CRISPR - Fremtiden er her
Af Amanda Aaboe Bell, stud.psych.
Illustrationer af Ida-Marie Haeusler, stud.psych.
Videnskaben forbløffer til stadighed menneskeheden, når nye opdagelser udvider rammerne for, hvad vi anser for muligt. CRISPR er et eksempel på en opdagelse, der er i rivende udvikling, og som har potentiale til at ændre menneskehedens historie og vores alles fremtid. Det lyder dramatisk, og det er det også. Lad os et øjeblik dykke ned i, hvad CRISPR er for en størrelse, og hvilke døre opdagelsen har åbnet for os.
Hvad er CRISPR?
Kort sagt er CRISPR, også kaldet CRISPR-Cas9, en genteknologi, der kan ændre DNA. CRISPR består af to dele. Forestil dig en mikroskopisk saks, som kan klippe et helt præcist sted på genomet og fjerne et gen, der koder for en uønsket effekt f.eks. kræft eller en genfejl. Dette element af CRISPR er Cas9. Det sekundære element af teknologien er gRNA, som er en guide for Cas9, så ’saksen klipper’ det rigtige gen ud. Når dette indgreb i DNA’et er foretaget, vil aminosyrekæden forsøge at reparere sig selv, og i denne proces kan forskerne erstatte det udklippede gen med en substitut efter eget valg. Dermed skabes en menneskeligt styret mutation. Dette videnskabelige vidunderbarn er ikke importeret fra science fiction, men er blevet udviklet over de seneste tre årtier, hvor man identificerede CRISPR-proteinet i en bakterie, der naturligt har ’saksen’ som et led i sit adaptive immunsystem. Francisco Mojica var den første forsker til at identificere CRISPR tilbage i 1993, og siden da har forskningen på området virkelig taget fart - forskningsgrupper til at udforske CRISPR under nye forudsætninger formes dagligt.
CRISPR er revolutionerende, fordi det overgår sine forgængere i både præcision og pris. Førstnævnte har primært begejstret forskere, men sidstnævnte får store konsekvenser for CRISPR’s fremtid.
Kuren er CRISPR
CRISPR kan blive det afgørende skridt i kampen mod forgængelighed. Den seneste rapport fra dødsårsagsregisteret viste, at den hyppigste dødsårsag i Danmark i 2015 var kræft. Desuden dør et stigende antal danskere af sygdomme i hjernen, hvor især demens tager livet af mange. I historieskrivningen har døden til alle tider haft status som en uundgåelig del af livet. I psykologien har vi sågar en hel gren, eksistentiel psykologi, dedikeret til at omfavne dødens præmis i deres terapiform. Døden er en naturlig følge og afslutning på livet, men vi kan ikke fornægte, at menneskets bestræbelser på at udskyde den sidste dag stadig bliver flere. I dag kurerer og helbreder vi utallige mennesker, som for 100 år siden ville være døde af deres sygdomme. CRISPR gør det muligt at kurere stadig flere - forudsætningen er blot, at vi finder frem til gener, der koder for sygdommene og erstatter dem med gener, som koder for bedre modstandsdygtighed og dermed nedsætter diverse sygdomsrisici. CRISPR bliver således et all-around værktøj, der kan kurere alt fra farveblindhed til Alzheimers. Teknologien rummer alt det bedste og alt det værste. Den er på én gang et livsmirakel og en ironisk dødsdom. Resultatet af et voksende antal mennesker på planeten betyder trods alt et liv for den enkelte i nuet, men i sin yderste konsekvens død for os alle i fremtiden. Dette er ikke ment som en hjemmel til at nægte CRISPR-behandling til kræftsyge patienter. Hvad der skal bringes til diskussion er, hvor grænsen for menneskelig indblanding skal gå. Hvornår skal vi lade mennesker dø? Fremtiden er uvis, men faktum er, at vi bliver flere og flere mennesker, og at ikke alle kan leve for evigt. I horisonten tegner der sig et billede af menneskeheden som jordens bakterie, der konstant bliver mere resistent over for, hvad livet måtte bringe.
Botox eller CRISPR
CRISPR har potentiale til at bringe forfængelighedens tidsalder ind i en ny æra. At ændre på sig selv med en ambition om at forfine og forandre sin væren sker på stadig flere fronter, idet nye måder at tæmme og træne krop, tanker og sind dukker op. Kontrol anvendes til at modellere os selv og hinanden i en spejling af samtidens idealer, og heraf bliver selvudvikling en selvfølge. Alle disse anstrengelser og initiativer har dog én fælles præmis: De ændrer og forbedrer et allerede eksisterende biologisk og psykologisk grundlag. Selvom hjernens plasticitet muliggør stor forandring, og selvom kroppen kan opereres og dyrkes til ukendelighed, så starter denne udvikling i dag med et ikke selvvalgt udgangspunkt.
Jacob Gleim Mikkelsen, forsker ved Aarhus Universitet, forudsiger, at også CRISPR i fremtiden vil blive brugt til at ’forbedre’ mennesket. Denne forbedring er dog radikalt forskellig fra, hvad tidligere har været muligt. CRISPR har evnen til at gå bag om udgangspunktet og ændre præmissen. I stedet for at få botox, kan man med CRISPR vælge gener, der koder for større læber. I stedet for at læse og regne for at dygtiggøre sig, kan man vælge gener, der koder for højere intelligens. Og skulle der være andet, du er utilfreds med, så siger du bare til - generne sætter grænserne.
Konsekvenserne af denne ommodellering af mennesket er nærmest uoverskuelige. En forbedring indebærer en normativ og subjektiv vurdering, som på nuværende tidspunkt er overladt til forskerne. Men da CRISPR kan fremstilles lettere og billigere end nogen anden genteknologi, går der formentlig ikke længe, før det bliver mere alment tilgængeligt. Mens du sidder og læser denne artikel, bliver der på ebay.com solgt udstyr til etablering af privat CRISPR-hjemmelaboratorium.
Det er svært at forestille sig et samfund uden elementer af uforudsigelighed i vores udseende og evner. CRISPR kan betyde, at mennesket mister det, som vi vandt, da vi lærte at forene os med tilværelsens tilfældigheder. Gang på gang har menneskeheden måtte samle sig selv op i mødet med livets utæmmelighed. Paradoksalt at vi nu må konkludere, at artsfællernes skæbne ikke længere afgøres af Fortunas velsignelse, men af Flemming og Fengs genlegetøj i en dunkelt oplyst kælder.
Kontroversen CRISPR – Gud er for alvor død
Jennifer Doudna, et af de store navne inden for CRISPR forskningen, har for længst italesat de etiske overvejelser, som det fremtidige arbejde med CRISPR nødvendigvis må konfronteres med. Hun tilråder forskere at udvise mådehold og forsigtighed og opfordrer desuden videnskaben til at sætte en høj etisk standard for anvendelsen af teknologien. Håbet er, at forskningen kan være toneangivende for CRISPR’s udvikling. Vi må stå tilbage og gisne om, hvorvidt fagmand er bedre end lægmand til at lege Gud. Ifølge bibelen skabte Gud mennesket i Guds billede. Bibelen beskriver ikke, hvorvidt det var Guds plan, at denne designopgave skulle outsources til mennesket selv, så Gud kunne gå på pension med god samvittighed. Det er efterhånden længe siden, at Nietzsche gav sit indlæg i den kontroversielle debat om mand og gud og erklærede Gud for endeligt død. Selvom dette skabte røre i samtiden, betyder opdagelsen af CRISPR, at vi igen må reflektere over vores forhold til alt fra naturen til guddommelighed. Hvilke etiske principper skal anvises i arbejdet med CRISPR? Hvordan skal vi forvalte den magt, som CRISPR giver os mennesker over vores egen natur?
CRISPR er magt, men ikke forstået i en foucauldiansk ramme - CRISPR er magt på bedste Weberske vis: Det er et herredømme, som de, der besidder CRISPR, kan udøve, fordi de med CRISPR kan ændre ikke blot adfærd, men hele den indre og ydre sammensætning hos andre individer uden hensynstagen til deres fri vilje. Hertil må vi rejse spørgsmålet om, hvordan CRISPR som magtværktøj skal forvaltes. Vi kan liberalisere CRISPR, så alle får adgang til teknologien, og så alle tillades at anvende det, så længe det ikke skader andre. Vi kan demokratisere teknologien, så vi ved afstemning bestemmer, hvem der må anvende CRISPR hvornår og med hvilke formål. Vi kan også erklære CRISPR offentligt eje, så vi overlader ansvaret til magthaverne, der kan administrere CRISPR inden for lovgivningens rammer. Mulighederne er mange, men tiden er knap. CRISPR foretager konstant kvantespring i sin udvikling og både socialt, politisk og institutionelt må vi forsøge at følge med.
(R)Evolutionen er nær
CRISPR er på mange måder et revolutionerende videnskabeligt gennembrud, som kan komme til at ændre på hele den måde, vi tænker på evolutionen. Evolutionsteorien opnår gradvist et stærkere fodfæste i vores fagdisciplin, og denne type forskning kan blive afgørende for psykologiens rolle i CRISPR-sammenhæng. Idéen om endnu en anvendelsesmulighed for CRISPR, som et redskab til genetisk modificering af personligheden, understreger med al tydelighed, hvor vigtigt det bliver at efterleve Eric Turkheimers ambition om at finde klare, direkte forbindelser mellem gener og personlighedstræk. Hav blot tanke på konsekvenserne ved at ændre på gener kodende for f.eks. skizofreni eller narcissisme og risikere at ændre personen til ukendelighed. Den etiske debat her bliver en af de lange.
Slutteligt skal vi lege en lille leg, jeg har valgt at kalde: Din evolution. Du tænker på det næste trin i evolutionen, og med det som afsæt laver vi et lille tankeeksperiment. Formålet med eksperimentet er at skræmme dig lidt.
Forestil dig, at du skal til at have et barn. I dette fremtidsscenarie anvender de fleste forældre CRISPR, og der er ikke længere tale om curlingforældre, der kridter barnets bane af, men om curl-forældre, der former barnet, inden det overhovedet er kommet til verden. Nu er det så op til dig at tage stilling til, om du vil deltage i den menneskeligt faciliterede evolution. Skal dit afkom have samme muligheder som sine jævnaldrene, eller dikterer dine principper eller overbevisninger, at du ikke hopper på CRISPR bølgen?
Absurditeten i eksperimentet er ganske reel. Absurditeten i CRISPR var også reel, lige indtil den ikke var det længere. Under ledelse af den kinesiske forsker Junjiu Huang blev eksperimenter på menneskefostrer påbegyndt i 2015, og i dag er det succesfuldt lykkedes forskerne at ændre menneskeligt DNA. CRISPR eksperimenterne fortsætter, men vores fælles tankeeksperiment slutter her.