De danske psykologiuddannelser

Af Sofie Harboe, stud.psych. og Karen Damgaard, stud.psych.
Illustration af Ida-Marie Haeusler, stud.psych.

Måske er du en superbevidst psykologistuderende, der med fuldt overlæg og indsigt har søgt ind på drømmeuddannelsen i København frem for landets øvrige tre psykologiuddannelser, fordi det netop er her, at uddannelsen ser ud, som du finder den allermest meningsfuld. Eller måske er du bare bosat i København og søgte derfor ind på KU som den største selvfølge uden videre omtanke – eller noget helt tredje. Selv hører vi til gruppen af studerende, der først efter en god rum tid på uddannelsen har gjort os tanker om, hvorfor uddannelsen egentlig er struktureret, som den er – hvorfor har vi egentlig forskningsdesign og videnskabsteori og ikke sundheds – og medicinsk psykologi, som man eksempelvis skal tage på SDU?

Selvom det på mange måder er alment kendt, har den seneste tids snak og diskussion om, hvordan den ideelle psykologiuddannelse er sammensat, fået os til at reflektere lidt ekstra over, at psykologistudiets placering på det samfundsvidenskabelige fakultet ikke er en selvfølge. Psykologien har stort set altid haft rødder i både human-, samfunds- og naturvidenskaben, hvilket kommer til udtryk på tværs af verdens universiteter såvel som på tværs af landets. Spørger man i den forbindelse studielederne på landets øvrige psykologiuddannelser, hvad der er netop deres force, eller hvordan de skiller sig ud fra de øvrige uddannelser, synes det svært at svare på. Én ting er der dog enighed om: Netop, at psykologien har og bør have et ben i hver lejr, når det kommer til grundvidenskaberne. På dét punkt er uddannelserne altså tilsyneladende ens. Men på andre punkter er de forskellige.

Indput har taget et nysgerrigt kig på, hvordan de adskiller sig fra hinanden ud over at have hjemme på henholdsvis et samfundsvidenskabeligt (KU og AU), et humanvidenskabeligt (AAU) og et sundhedsfagligt fakultet (SDU).

Hvor kan man blive psykologi i DK?

Man kan studere psykologi ved universiteterne i Aalborg, Aarhus, København og Odense (Syddansk Universitet). På Roskilde Universitet (RUC) er det også muligt at læse psykologi, men altid i kombination med et andet fag (f.eks. Psykologi + Datalogi, Psykologi + Kommunikation eller Psykologi + Plan, By og Proces). På Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) kan man tilsvarende studere Pædagogisk Psykologi. Det er dog kun med en kandidatgrad fra Aalborg, Aarhus, København og Syddansk Universitet, at man har ret til at bruge den beskyttede titel ’psykolog’.

Så langt så godt. Men er alle veje til psykologtitlen så ens på tværs af landsdelene? Ikke helt nej. Vi forsøger i det følgende at give et overblik og har for sammenlignelighedens skyld medtaget studieplanerne for både bachelor- og kandidatuddannelsen i deres grundformer fra de forskellige universiteter. Hvis du er mere interesseret i strukturen på din egen uddannelse, er du velkommen til at springe direkte til side X, hvor du kan få et overblik over den nye studieordning for bachelordelen af psykologiuddannelsen på Københavns Universitet.

Smilets by

I AARHUS er Psykologisk Institut en del af fakultet Aarhus Business and Social Sciences, der også huser Institut for Økonomi, Institut for Virksomhedsledelse, Institut og Forretningsudvikling og Teknologi, Juridisk Institut og Institut for Statskundskab.

Instituttet blev oprettet i 1968 - lige omkring studenteroprøret, vistnok af nogle udbrydere fra Københavns Universitet. Godt halvtreds år efter optages der i disse år omtrent 225 studerende årligt på bacheloruddannelsen. Instituttet har 55-60 videnskabelige medarbejdere og 45-50 ph.d.-studerende.

Lad os nævne et par forskelle fra uddannelsen på Københavns Universitet:

-  På bacheloruddannelsen i psykologi i Aarhus starter man som 1. årsstuderende med det kombinerede fag Social- og personlighedspsykologi og et mindre fag (med den længere titel) Psykologiens fundering og perspektiv, indføring i psykologiens filosofi, historie, metode og integration.

-  På kandidatuddannelsen er faget Klinisk Psykologi obligatorisk, og så har man desuden faget Interventionsmetode, der også er obligatorisk.

Forskningscentre på Psykologisk Institut i Aarhus:

-       Center for Rusmiddelforskning

-       CON AMORE – Center on Autobiographical Memory Research

-       CEBU – Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge

-       Center for Kvalitativ Metodeudvikling

-       Centre for Integrative Business Psychology

“Vores psykologiuddannelse er forholdsvis bred, og vi lægger ikke i særlig udstrækning op til uddannelsesmæssig specialisering i fagprogrammer. Psykologi er svær at placere, da fagets traditioner og metoder har rod i alle videnskabelige retninger. Som forskningsfelt og videnskab hører det ikke entydigt hjemme et bestemt sted, og vi har på vores institut flere forskellige traditioner repræsenteret. “

-       Mimi Mehlsen, Studieleder, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Nordens Paris

I AALBORG er psykologiuddannelsen en del af Det Humanistiske Fakultet, der består af to institutter: Institut for Kommunikation og Psykologi og Institut for Kultur og Læring. Førstnævnte rummer selvsagt psykologistudiet og derudover fagene Kommunikation og Digitale Medier, Kunst og Teknologi, Master i IKT og Læring, Musik og Musikterapi.

Lad os nævne et par forskelle fra uddannelsen på Københavns Universitet:

-    På Aalborg Universitet laver studerende generelt meget projektarbejde i grupper. Derfor introduceres man også til Problembaseret læring allerede på 1. semester af bacheloruddannelsen. Desuden undervises man i Kvalitativ forskningsmetodologi på 2. Semester og først i Kvantitativ forskningsmetodologi med statistik på 4. semester. Statistik er ikke på den måde ikke et selvstændigt fag på uddannelsen.

-   På kandidatuddannelsen er de fleste moduler obligatoriske, bortset fra valgfag på 10 ECTS. Forskelligt fra KA-uddannelsen på KU er blandt andet fagene Den psykologiske profession og Psykologisk praksis og interventionsmetode.

Forskningscentre tilknyttet psykologiuddannelsen i Aalborg:

-       Center for Developmental & Applied Psychological Science

-       Centre for Cognitive Neuroscience 

-       Center for Kvalitative Studier

-       Center for Kulturpsykologi

“Universitetsuddannelser skal være forskningsbaserede, og forskningen tager sig nødvendigvis forskelligt ud på de forskellige institutioner, som har forskellige styrkepositioner, traditioner, foci m.m. Det er - synes jeg - en styrke for dansk psykologisk forskning som helhed. Derfor synes jeg også, at det er en styrke og et vidnesbyrd om den dynamik og spændvidde, som den psykologiske forskning har i Danmark, at de danske psykologiuddannelser ligger på forskellige fakulteter”

-       Mikael Vetner, Institutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

Eventyrbyen

I ODENSE, hvor Syddansk Universitet (SDU) er at finde, er Institut for Psykologi en del af Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND). Placeringen her gør, at der er en særlig tyngde af de sundhedsvidenskabelige perspektiver på det psykologiske genstandsfelt. Hele SDU blev grundlagt i 1966. Der er 137 studiepladser.

Lad os nævne et par forskelle fra uddannelsen på Københavns Universitet:

-    Uddannelsen følger en blokstruktur, så hvert modul/fag strækker sig over et kvartal og ikke et halvt år som på KU. Metodefag indgår desuden som progredierende metodespor indlejret i moduler på tværs af uddannelsen.

-  Psykologiuddannelsens placering på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet gør, at sundhedspsykologi, klinisk psykologi og biologisk psykologi er prioriterede forskningsområder. På bacheloruddannelsen har man blandt andet faget Sundheds- og medicinsk psykologi.

-   Kandidatuddannelsen rummer bl.a. et 10 måneders langt praktikophold.

Eksempler på forskningscenter på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet:

-       Videnscenter for psykotraumatologi

-       PSYDOC – PSYchology in Diabetes, Obesity and Cardiovascular diseases

-       Health PSY: COME (Communication, Movement and Environment)

-       PsychMeasure

-       Udsatte Børn og Unge

Forhåbentlig har ovenstående overblik givet en indsigt i, hvordan din uddannelse kunne have set ud, havde du taget den et andet sted i landet. Spørgsmålet, om hvorfor den så ser ud, som den gør, og hvordan den udvikler sig, håber vi du vil gå på opdagelse i i bladets øvrige indhold. 

Kilder: AAU, AU og SDU’s hjemmesider