samarbejder som disse giver i Jonatans optik “et netværk at trække på, både ressourcemæssigt i forhold til vidensudvikling og -deling, men også et fællesskab, et bagland”.  

Grønne initiativer 

Men hvad er det så for initiativer, SIMA arbejder med? Svaret herpå er for det første arrangementer: “Vi prøver at invitere samfundsvidenskabelige repræsentanter ind og snakke om ‘hvad er det vores felter - som helhed - skal kunne?’”, fortæller Anna, “netop for at favne bredt”. Hun fremhæver et Zoom-arrangement, som SIMA stod bag i marts i år, hvor Inge Røpke, professor i økologisk økonomi ved Aalborg Universitet holdt oplæg om sit felt og dets potentiale som alternativ til mainstream økonomisk teori. “Man må tænke strategisk og finde noget, der henvender sig lidt bredere end kun til ens eget fagfelt”.  

Et andet bud på konkret arbejde er SIMAs arbejde med pensum. Da vi spørger til, hvordan klimaspørgsmål fylder i det nuværende pensum, svares der med eksempler på, at udviklingen på dette område bevæger sig i en positiv retning. Alle tre oplever de, at emnet er kommet mere ind i pensum de seneste år. Fra statskundskab nævnes bl.a. faget ‘Introduktion til Politologiske Problemstillinger’, hvor klimaspørgsmål nu er repræsenteret blandt de problemstillinger, man introduceres til. Desuden har begge statskundskabsstuderende haft eksaminer med klima som emne, og det peger på “den løbende integration af klima som politologisk emne”, som Jonatan formulerer det. 

 Det samme gør sig gældende på psykologistudiet, hvor flere fag også har klima som et tema og “prøver at integrere nogle perspektiver på det”, forklarer Liv. Hun nævner desuden, at hun dette semester læser faget ‘Perspectives on Sustainability’, som er et forholdsvis nystartet tværfagligt initiativ, der beskæftiger sig med bæredygtighed. Faget er netop et forsøg på at udforske, hvordan fakultetets forskellige fagligheder kan arbejde med disse perspektiver.  

 Men, som Jonatan siger, er det “værd at nævne, at de her ting ikke bare er noget, som er sket. Der er selvfølgelig noget i tidsånden og i samfundet generelt. Men det er også et produkt af et arbejde, altså meget konkrete arbejdstimer, som f.eks. folk der er engagerede i SIMA har sat af -  i fagrådene, når de har mødt op til møderne, har stillet op som univalgskandidater og er blevet valgt ind på en grønnere dagsorden, er mødt op til pensumkritikmøder og har sagt ‘Hvor passer det her ind?’. Og selvfølgelig også, at forskerne har ‘pushet’ en dagsorden, den anden vej fra.” Det er et vigtigt arbejde, for det er afgørende, at universitetet kan “mærke at der er interesse og efterspørgsel”, siger han.  

Forskningsfrihed og etik 

Som et yderligere eksempel på aktuelt arbejde, fortæller Jonatan: “Lige om lidt står vi overfor at skulle se på forskningsfrihed eller forskningsetik. Er der noget, man kan skrue på der? Vi håber på i hvert fald måske at starte en debat på universitet om ‘Er der en grænse?’ eller ‘Skal grænserne rykkes?’”. Denne diskussion udspringer især af debatten om lukning af Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet, DTU. De grønne foreninger og en række forskere ønsker centret lukket, men universitetet forsvarer sig med, at der jo skal være forskningsfrihed - og diskussionen ender med at handle om hvilke hensyn, der bør veje tungest. 

 “Man kan godt mærke, at der er mange, der ikke har lyst til at snakke om det. Nogen stejler over kravet om lukning af Center for Olie og Gas. Der sidder jo også nogle forskere derude, hvis levebrød det er. Og det er selvfølgelig også hårdt at få at vide, at hvad man har brugt mange år af sit liv på, det er bare irrelevant - ‘Nu skal I bare stoppe’. Det er jo heller ikke fair overfor dem. Men det er en interessant debat, som jeg håber på at lære mere om”, siger Anna og tilføjer: “Hvad jeg især har lært af de psykologistuderende, er at der også er grænser for forskningsfrihed ift. etik. Når man hører om de forfærdelige menneskeeksperimenter, der skete for 60-70 år siden… ‘Little Albert’ og sådan noget”. Liv opsummerer: “Det er virkelig komplekst. Jo, der skal være forskningsfrihed, men den er jo allerede i dag begrænset af nogle etiske retningslinjer og nogle værdimæssige holdninger, der ligger bagved”. 

 “Og bliver forskningsfriheden ikke også krænket på andre måder - bare indirekte?”, byder Anna ind, “det er jo svært for nogle forskere at få midler til deres forskning, fordi man ikke kan rationalisere den økonomiske gevinst ved det. Anna referer til udtrykket ”fra tanke til faktura” og en idé om at al forskning skal give økonomisk gevinst, hvilket er et synspunkt, hun ikke kan se sig enig i, ”for mig handler forskning om viden for videns skyld og ikke om penge”.  

 Jonatan peger på, at det også er en omstilling af mentalitet, der er på spil: “Ser man etik kun nu og her - i forhold til at det rammer nogle mennesker på deres levebrød - eller har det også en tidslig dimension? Er det konsekvenserne, jeg lige kan se, der gælder? Eller skal man tale intergenerationelt, når man taler etik? Kan man godt skade folk, der ikke lever endnu?”, spørger han og fortsætter: “En del mainstream teorier kan godt spille fallit ift. bæredygtighed og klimahensyn. Et eksempel kunne være nogle økonomifag, hvor det rigtige svar altid er det, der giver mest økonomisk vækst. Kan man virkelig sætte lighedstegn mellem velstand og velfærd? Skal vi ikke lige skrue lidt ned? Og det tror jeg for nogen godt kan være ret kontroversielt“. 

 Vi spørger ind til eventuelle udfordringer, de møder i arbejdet med SIMA, og Anna svarer, at det kan skabe modstand, når nogen oplever holdningerne og tankerne, som meget radikale: “Nogle gange skal der ikke så meget til, før man har pisset mange mennesker af.” Igen nævnes klimakravet om lukning af Center for Olie og Gas, der, som Jonatan siger, “ikke er et særligt pragmatisk krav”. 

 Men Anna siger alligevel: “Jeg har sjældent oplevet at blive angrebet eller sådan noget. Der er en god tone. Jeg får tit opbakkende kommentarer fra folk her på fakultetet. Der er dem, der er uenige og kommer med hårde kommentarer, men på fakultetet er der generelt konsensus om, at der bør gøres noget.” Faktisk er det mest nogle enkelte personer, der tager sig tid til at gå imod SIMAs arbejde, fortæller hun: “Det er kun i forbindelse med klimakravene, eller hvis man skriver en kronik i Uniavisen, at man får kommentarer med på vejen, men tit kan man se ‘Nå, det er dig igen”. 

Fremtidsdrømme 

Eksemplerne på SIMAs arbejde fører samtalen videre til spørgsmålet om, hvad de tre studerende drømmer om at kunne bidrage med som studenterforening. Anna fortæller, at hun drømmer om, “at bæredygtighedsdimensionen kommer med, hver gang man foretager en handling, og når der bliver lagt strategier for universitetet. Det er jo det, der er sket ved, at der har været så meget skub på fra studenterpolitik - at KU har vedtaget de her reduktionsmål, som har været rigtig ambitiøse”.  

 Liv drømmer om, “at det bliver nemmere at se, hvad ens faglighed kan i forhold til bæredygtighed. Man føler godt, at man kan bidrage med en hel masse, men man har nogle gange lidt svært ved - eller jeg har i hvert fald lidt svært ved - at ‘pinpointe’ præcis, hvad det er”. Hun tilføjer: “Og at det når ud til flere, hvordan vores fagligheder kan samarbejde, så vi undgår siloer, hvor man har det naturvidenskabelige, og så har man det økonomiske og så det mere humanistiske. At det bliver mere oplagt og nemmere at integrere forskellige perspektiver og at samarbejde”. 

 Jonatan drømmer om, at “SIMA bliver mere politisk engageret. Det er vi allerede, men jeg håber på, at vi bliver det endnu mere. Mens jeg har været en del af SIMA, har vi haft nogle klimakrav til universitetet. Det var sidste år, tror jeg. Og vi har engageret os - meget lavpraktisk - i kantineudvalget her. Og vi er blevet inviteret ind i bæredygtighedsudvalget, hvor vi har vores egne mandater i arbejdsgruppen her på fakultetet. Og på den måde anerkendes vores arbejde også. Jeg kan se, at det virker”. 

 Når nu en drøm fra et statskundskabsfagligt udgangspunkt kunne være, at SIMA trækkes i en mere politisk retning, får vi lyst til at spørge, hvilken retning en psykologistuderende som Liv ønsker at trække SIMA i. “Psykologi kan rigtig meget i den her sammenhæng,” svarer hun. “Det handler om mennesker, organisationer, grupper, og hvordan vi bygger videre på en kultur og et værdigrundlag, som vi skal have omstillet. Rigtig meget af det her er jo drevet af mennesker“. Jonatan byder ind: “Værdien af at der er psykologistuderende for andre studerende er, at man virkelig får bredt sine skyklapper ud. Det har udvidet mit perspektiv”.  

 Liv giver ham ret i, at der er meget at vinde ved at arbejde og tænke tværfagligt: “Man går så meget i sit eget studie. Folk har de samme fag, læser de samme tekster og teorier. Både indenfor bæredygtighedsemnet og alle mulige andre ting, synes jeg personligt, at jeg har fået meget ud af at snakke med folk, som læser noget andet og har andre perspektiver fra deres fag. Og så er det sociale i det også rigtig fedt”. 

Fællesskab 

Vi spørger til, hvad der karakteriserer det sociale fællesskab, som SIMA også er, og Anna fortæller, at der i “de her fællesskaber, hvor man arbejder med klimaet, faktisk er en form for nænsomhed. Vi er bare mennesker og ikke robotter. Jeg har ikke oplevet, at nogen pegede fingre af mig, fordi jeg f.eks. havde taget flyet hjem fra Syditalien.” Hun tilføjer: “Og det er ikke kun ‘the purest pure’ der må være med, og så må alle andre lytte til os. Det ved vi allesammen godt, at det går ikke.“ Det kan være givende at finde ligesindede, i hvis selskab man kan adressere sine bekymringer, forklarer hun: “Man kan hjælpe hinanden med at adressere, at man er bange, man er nervøs, man er frustreret. Og dele viden”.  

 Men hvad vil de så anbefale til andre studerende, der også går rundt og bekymrer sig og gerne vil engagere sig mere i spørgsmål om klima? Svaret falder prompte: “Der er nok at lave i SIMA. Man er velkommen til vores månedsmøder,” siger Anna. Hun nævner yderligere muligheden for at tage fag, der har klimarelevante perspektiver eller beskæftiger sig med emnet. Eller de små ting som hun siger: “Hvis du har haft en tekst om det, så læs den måske lige en ekstra gang”. Men hovedbudskabet forbliver, at fællesskabet er centralt: “Hvis man gerne vil rykke på noget her på uni eller her på fakultetet, så må man finde et fællesskab og organisere sig, eller man må gå til sit fagråd”.  

 Vi ender interviewet på emnet drømme endnu en gang. For hvilke drømme har de tre studerende for SIMAs fremtid? Jonatan fortæller, at han “drømmer om, at SIMA bliver et sted, man kan gå hen og tænke ‘Wauw, jeg kan rent faktisk gøre noget ved det’ - og at vi kan organisere os og skubbe en dagsorden. Og så drømmer jeg om, at universitetet på en eller anden måde bliver sat i en form for turbo-udvikling. Lige nu føler jeg, at det er lidt sådan en institution, der kommer haltende lidt bagefter: ‘Nå jo, vi skulle også omstille os, og var der noget med pensum?’ Og så kommer der studerende og presser på, og så kommer universitetet ligesom med, men jeg håber på, at grønne foreninger som vores kan blive en ‘driver’, der gør at universitet på sigt kan blive en institution, der går forrest. En, der mere sætter en dagsorden end bare følger op på en dagsorden”.  

 Arbejdet virker jo allerede, siger han: “Vi kan se, at vi - med dem vi er nu - formår at skubbe til noget. Men jeg tænker, at hvis flere kommer med (forhåbentlig, når corona er væk og alting åbner og bla bla), så kan det gå noget stærkere. Og vi vil kunne se, at det gror og virkelig kan skubbe til noget mere”. 

 Fælles for de tre er drømmen om, at SIMA vil vokse sig stor og stærk og bidrage til store forandringer. Men for Liv er det ikke bare entydigt godt, hvis foreningen har meget arbejde i mange år frem: “Jeg har det ligesom Anna og Jonatan: Jeg håber da også, at SIMA stadig er der om nogle år, og at det bare tager fart og brænder igennem. Men et eller andet sted ser jeg også SIMA som noget, der er opstået på baggrund af et tomrum og en mangel”. Hun fortæller, at hun også drømmer om, at SIMA vil være et overgangsfænomen, og at udviklingen vil gå i retning af, “at man ikke længere skal tænke, at man har universitetet og så har man en grøn studenterforening. Men at man bare har en bæredygtig organisation som helhed.” 

Følg med på SIMAs facebookside for at være opdateret på kommende arrangementer og arbejdet mod realiseringen af de grønne drømme.