Screenshot 2019-03-27 at 21.01.53.png

Jakob Berg Bredahl

FORHENVÆRENDE ILLUSTRATOR OG LAYOUT

Jakob læser på 2. semester og laver illustrationer og layout til Indput. Længe inden han interesserede sig for, hvordan man staver til psykolog, var det hans drøm at blive opfinder - den slags, der arbejder med tidsrejser, teleportering og evighedsmaskiner. Tilværelsens kedelige realiteter blev dog definitivt slået fast en dag, da en ældre kusine opmuntrende efterspurgte en højhælet sko, som ikke gjorde ondt på foden, og Jakob fik en anledning til at søge i andre retninger.

Med Spiderman og Doktor Pjuskebusk som barndomsheltene, nærer Jakob en dyb fascination for biologi, og han kan ikke altid afholde sig fra at lade en forvildet edderkop corner-surfe i sin lejlighed i Sydhavnen (den kunne jo være undsluppet fra et tophemmeligt GMO-projekt på Lundbeck!).

Jakob har en klaverstol, hvis møtrikker ofte må strammes, så den ikke knirker, når han forsøger at lyde som Bill Evans eller Thelonious Monk. Desuden bor han sammen med en neurotisk kat, hvis lykkeligste øjeblikke er, når den har mulighed for at slænge sig ovenpå Ashton, Foucault eller Brinkmann i Jakobs personlighedspsykologikompendier